12 akademiske fagblade har fået fagpressens hæderspris for deres fælles front mod fremmedhad. I 14 dage tillod bladene sig "at mene noget". Det blev til et usædvanligt samarbejde og 60 artikler om fordomme og fakta.

"Vi har hørt offerhistorier nok. Derfor er det vigtigste signal, som fagbladene med disse artikler har sendt, at indvandrere ikke er en flok hjælpeløse stakler."

Ordene kom fra den radikale politiker Naser Khader og faldt, da fagpressens hæderspris, Anders Bording-prisen, blev uddelt i slutningen af maj.

Prisen gik til 12 akademiske blade, der i juni sidste år bragte i alt 60 artikler under overskriften "Fagblade mod fremmedhad".

I 14 dage satte fagbladene dagsordenen for indvandrerdebatten i Danmark. Sammen lykkedes det dem at gøre politikerne opmærksomme på, at der går veluddannede indvandrere rundt, der ikke kan få job – alene fordi de har en anden etnisk baggrund end dansk.

"Som fagblade havde vi været alt for pæne og tilbageholdende i integrationsdebatten. Det ville vi gerne gøre noget ved, så vi satte ind i samlet flok. Det gjorde kampagnen meget mere hørbar," siger Flemming Jørgensen, redaktør på Ingeniøren.

Ideen til kampagnen opstod, da redaktører og journalister fra de akademiske fagblade var samlet til generalforsamling i deres fælles klub, Foreningen af Fagbladsfolk i de Akademiske Organisationer.

Snakken faldt på indvand-rerdebatten, som bladene mente byggede mere på fordomme end fakta og havde uacceptable konsekvenser.

"Vi havde alle hørt eksemplerne om filosoffer, der kører taxa. Det stod klart, at der er et stort potentiale, der ikke bliver udnyttet. Rent menneskeligt er det ikke godt nok at behandle folk sådan," siger Børge Jørgensen fra Dansk Veterinærtidsskrift.

Derfor kom kampagnen til at handle om de højtuddannede indvandrere, der ikke kan få arbejde på grund af fordomme.

De 12 fagblade bestilte i fællesskab en Vilstrup-analyse af arbejdsmarkedets fordomme over for indvandrere. Analysen blev bladenes fælles grundlag og viste, at 20 procent af arbejdsgiverne ikke kunne drømme om at ansætte en indvandrer. Talmaterialet var fælles for bladene, det samme var kampagnens logo, men det var en klar aftale, at bladene skulle have redaktionel frihed.

"Analysen viste jo, at hver femte havde fordomme om indvandrere, men man kunne også vende det om og sige, at 80 procent var positive. Det var op til det enkelte blad at vælge vinkel," fortæller Flemming Jørgensen fra Ingeniøren.

 

Moralsk pligt
Bibliotekspressen skrev eksempelvis en artikel om, at bibliotekerne ikke kan få bibliotekarer med indvandrerbaggrund, fordi der ikke er uddannet nogen. Omvendt skrev Ingeniøren en artikel om, at indvandrere med ingeniøruddannelse ikke kan få job, selv om der er mangel på ingeniører.

"Vi har en moralsk pligt til at skrive om de her ting," siger Børge Jørgensen fra Dansk Veterinærtidsskrift.

Han kan fortælle mange paradoksale historier om dyrlæger, der har svært ved at få tilladelse til at arbejde som dyrlæge i Danmark, alene fordi de har en anden etnisk baggrund end dansk.

"De bliver stillet over for urimelige krav, når de søger om autorisation," siger Børge Jørgensen, der har bragt flere artikler om sagen under fagblads-kampagnen.

En af dem er historien om fem bosniske dyrlæger, der søgte om autorisation i 1992 men først fik den i 1997, fordi Danmark stillede krav om mange nye eksamener. Han fortæller også om en polsk lektor, der i mange år samarbejdede med forskerne på Landbohøjskolen. Men da han flyttede til Danmark, var hans uddannelse pludselig ikke god nok.

"Det er jo fuldstændig absurd," tilføjer Børge Jørgensen, der glæder sig over, at kampagnens budskab også gav genlyd.

"Bagefter var der jo ikke én politiker, der ikke kunne lire vores hovedbudskab af; at der går uudnyttet potentiale rundt."

Flemming Jørgensen fra Ingeniøren mener, at netop fagbladene kan bidrage med den dybde i debatten, som der er brug for. Bladene har nemlig pladsen og researchtiden til at lave grundige baggrundsartikler. Samtidig er fagbladene ikke konkurrenter, og det gør samarbejde oplagt. Han mener heller ikke, at det begrænser kampagnens gennemslagskraft, at fagbladene ikke deler læsere.

"Det er rigtigt, at vi ikke deler læsere, men udadtil, over for politikere og arbejdsgivere, fremstod vi jo samlet. Set udefra gjorde det budskabet meget mere massivt."

 

Valgte side
Det var dog ikke uden diskussioner, at de 12 fagblade indlod sig på kampagnen. Et af de store spørgsmål var, "om bladene kunne mene noget", eller om det kun var organisationerne bag bladene, der måtte have holdninger.

"Der var nogle af organisationerne, der stod af, fordi de ikke mente, at deres blad skulle have holdninger. Ingeniørens frihedsbrev er fra Ruder Konges tid. Der er langt fra os til ejerne. Vores ejer har vænnet sig til, at vi har meninger," siger Flemming Jørgensen, der ikke vil ind på hvilke blade, der meldte fra.

Ud af de 21 akademiske fagblade, der er medlem af Foreningen af Fagbladsfolk, deltog 12 i kampagnen. Et af de blade, der ikke deltog, er DJØF-bladet.

"Vi tog en redaktionel og journalistisk beslutning om, at vi ville fortsætte som hidtil og skrive om DJØFerne, som vi altid har gjort. Vi har artikler om mange forskellige medlemmer, også dem med anden etnisk baggrund," siger informationschefen i Danmarks Jurist- og Økonomforbund, Susanne Zehngraff. Hun vil ikke yderligere kommentere, hvorfor bladet ikke deltog i kampagnen.

Flemming Jørgensen fra Ingeniøren er godt klar over, at det kan give tæv, når et journalistisk medie bevidst formidler et bestemt budskab. Men det bekymrer ham ikke.

"Vi valgte da helt sikkert side. Man kan da slet ikke lade være. Det hedder sig, at god journalistik er objektivt, men det er umuligt, når man laver kampagnejournalistik. Det betyder ikke, at vi har været ensidige og kun sagt, at det er synd."

Spørgsmålet er, om en kampagne som "Fagblad mod fremmedhad" ændrer noget. Hverken Ingeniørens eller Veterinærtidsskriftets redaktører tør sige, at de har rykket milepæle. Det vil Magisterbladets redaktør Yvonne Schantz heller ikke, selvom Magisterbladet er det af bladene, der har leveret flest artikler til kampagnen.

"Det er svært at se konkrete resultater. Men vi arbejder videre med det. Bliver ved med at sætte fokus på området. Det er vigtigt, for vi har et problem. Det smitter måske også af på andre medier, så lignende samarbejder opstår."
"Det er svært at sige, hvad der skyldes hvad. Men reelt oplever vi, at tingene begynder at bløde op for udenlandske dyrlæger, der søger autorisation i Danmark," siger Børge Jørgensen.

Flere af de 12 blade er allerede i gang med at planlægge en opfølgning på kampagnen, hvor de vil se nærmere på, hvad der er sket siden sidst.

 

FAGPRESSENS HÆDERSPRIS
– Anders Bording-prisen gives til et fagblad, tidsskrift eller specialmagasin, der på en iøjnefaldende måde har bidraget til højnelse af fagpressens faglige omdømme. Prisen gives primært for en redaktionel indsats. – De 12 blade, der vandt hovedprisen, var Akademikerne, Biblioteks-pressen, Civiløkonomen, Dansk Veterinærtidsskrift, Farmaceuten, Gymnasieskolen, Jord og Viden, Magisterbladet, Ingeniøren, Psykolog Nyt, Sprog og Erhverv og Tandlægernes Nye Tidsskrift.