Debatredaktøren fra Berlingske og forfatteren bag bogen 'Tilbage til virkeligheden – Kampen mod fake news, løgne og manipulationer', Pierre Collignon, er en af de hyppigste gengangere i debatpanelerne, når der skal diskuteres fake news på Folkemødet.
Journalisten tager her en snak med ham, inden han første gang skal på scenen og snakke falske nyheder. Hvad forventer debatredaktøren af dagene på Bornholm, og hvad er hans mål med at deltage i fake news-debatterne?
Vi møder ham igen, når Folkemødet når sin afslutning og spørger: Hvad var den vigtigste pointe, og blev forventningerne indfriet.
”Fake news er en karikatur”
”Man kan godt nogle gange tænke, at det er lang tid at bruge på at rejse derover og være der i tre-fire dage. Men det er en god mulighed for at føre en masse samtaler på kryds og tværs,” siger Pierre Collignon om Folkemødet på Bornholm.
Det afslører programmet for Folkemødet, at han får rig mulighed for. Især når emnet omhandler fake news.
Et par af debatterne, han skal deltage i, hedder: ”Er det danske demokrati truet af fake news?” og ”Fake news og ytringsfrihed”.
Men egentlig håber Pierre Collignon at fjerne fokus fra de falske nyheder i debatterne. Han vil hellere debattere misinformation, som han kalder det.
”Fake news er en karikatur på det egentlige problem, som er misinformation. Fake news er blevet en catch phrase, som er god til at skabe opmærksomhed. Det giver en forkert forestilling om, at der er falske nyheder alle vegne,” siger han.
Fake news er fake news
Han understreger, at fake news ikke er det samme som dårlig journalistik.
”Det er nyheder, der er lavet med vilje for at efterligne nyheder, og som er direkte fup. Og det er ikke særlig udbredt,” siger han.
Han fortæller, at vores samfund og demokratiske samtale til gengæld er præget af en stor mængde misinformation. Oplysninger, som ikke er fuldstændigt forfalsket. Han nævner eksempler som stærkt holdningspræget journalistik, der indeholder en blanding af ukorrekte og korrekte påstande. Politikere, der snyder på vægten, og propaganda, der nogle gange er sand, og nogle gange ikke er.
Det er de problemstillinger, han vil diskutere til Folkemødet.
Håber på klogere politikere
Sidste år sagde Pierre Collignon til Journalisten:
”Hvis du ser på, hvor mange totalt fabrikerede falske nyheder der er herhjemme, så er vi slet ikke så hårdt ramt. Det er ikke noget, som de frie medier sammen med de sociale medier ikke selv kan klare.”
Men Pierre Collignon, hvis det ikke står så slemt til, og medierne selv kan klare problemet med fake news, hvorfor skal I så diskutere det på Folkemødet?
”Det er ikke, fordi jeg siger, fake news ikke er et problem. Det bliver bare overdrevet. Men der er selvfølgelig også en potentiel trussel om russisk indflydelsesforsøg. Rusland har jo endnu ikke gjort noget alvorligt mod Danmark, men man kan ikke udelukke det, og så er det selvfølgelig fint at være forberedt og fint at udbrede viden om det,” siger han.
Ifølge Folkemødets program skal fake news debatteres 13 gange.
Hvis vi skal passe på med at overfokusere på fake news, er det så ikke lidt ironisk, at det skal debatteres så mange gange på Folkemødet?
”Jo. Men ikke, hvis man ser det som en del af et større problem. For vi har et større problem omkring misinformation, som vi skal diskutere,” siger Pierre Collignon.
Tror du reelt, at debatterne vil rykke noget?
”Det håber jeg da. Jeg håber, politikerne vil blive lidt mere nuancerede i deres forståelse af, hvad problemet er, inden de skynder sig hen og foreslår løsninger, som kan ende med at blive for vidtgående eller skyde ved siden af, og som så ender med at skade den frie debat,” siger debatredaktøren.
Radikale Venstre foreslog sidste år at afsætte 10 millioner årligt til et agentur, der skal udpege og bekæmpe falske nyheder. Her gav debatredaktøren en lignende løftet pegefinger til politikerne:
”Jeg synes, det er en rigtig, rigtig dårlig idé, at et statsligt kontor skal definere, hvad der er de rigtige og de falske nyheder. Det er simpelthen en glidebane at komme ned ad. Vi skal altid passe på, når stater vil definere, hvad der er sandt og falsk – det bør få alle alarmklokker til at ringe.”
Og succeskriterierne for Folkemødet?
Det er dog ikke kun politikerne, der kan blive klogere i løbet af Folkemødet. Debatredaktøren lufter også muligheden for, at han selv kan lære noget.
”Det er det sjove ved at komme ud til sådan nogle fysiske møder. Man bliver testet på en måde, hvor man pludselig opdager, at man selv har misforstået eller overset et eller andet,” siger han.
Når jeg møder dig på lørdag efter din sidste fake news-debat, hvad er så succeskriterierne for, at det har været et vellykket folkemøde for dig?
”At jeg har mødt nogle interessante mennesker, og jeg selv undervejs har fået nogle nye tanker og idéer. Og så er det altså ret vigtigt, at vi får politikerne til at forstå nuancerne omkring fake news,” siger han.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Pierre Collignons budskaber er sådan set fine nok, men sandt at sige: Hvad er der ved sandheden, når det JP og de store mediehuse lever ikke interesserer den befolkning man så gerne vil oplyse?
JP har i den grad lagt sig op af det politiske miljø, hvor Danmark desværre ikke er hverken værre eller bedre end andre landes forsøg på at styre befolkningen.
Pierre Collignons ypperste præstation er tegningerne, der førte til en række år med had og frygt, der stadig forfølger os. Så Pierre Collignon har virkelig gjort det godt, hvor han dog skal have klap på skulderen for at undskylde. Hvad Pierre Collignon har kostet Danmark tør jeg slet ikke spå om.
I min optik er det bedre med fake news end Pierre Collignon meritter.