search

Fagbladet 3F føler sig snydt af Metroselskabet

Flere gange har Fagbladet 3F oplevet, at Metroselskabet har manipuleret for at forhindre dem i at være først på gaden med kritiske historier om metrobyggeriet. Der er begået fejl, men der var ingen onde intentioner, siger kommunikationschef

»Det er ikke, fordi jeg vil pive. Jeg vil bare have noget fairness,« siger Fagbladet 3F's redaktør, Jonas Højlund, der er træt af at blive løbet om hjørner med af Metroselskabet.

I to eksempler mener han, at Metroselskabet bevidst har forhalet udleveringen af dokumenter for at undgå, at det blev Fagbladets version af historien, der blev nyhedsbærende.

»Jeg tror, de er lidt trætte af os, fordi vi skriver kritiske historier om metrobyggeriet, og så tror jeg, de gerne vil have de historier i andre medier,« siger Jonas Højlund.

Seneste eksempel kom for et par uger siden, hvor Fagbladet-journalisten Klaus Buster Jensen, der fast dækker metrobyggeriet, rutinemæssigt efterspurgte tal om arbejdsulykker. Han blev fortalt, at han gerne måtte få tallene, de skulle blot findes frem i arbejdsmiljøafdelingen. Forespørgslen kom torsdag, og tallene blev fremsendt mandag eftermiddag. Men samme mandag morgen kunne Fagbladets redaktion allerede læse historien om arbejdsulykkerne i byggeriets dagblad Licitationen, der altså nødvendigvis må have fået tallene udleveret før.

Klaus Buster Jensen oplyser til Journalisten, at seneste gang han efterspurgte de samme tal, var de kommet i løbet af tre timer. Denne gang tog det altså fire dage.

Politiken fik forret

En tilsvarende oplevelse havde Fagbladet i april, hvor Metroselskabet offentliggjorde en Deloitte-undersøgelse om medarbejdernes løn- og ansættelsesvilkår. Fagbladets journalist bad tirsdag – dagen før offentliggørelsen – om at få rapporten eller et uddrag. Da han vidste, Politiken arbejdede på samme historie, spurgte han også, om der var blevet udleveret materiale til Politiken. Beskeden, han fik, var, at der ikke var sendt materiale til Politiken, og at medierne naturligvis var lige stillet.

Alligevel kunne han efterfølgende konstatere – oplyst fra Politiken selv – at de havde fået materiale udleveret tirsdag, hvilket havde givet dem mulighed for en grundig og gennemarbejdet historie, som de publicerede i avisen torsdag morgen.

Vigtigt at være nyhedsbærende

Fagbladet er et af de medier i landet, der mest intenst dækker arbejdsmiljøproblemer på danske arbejdspladser, og som det store byggeri, det er, er metrobyggeriet naturligvis et vigtigt fokuspunkt for bladet. Men samtidig har det stor betydning, at man er nyhedsførende på området, fortæller Jonas Højlund.

»Vi vil gerne være først med historier om metroen, som vi har lavet mange historier og afsløringer omkring. Og det kan sagtens være afgørende for historien, om vi kan lancere det som nyhed. Når Licitation har lavet historien om ulykker på metrobyggeriet, så går vi ikke ind og laver den bagefter. Vi er 10 journalister, vi kan ikke løbe efter alt,« siger Højlund.

Jurist: Medier skal stilles lige

Hvis Metroselskabet har tilbageholdt oplysninger for Fagbladet 3F for at lade andre medier komme først, er det ikke alene til gene for Fagbladet, det er direkte ulovligt, fastslår forskningschef Emiritus ved DMJX og offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen.

»Den almindelige retsgrundsætning – som ombudsmanden har fastslået et par gange – er, at offentlige myndigheder, hvis principper Metroselskabet er omfattet af, skal behandle medier lige. Det betyder, at når to eller flere medier har bedt om samme oplysninger, for eksempel tal om arbejdsulykker og en rapport, så skal de have oplysningerne på samme tid. Den beskrivelse, du giver, tyder klart på, at de holder igen over for 3F og favoriserer andre medier,« siger Oluf Jørgensen.

Han nævner som eksempel en sag i 2004, hvor Folketingets ombudsmand kritiserede, at Politiken fik udleveret en statsministertale før Jyllands-Posten.

Overhalet af krisekommunikation

Jonas Højlund kan imidlertid fortælle om endnu en episode, som næsten piner ham mere. Her er ikke tale om tilbageholdelse af materiale, men om fejlagtige informationer.

I december 2013 havde Fagbladet 3F efter længere research dokumentation for, at Metro-underleverandøren Cinterex systematisk og ulovligt underbetalte sine ansatte. Klaus Buster Jensen henvendte sig til Metroselskabet for at konfrontere dem med oplysningerne. Torsdagen ugen efter fik han den besked, at man ville holde et møde om sagen næste dag, og herefter ville man kunne udtale sig og fortælle, hvad man ville gøre omkring Cinterex.

