search

FAGLIGT EFTERSLÆB

Det faglige arbejde skal øges, var det klare signal ved kredsgeneralforsamlingen i Kreds 1, hvor flere nævnte blokade som en mulighed for at sikre ordentlige vilkår for freelancere.
Det faglige arbejde skal øges, var det klare signal ved kredsgeneralforsamlingen i Kreds 1, hvor flere nævnte blokade som en mulighed for at sikre ordentlige vilkår for freelancere.

 

“Der har været grov-stille. Nu vil vi gerne høre noget om, hvilke tanker bestyrelsen har gjort sig om det faglige arbejde fremover.”
Med denne slet skjulte opfordring indledte efterlønner Ole Dich en generalforsamling, der i høj grad kom til at handle om, hvad det faglige arbejde i kredsen fremover skal bestå i og hvordan.
Freelancer Anne Eggen, der sidder i kredsbestyrelsen, havde fuld forståelse for Ole Dichs krav.
“Det er anden gang, at der i kredsens beretning står, at nu må vi også få gjort noget ved det faglige. Men hidtil har det meste drejet sig om tillidsmandsringen på de etablerede arbejdspladser. Vi skal ud og gøre noget på de halvsorte arbejdspladser.”
Hovedbestyrelsesmedlem i Journalistforbundet Anders Lund fra Berlingske Tidende var enig, for han mener, at der er et stort fagligt problem i tv-produktionsselskaberne, der hyrer unge mennesker, der ikke bliver medlemmer af hverken kreds eller forbundet, og knokler for alt for få penge.
“Det er et gigantisk problem. Og vi kan kun hjælpe de mennesker, hvis vi får dem ind i forbundet.”
Derfor vil Anders Lund være en af bagmændene bag et forslag til delegeretmødet i april om, at indtægtsgrundlaget for optagelse i Journalistforbundet skal væk, og afløses af et timekrav. På den måde mener forslagsstillerne, at de kan få de unge ind i forbundet og dermed kæmpe deres sag.
Den tilkendegivelse fik hurtigt kredsformand Rene Simmel på podiet.
“Vi skal primært slås for de medlemmer, vi har. Vi skal ikke optage enhver, der laver skoleblad for pølsemænd. Vi skal have et naturligt fællesskab, for ellers smadrer vi sammenholdet.”
Jan Winsløw fra Freelance- Gruppen var også imod at fjerne indtægtskravet.
“Jeg har svært ved at se ideen i, at vi skal gøre det nemmere for arbejdsløse at komme ind i forbundet. Forbundet er vel til for at sikre de folk, der er i forbundet et arbejde.”

Blokade som våben
Uffe Gardel, Berlingske Tidende, der også er næstformand i Kreds 1, sagde, at overenskomstresulatet for dagbladene denne gang er svagt. Derfor sagde han, at de næste fire år skal bruges til at styrke forbundet for at få en bedre forhandlingsposition. Det skal blandt andet ske ved at få mere styr på de freelancere, der arbejder for dagbladene.
“Vi kunne da glimrende bruge mere gammeldags metoder for at sikre freelancerne en ordentlig løn.”
Den kommentar blev straks grebet af formanden for Berlingske Medarbejderforening, Jens Langergaard, der oversatte ‘gammeldags metoder’ med blokade.
“Jeg synes, det er rigtig set, at vi fremover skal diskutere, om vi skal lave blokade ved de arbejdspladser, der ikke betaler freelancerne godt nok. Og jeg tror, at det våben vil blive diskuteret, så længe tillidsmændene ikke har forhandlingsret for freelancerne.”
Uffe Gardel bakkede sin tillidsmand op:
“Vi er langt bedre forberedt nu, end vi tidligere har været, og vi skal kunne bruge det våben. Det skal ikke være op til den enkelte freelancer at sikre, at de får en ordentlig løn. De er den svage part i det her spil.”
Overskuddet på budgettet for 1999 var på næsten en halv million kroner. Og på den baggrund og for at imødegå den varslede kontingentstigning fra Journalistforbundet, blev det vedtaget at nedsætte kontingentet fra 30 til 22 kroner om måneden.
Valgt til bestyrelsen blev Ulla Abildtrup, DR, Lars-Bo Larsen, Politiken, Anne Mette Josias, Ritzau, og Steen Voigt, Berlingske Tidende.
Rene Simmel blev genvalgt som formand. Uffe Gardel er fortsat næstformand.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen