Fagligt ansvarlig: Nye krav afskærer os fra de bedste undervisere

Det er grundlæggende forkert, når nye kvalifikationskrav betyder, at man skal have en kandidatgrad for at undervise på Designskolen. Det mener fagligt ansvarlig Elias Stenalt Werner: »Mit største problem med det er, at titler pludselig går ind og overtrumfer evner«

Fremover er det ikke nok at være en prisvindende designer, en anerkendt kunstner eller en kompetent underviser for at kunne undervise på Det Kongelige Danske Kunstakademi for Design.

Nye kvalifikationskrav betyder nemlig, at undervisere på Designskolen – som den kaldes i daglig tale – skal have en uddannelse på kandidatniveau. Det betyder bl.a., at grafisk designer Christina Bruun Ottosen, der har undervist på skolen gennem flere år, ikke længere er kvalificeret.

»Jeg synes, man akademiserer et håndværksfag i en grad, som er forkert,« sagde hun tidligere i dag til Journalisten om de nye krav.

Men også fagligt ansvarlig for bacheloruddannelsen visuel kommunikation på Designskolen, Elias Stenalt Werner, er kritisk over for de nye akademiske krav til underviserne.

»Mit største problem med det er, at titler pludselig går ind og overtrumfer evner. Det her forhindrer os i at hive nogle undervisere ind, som kan dele ud af deres erfaring om noget praktisk. For eksempel at drive virksomhed. Det afskærer os fra at vælge de bedste undervisere,« siger han til Journalisten.

»Designfaget er ikke et bogligt fag«

Elias Stenalt Werner forklarer, at skolen i dag taler om tre forskellige former for vidensgrundlag: Det akademiske, det erfaringsbaserede og det kunstneriske.

»Uddannelsen skal gerne hvile på de tre, men nu går det akademiske ind og trumfer. Det skævvrider de tre ben, som uddannelsen bygger på, at det akademiske skal være på plads, hver gang vi hiver en underviser ind. Derudover har vi selvfølgelig et lavpraktisk problem med, at en meget stor årgang af designere pludselig er diskvalificeret til at undervise,« siger Elias Stenalt Werner.

Det er Styrelsen for Videregående Uddannelser, der forvalter området. Her har kontorchef Peder Michael Sørensen oplyst, at styrelsen er opmærksom på problemet. Han understreger dog, at det er et midlertidigt problem.

»Med tiden vil de folk, der bliver ansat, være uddannede under de nye regler. Men i en overgangsperiode er der et problem. Det tager vi alvorligt, og vi undersøger, om vi kan finde en løsning og dispensere fra reglerne,« udtalte han til Journalisten tidligere i dag.

"Selv om designuddannelsen blev en kandidatuddannelse i 2011, var det først muligt at etablere en stillingsstruktur for designuddannelsen i 2015. Formålet med stillingsstrukturen er bl.a. at understøtte uddannelsens nye niveau," forklarede Peder Michael Sørensen.

Løsning kan være fundet

Efter at Journalisten har omtalt sagen, har Peder Michael Sørensen per mail tilføjet, at styrelsen mener at have fundet en overgangsmodel. Han er på ferie i denne uge, men vil fortælle om denne model i næste uge.

Men ifølge Elias Stenalt Werner er de nye kvalifikationskrav grundlæggende en forkert måde at se designfaget på.

»Designfaget er ikke et bogligt fag – det er først og fremmest et praktisk fag. Det underkender man ved på den her måde at definere kvalitet ud fra eksamenspapirer, frem for at se på, hvad folk kan,« mener han.

Håber på mere end bare lappeløsninger 

Elias Stenalt Werner understreger, at han intet har imod, at designuddannelsen i dag er en kandidatuddannelse. Sådan har det været siden 2011.

»Jeg har overhovedet ikke noget imod, at der kommer en akademisk faglighed. Men det er bare ikke kun et akademisk fag. Designfaget har meget stor vægt på, at det også er praktisk erfaring, og det giver enorme begrænsninger, hvis alle vores praktiske undervisere også skal have en kandidatgrad,« siger han.

Men er der slet ikke noget, som en underviser, der ikke selv har en kandidatgrad, ikke kan undervise kandidatstuderende i?

»Vi sammensætter vores forløb af mange elementer og med mange forskellige undervisere. En person kan jo godt være fuldstændigt uovertruffen på sit felt, uden at have erfaring med at læse akademiske rapporter. Men så sætter vi jo bare en anden til det. Alt behøver ikke at være dækket lige godt af alle,« siger Elias Stenalt Werner.

Han glæder sig over, at kravene stadig diskuteres, og at der måske er dispensationsmuligheder på vej.

»Men jeg håber, at det ikke bare bliver lappeløsninger på et grundlæggende forkert greb,« siger han.