I sidste nummer af Danmarks bedste fagblad kunne man læse, at produktionen på de regionale TV 2-stationer er steget kraftigt.

Hele 214 procent er antallet af sendetimer steget siden 1996, hvor en typisk regional TV 2-station sendte en enkelt nyhedsudsendelse på en halv time om aftenen. Nu er man i luften seks gange om dagen, men kun med marginalt flere medarbejdere end for 10 år siden.

Produktiviteten målt på den enkelte medarbejder er steget med 160%. Et svimlende tal.

Vi kan fra DJs side bruge det til at fortælle arbejdsgiverne, at de skal honorere den store indsats, som medarbejderne yder i kraft af et fuldstændig skævt forhold mellem forøgelse af produktivitet og vækst i antallet af medarbejdere. Der skal naturligvis flere penge på bordet, og der skal være øget opmærksomhed på de konsekvenser, et øget arbejdspres har på den enkelte medarbejders arbejdsmiljø og den kvalitet, der skal leveres.

Arbejdsgiverne har på den anden side en interesse i at tale de voldsomme tal ned med forklaringer om, at en del af sendetids-udvidelserne er mindre ressourcekrævende end andre, og at anvendelsen af digital teknologi har gjort det hurtigere, nemmere og billigere at producere tv.

Udviklingen har ikke alene negative arbejdsmiljømæssige konsekvenser som stress, udbrændthed og fremmedgørelse over for produktet. Der er en del, som finder det ganske tilfredsstillende, at de ved hjælp af ny teknologi kan agere hurtigere og tættere på de historier, seerne skal have serveret.

En markant udvidelse af antallet af nyhedsudsendelser er ikke bare en øvelse, der foregår i TV 2s regioner. Det er sket over alt i takt med, at DRs monopol på tv-området blev brudt for en snes år siden.

Med webaviser, TV2 News og senest DR Update er antallet af nyhedsopdateringer og deadlines eksploderet. Udviklingen har ført en masse jobs med sig til stor glæde for vores medlemmer.

Vi må dog også notere os den forandring, der sker i funktionerne. Ikke bare i tv-branchen, men i mediebranchen generelt. Der er ganske enkelt mere fart på rundt omkring, og det er helt åbenlyst, at evnen til at tænke i flere medier og være parat til at arbejde i flere forskellige funktioner nu er virkelighed. Desværre indvirker tendensen til mere, hurtigere og billigere journalistik også på en af journalistikkens grundværdier: Væsentligheden.

I støt faldende grad er det væsentligheden, der afgør, om en historie skal fortælles. I stigende grad er det det at være »på« og at være først, der bliver et kriterium i sig selv. Der er intet forkert i at være hurtigst ude, på stedet og først, når historien er vigtig nok.

Men engang imellem glipper det. Eksemplet er en strømførende ledning, der falder ned over en flok svenske skoleelever på udflugt på Københavns Hovedbanegård. Det er en god nyhedshistorie. Den skal dækkes. Alle ingredienser er der: Det er usædvanligt, der er drama, timingen er fin, og der er væsentlige oplysninger til mange berørte mennesker i og uden for hovedstaden. Historien er »breaking« på TV2 News. Den er i top på de andre nyhedskanaler. Så vidt, så godt.

Men i iveren for at være live på stedet og fortælle historien her og nu overser journalisterne på stedet og de redigerende derhjemme, at historien afdramatiseres live. Politiets indsatsleder afkræfter mediernes historie om, at en af personerne er kommet alvorligt til skade. Alligevel fortsætter man på alle kontakter med at fortælle netop det i ord og i rullende bannere i bunden af tv-skærmen. Og er det så vigtigt at bruge politiets afdramatisering? Ja, det er vigtigt at fortælle, hvad der er retvisende i en given situation. Det indebærer også, at man hører efter og følger op på de oplysninger, der kommer, så brugerne hurtigt får et korrekt billede. I denne sammenhæng at skaderne ikke var så slemme endda.

Det skete efter min smag ikke hurtigt nok, og det tillader jeg mig at tillægge det øgede tempo og fokus på andet og mere end væsentlighed.
Det er fint med mange nyheder – og for min skyld gerne hele tiden. Men selv om sendetimerne bliver mange flere, må der gerne komme lidt mere væsentlighed i redigeringen. Tak.