Et flertal i DJs hovedbestyrelse støtter, at Dansk Journalistforbund skal lave aftaler om fotograferende journalister.

En af Journalistforbundets ømmeste tæer – flerfunktionalitet – blev forsigtigt masseret på det seneste hovedbestyrelsesmøde. Ordene blev nøje afvejet, da punktet blev sat til diskussion.

Det viste sig, at ti af 15 HB-medlemmer går ind for at aftaledække nye arbejdsfunktioner. Altså, at gå i forhandling med de arbejdsgivere, som ønsker at eksperimentere med for eksempel fotograferende journalister.

På hovedbestyrelsesmødet indledte formanden diskussionen med at appellere til, at hovedbestyrelsen forholdt sig sagligt til emnet og ikke gravede sig ned.

"Vi kan ikke forblive i den her fastlåste situation. Vi er nødt til at forhandle med arbejdsgiverne, og mit bud er, at vi skal sørge for, at medlemmerne får den rigtige efteruddannelse," sagde Mogens Blicher Bjerregård.

Bente Bjørn fra NORDJYSKE Stiftstidende meldte klart ud, at hun så flerfunktionalitet som en glidebane hen imod større arbejdspres.

"Det griber om sig. Først var det avisen, så ugeavisen, så net-avisen og nu skal vi lige lave et billede og måske et radioindslag. Det er skruen uden ende. Resultatet er en forringelse af kvaliteten og dårligere arbejdsmiljø."

En af fortalerne for at lave aftaler om flerfunktionalitet, Uffe Gardel fra Berlingske Tidende, sagde, at det vil koste arbejdspladser, hvis ikke DJ aftaledækker nye arbejdsområder.

"Hvis ikke journalisterne på lokalaviserne får lov at fotografere, så risikerer de at blive udkonkurreret og lokalredaktionerne nedlagt. Derfor skal vi være offensive og sikre gode aftaler for vores medlemmer," sagde Uffe Gardel.

Han fik opbakning fra Henrik Bruun, DR Østjyllands Radio. Han støttede sig til erfaringer fra DR, hvor radioteknikerne næsten er blevet overflødige på grund af digitaliseringen.

"DJ vandt en af sine få sejre på radioområdet, fordi vi gik ind og lavede aftaler med DR, der sikrede efteruddannelse til andre jobfunktioner for radioteknikerne. Tror I på, at DR ville have ladet være med at digitalisere, fordi vi havde sagt nej? Vi kan ikke stoppe den her udvikling. Derfor skal vi lave aftaler, mens vi stadig kan," sagde Henrik Bruun.

Forskellige udtryk
Fotografernes formænd var stadig modstandere af ideen om fotograferende journalister, som de finder absurd, når der er relativt stor arbejdsløshed blandt fotograferne.

"Det her handler om at sikre arbejdspladser for journalisterne. Men jeg tror ikke på, at dagbladene kan overleve ved at forfladige kvaliteten. Hvorfor skal vi gå ind på arbejdsgivernes sparetankegang? Det tror jeg ikke, aviserne kan overleve på, eller medlemmerne er tjent med," sagde Fotografernes formand, Peter Thornvig.

Formand for Pressefotografforbundet Lars Lindskov mente ikke, at den nye teknik kan bruges som argument for at lade journalister fotografere:

"Det er altså ikke bare at trykke på en knap. For mig er skrift og billede helt forskellige udtryk, og derfor mener jeg, vi skal holde fast i nej'et til fotograferende journalister."

Kate Bluhme sagde, at hun aldrig har forstået, hvorfor fotografer må skrive, når journalister ikke må fotografere.

"Jeg har stor respekt for fotograf-faget. Men hvorfor skal der være forskel? Det er lidt komisk, at vi diskuterer det her lille område, når vi har flerfunktionalitet på alle andre områder.

Det var hendes kollega fra Ekstra Bladet, Thomas Szlavik, helt uenig i.

"Virkeligheden er, at fotografer fotograferer. De skriver ikke. Og jeg forstår ikke, at forbundet på den ene side kæmper for at skabe flere arbejdspladser for fotograferne. På den anden side skal vi give journalister lov til at fotografere."
Steffen Lilmoës fra JydskeVestkysten støttede forslaget om at lave aftaler. Men mere af nød end af lyst.

"Det er noget lort det her. Men jeg kan ikke se anden udvej end at lave aftaler."

Læs også: Forslag: Ophæv fotoforbud, De kloge holder sig til det, de kan og Journalist-fotografen