Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
13:55 19.06.2023 Anna Sol Jørgensen

Fagforeninger og A-kasser: Nyuddannede skal betale markant mindre

Det skal være 60 procent billigere for nyuddannede at være medlem af en A-kasse.

Sådan lyder det mest markante forslag fra et udspil, som en samlet dansk fagbevægelse bestående af Fagbevægelsens Hovedorganisation, Akademikerne og Danske A-Kasser står bag.

Udspillet bliver præsenteret under overskriften ’Dimittendpakke: Et mere fair dagpengesystem for dimittender’ og kommer, godt en måned efter at de nye regler for dimittenders ret til dagpenge er trådt i kraft.

Og her er et af forslagene altså, at man fra politisk hold sikrer sig, at dimittender skal betale mindre i kontingent, og at en markant mindre del af beløbet går til staten. Forslaget lyder konkret, at dimittender fremover kun skal betale 137 kroner om måneden frem for de nuværende 364 kroner om måneden.

”I FH frygter vi, at forringelserne i dagpengesystemet for dimittenderne vil betyde, at færre melder sig ind. Med den baggrund og af den simple grund, at et forringet produkt også skal betyde en lavere pris, foreslår vi sammen med AC og DAK, at dimittenderne skal betale en lavere pris for deres dagpengeforsikring,” siger Nanna Højlund, næstformand i FH, i en pressemeddelelse.

Foruden forslaget om at sænke kontingentet foreslår fagbevægelsen og a-kasserne blandt andet også, at karensdage for dimittenders ret til dagpenge bliver afskaffet, og at det bliver gjort muligt for dimittender at få supplerende dagpenge i hele den et-årige dagpengeperiode frem for de nuværende 30 uger.

SENESTE NYT

Flere nyheder