Alligevel gik der kun nogle timer, før der kom en pressemeddelelse om, at Metroselskabet havde besluttet af opsige samarbejdet med Cinterex.

På Fagbladet var man i gang med at planlægge, hvordan nyheden skulle lanceres. I stedet blev man overhalet af Metroselskabets egen presseafdeling, der kunne fortælle nyheden om et handlekraftigt selskab, der lever op til sit ansvar.

Svært at klandre

Ifølge Oluf Jørgensen kan man i dette tilfælde ikke klandre Metroselskabet for deres opførsel.

»Jeg kan jo ikke afgøre, om de har stukket en løgn. Det kan også være, at de først har tænkt, at de vil holde et møde i morgen, og så har ændret mening,« siger Oluf Jørgensen.

»Jeg skal ikke kunne sige, hvorfor de giver os forkerte oplysninger, men man kan sige, at det er en god krisekommunikation, at de selv kan sende pressemeddelelsen om, at de har fyret Cinterex. Men vi får frataget vores mulighed for at komme med afsløringen. Og for os, der bruger meget tid på undersøgende journalistik, er det enormt ærgerligt,« siger Jonas Højlund.

Erkender fejl

Lise Hein, kommunikationschef i Metroselskabet, afviser dog klart, at man bevidst har forsøgt at forhindre Fagbladet i at komme først med historierne.

»Det kan jeg blankt afvise. Vi får rigtig mange henvendelser og forsøger at behandle dem lige. Men nogle gange spørger journalisterne til specialiseret information, og det gør, at folk kan få forskellige ting på forskellige tidspunkter,« siger hun.

Hun medgiver dog, at Metroselskabet også har begået fejl. Og det er tilfældet i sagen med ulykkestallene, som Licitationen fik før Fagbladet.

»Det er en klar fejl, og det undskylder vi i en mail til ham. Det handler om to medarbejdere, der ikke har fået koordineret henvendelserne,« fortæller Lise Hein.

Fagbladet fortæller, at de forrige gang tog tre timer?

»Ja. Men der er ikke en fast regel for det. Nogle gange tager det lang tid. Men det er en klar fejl, og det har vi også sagt til journalisten.«

Manglende koordination

I sagen, hvor Politiken fik Deloitte-undersøgelsen før Fagbladet, forklarer Lise Hein også hændelsen med dårlig koordination mellem to medarbejdere.

»Da vi bliver opmærksomme på, at Politiken har fået noget materiale, som Fagbladet efterspørger, ved vi godt, at man kan drage paralleliteten i tvivl. Det prøver vi at råde bod på ved at tage kontakt til Politiken og spørge, hvornår de vil bringe det. Og det gør de først dagen efter mødet, hvor vi offentliggør rapporten.«

Men I får henvendelsen tirsdag. Så hvorfor giver I ikke Fagbladet materialet, som Politiken har fået, og klausulerer det?

»Den medarbejder, der talte med Fagbladet, ved ikke, det er givet til Politiken. Vi gør så det, at vi giver materialet, lige så snart mødet bliver afholdt onsdag. Jeg kan godt se, at det kan blive draget i tvivl, men der har ikke været nogen onde intentioner,« siger Lise Hein.

Handler ikke på grund af Fagbladet

I den tredje sag – afsløringen af Cinterex i december 2013 – mener hun til gengæld ikke, at der er nogen fingre at sætte på Metroselskabet.

»Det var et firma, vi havde haft under lup i nogen tid. Ugen før havde vi bedt hovedentreprenøren CMT give os en redegørelse til mødet om fredagen, hvor Cinterex skulle dokumentere, at de levede op til kravene. Men om torsdagen oplyser CMT os om, at vi ikke kan få dokumentationen. Så sagen udvikler sig substantielt.«

Så det er ikke henvendelsen fra Fagbladet den torsdag, der får jer til at fyre Cinterex?

»Nej. I kommercielle forhold kan vi ikke agere på baggrund af, hvad der står i avisen. Men vi gør så det, at vi selv tager kontakt til Fagbladet. Først ringer vi direkte til journalisten, og da vi ikke kan komme igennem, sender vi en mail.«

I de to første sager går det igen, at to medarbejdere ikke har fået koordineret. Koordination er vel udgangspunktet for, at medierne bliver stillet lige?

»Ja. Og det er noget, vi skal have ekstra fokus på. Men der ligger ingen dårlige intentioner bag. Tværtimod prøver vi at bestræbe os på, at journalisterne får det, de efterspørger,« siger Lise Hein.

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen