Selv om man er politisk aktiv og får 'tabt arbejdsfortjeneste‘ for sin indsats, er det vigtigt at sørge for at have arbejdstimer nok ved siden af.

TIMER. En mand, der gennem mange år har ydet en stor politisk indsats i Dansk Journalistforbund (DJ), er i klemme.

Al den tid, han har brugt, og alle de penge, han har fået af DJ for 'tabt arbejdsfortjeneste', tæller ikke som lønnet arbejde i statens opgørelser. Det betyder for en arbejdsløs, at 'tabt arbejdsfortjeneste' bliver trukket i dagpengene, men at det ikke tæller med som arbejdstimer.

For et medlem, der skal på efterløn, sker det samme: Tiden, der er gået med fagligt arbejde for DJ, tæller ikke som arbejdstid.

For det medlem, der er kommet i klemme, betyder det, at han ikke har arbejdstimer nok til at kunne få den 'præmie', staten har stillet i udsigt til de medlemmer af a-kassen, der frem for at gå på efterløn bliver på arbejdsmarkedet, indtil de fylder 65 år.

Det kan være en fælde: DJ opgør 'tabt arbejdsfortjeneste' på almindelige lønsedler – helt efter reglerne – og a-kasserne trækker indtægten i dagpengene. Men det er ikke nok.

For at en indtægt skal tælle med til beskæftigelseskravet, skal der være tale om lønarbejde i et sædvanligt beskæftigelsesforhold. Og selv om mange politisk aktive i DJ bruger rigtig mange timer på deres erhverv, så er der ikke tale om et sædvanligt beskæftigelsesforhold, hvor en af faktorerne er, om man er underlagt instruktionsbeføjelse. Det er politikere ikke. Næsten tværtimod.

Problemet blev diskuteret på det seneste hovedbestyrelsesmøde, og rundt langs bordet blev der givet udtryk for stor frustration.

»Paragraf-rytteri,« sagde freelanceren Kristian Melgaard.

»Helvedes diskussion,« sukkede en anden freelancer, Peter Thornvig.

»Vi skal hjælpe vores medlemmer mest muligt, men vi må ikke overtræde a-kasse-lovgivningen,« sagde en tredje freelancer, Lars Lindskov.

Og den bemærkning gik igen i flere versioner:

»Vi må overholde loven.«

Carsten Lorentzen, fastansat i Danmarks Radio, kaldte det urimeligt og opfordrede til, at DJ forsøger at påvirke loven og fortælle de ansvarlige, at her er en fælde.

Det blev besluttet, at DJ skal gøre medlemmerne opmærksom på, at det kan være farligt at gøre politik til sin hovedbeskæftigelse.

Tilbage står et medlem, der har brugt størstedelen af sin tid i DJs tjeneste, men som nu ikke opfylder kravene for at få del i statens 'præmie'.

For at være berettiget til efterløn skal man enten have haft et års arbejde inden for de seneste tre år eller have udført selvstændig virksomhed i væsentligt omfang.

Medlemmets revisor har redegjort for, at havde den 'tabte arbejdsfortjeneste' blot været udbetalt som b-indkomst, så kunne det politiske arbejde have talt som 'rigtigt' arbejde. Det afviser direktøren for Journalistforbundets A-kasse, Linda Garlov, idet man som politiker aldrig kan være i et sædvanligt beskæftigelsesforhold – uanset betalingsfacon.