search

Fagblade brugt i ja-kampagne

Udenrigsministeriet er begejstret for dansk fagpresse, der stillede spalteplads til rådighed for ministeriets kampagne for et ja til Amsterdam-traktaten.

Udenrigsministeriet er begejstret for dansk fagpresse, der stillede spalteplads til rådighed for ministeriets kampagne for et ja til Amsterdam-traktaten.

»Det er blevet modtaget virkelig godt – der har været stor interesse!«
Så positivt evaluerer udenrigsminister Niels Helveg Petersen (R) Udenrigsministeriets offensiv i fagpressen i kampen for et ja til Amsterdam-traktaten.
Siden december 1997 har ministeriet kontaktet en række blade og tilbudt dem en kommentar fra ministerens hånd eller et ministerinterview om EU.
»Nej'et om Maastricht sidder stadig dybt i mange herinde i ministeriet,« forklarer en embedsmand – og udenrigsminister Niels Helveg Petersen uddyber:
»Det er et forsøg på at forklare ja-synspunktet, men ikke med aggressivitet. Vi har tilstræbt en rolig tone.«
Ministeriet understreger, at fagbladene er yderst vigtige i en kampagne-strategi, fordi ministeren her kan tale direkte til en veldefineret målgruppe og tage højde for hver enkelts interesser og forbehold – det, der i ministerie-slang beskrives som at »atomisere en stor aftale«.
»Folkeskolen skulle have noget om uddannelse, JOURNALISTEN noget om åbenhed,« forklarer en embedsmand. »Artikler, der er relevante for faggrupper, så de ikke behøver forstå hele traktaten.«
Ministeriet oplyser, at kun JOURNALISTEN og yderligere ét blad har været afvisende. På ministeriets hitliste »Udenrigsministerens artikler og interview i fagpressen« optræder 12 forskellige blade – og den er ikke komplet, forklarer en stolt embedsmand. »Der kan godt være blade, vi ikke har fået på listen end-nu.«
Flere af de blade, der har sagt ja tak til ministeren er blandt sværvægterne i dansk fagpresse: SID's Fagbladet – oplag 367.000. Kvindernes Fagblad – 116.000. HK Delta – 320.000. Folkeskolen – 79.000.
På positivlisten figurerer også specialblade som Helse, med et oplag på 310.000 og Amnesty, med et oplag på 35.000.
Ministeriet har også budt sig til over for blade som Euroman og Søndagsavisen, der begge takkede ja og inter-viewede ministeren.
Alt i alt har ministeren kunnet henvende sig til adskillige millioner vælgere af omtrent enhver støbning – og som han ganske sammenfattende siger:
»Vi har bredt viften helt ud.«

Taget på sengen
I februar bragte Kvindernes Fagblad interviewet »Frygten for Europa«, hvor Niels Helveg Petersen mod slutningen siger, at »… jeg kan give det løfte, at det bliver nemmere at sikre beskæftigelsen på gode miljømæssige vilkår. Den opgave bliver sværere at løfte, hvis vi siger nej til Amsterdam-traktaten.«
Redaktør Lis Hylander forklarer, at hun i dag ærgrer sig over interviewets tilblivelse.
»Ministeren gled af på mange af vores spørgsmål, vi var ikke godt nok klædt på. Reelt får vi ikke svar på de kritiske spørgsmål om hvad ikke mindst lavtlønnede kvinder skal med EU. Det havde været anderledes, hvis vi selv havde fået ideen. Nu måtte vi følge hans udspil og strategi. Vi blev taget lidt på sengen, var ofre for, at alle jo er så forhippede på at informere om den traktat, og når så selveste ministeriet ringer, så …«.
Lis Hylander understreger dog, at hun ikke ligefrem føler sig snydt, og at bladet siden har bragt megen anden kritisk EU-information. »Vi er ikke spændt for hans vogn,« siger hun.
Spændt for eller ej – strategien med at plante artikler i blandt andet fagpressen betegnes af en iagttager som nærmest genial.
»Det er dybt professionelt gjort af ministeriet,« siger Ove Weiss, tidligere pressechef i LO og nu kommentator på Orientering på DR P1.
»Den form for kampagne har langt større betydning end rivegildet om, hvor mange millioner ja- og nej-bevægelserne hver især har fået i tilskud fra det offentlige. Ved at tale gennem fagblade kommer ministeren tæt på den enkelte. Han flytter diskussionen fra det abstrakte Bruxelles til den enkeltes baghave. I hver artikel kan han tale om netop det, som interesserer og bekymrer den enkelte. Det kan ikke undgå at få stor betydning for slutresultatet.«
Ove Weiss understreger, at ministeriet udnytter fagpressens ændrede status.
»De blade har jo nærmest karakter af familieblade i dag. Et blad som SID's Fagbladet er Danmarks største ugeblad,« fastslår han.
Niels Helveg Petersen bekræfter, at fagbladene har fået høj status – også blandt politikere.
»Normalt er ministerier og styrelser nok mindre opmærksomme på den store underskov i dansk presse som fagbladene udgør. Men de er et virkelig vigtigt supplement til den informationsvirksomhed vi har udfoldet over for dagspresse og tv,« siger ministeren, der virkelig er nået ud i alle hjørner af den danske bladverden.
På succeslisten figurer også tre småblade – Folkevirke, Væksterhvervene og Stud. Jur. De tre blade har dog selv henvendt sig for at få en kommentar.

Godkendt på højeste plan
En velvoksen repræsentant for den vigtige underskov er bladet Helse. Her er redaktør Kirsten Engel overrasket over, at de godt 300.000 modtagere af bladet har været udsat for en kampagne.
»Det kommer bag på mig, at det er organiseret – det har jeg de da ikke godt med,« siger hun.
Selvransagelsen skyldes kommentaren »Sundhed i EU« bragt i maj-nummeret. Her konstaterer ministeren på den ene side, at sundhed er et nationalt anliggende, men fastslår derpå, at »sundhed er også et område, der kræver samarbejde på tværs af grænserne«.
»Det støder mig rent journalistisk, at jeg ikke selv har haft fuld kontrol over kommentaren,« forklarer Kirsten Engel. »Da vi fik tilbudet, havde jeg lidt blandede følelser. Vi skal bringe dokumenterede oplysninger om sundhed og derfor også om sundhed i forhold til EU. Og selv om ministeren selvfølgelig giver rigtige oplysninger, så argumenterer han også for et ja.«
Kirsten Engel forklarer, at alle artikler i Helse er godkendt af en redaktionskomite, også kommentaren fra Niels Helveg Petersen.
»Derfor fortryder jeg heller ikke, at vi har bragt artiklen. Jeg har det udmærket med den.«
Den melding er hun ikke ene om. På den ene side virker flere redaktører og journalister irriterede over, at de er »gået i fælden« – eller måske snarere, at de er blevet set inde i den – på den anden side mener de færreste, at skaden er særlig stor.

Med øjne som tekopper
Den linje placerer også Thorkild Thejsen, redaktør på Folkeskolen, sig på.
»Vi genoprettede balancen ved at bringe en kommentar fra nej-siden kort efter,« siger Thorkild Thejsen. Han fornemmede, at der kørte en kampagne, fordi bladet først fik tilbudt en meget generel kommentar fra ministeren omkring EU.
»Den afviste vi, og så lavede de en specifikt på uddannelserne og Amsterdam. Men alligevel er det jo en ren »Frankenstein« med mange af de samme argumenter, som andre steder« siger han. I kommentaren fastslår ministeren, at selve reglerne for uddannelse »er ikke ændret« men alligevel mener han nok, at lærerne bør stemme ja: »EU er det vigtigste redskab til at skabe et udelt, demokratisk Europa,« argumenterer han.
Thorkild Thejsen er også formand for Dansk Fagpresse. Da han blev kontaktet af ministeriet forhørte han sig blandt foreningens medlemmer, hvoraf flere var blevet kontaktet.
»Men ingen i ministeriet har fortalt os, at de har gang i et samlet fremstød. Det synes jeg er en uskik,« siger Thorkild Thejsen, der understreger, at fagpressen i stigende grad er opmærksom på problemet med plantet journalistik.
– Alligevel lykkedes ministerens kampagne?
»Ja, vi må have øjnene mere åbne i fremtiden.«
Niels Helveg Petersen afviser med et forundret grin kritikken om, at ministeriet burde havde oplyst om strategien.
»De kunne jo bare have set i deres kollegers blade. Det kan næppe kaldes en hemmelighed,« siger han.
Også Ove Weiss kritiserer ministeriets udfarenhed.
»Man kunne måske godt forvente, at skatteydernes institutioner var mere tilbageholdende. Og hvad enten man kan lide formen eller ej, så viser den, at The Establishment majoriserer befolkningen – men det har vi måske efterhånden vænnet os til.«

Imponatoreffekten
Flere blade er blevet imponerede over pludselig at få ministerens opmærksomhed.

»De ringede og spurgte, om vi var interesseret i en kronik om menneskerettigheder,« forklarer Stig Nielsen, redaktør på Amnesty.

»Det lød kedeligt, syntes jeg, og svarede, at jeg hellere ville have et interview – og så svarede de prompte, at det kunne jeg godt få! Jeg var ret paf. Mig bekendt har Udenrigsministeriet aldrig henvendt sig til bladet før, og så er det da klart, at man bliver lidt benovet, når det sker.«
Stig Nielsen forklarer, at ministeriet arbejdede yderst effektivt.
»Der var et spørgsmål Niels Helveg Petersen ikke kunne besvare. Det bad han sekretæren skrive ned – og få dage efter kom svaret så.«
– Føler du dig spændt for en ministeriel PR-vogn?
»Det kan man godt sige, jeg er. Men omvendt, så føler jeg nok, at jeg med interviewet selv holdt fast i tømmerne,« siger Stig Nielsen, der dog gerne ville have været bedre klædt på. Og han er ikke i tvivl om, at Helveg nok har regnet den godt ud.
»Vores blad repræsenterer hele spektret, både ja- og nej-sigere. Og det er vel også en af grundene til, at de har valgt os. For selv om jeg styrede interviewet, så regner de vel med en vis ja-effekt.«
Også Erik Lorentz Larsen på A-pressens elektroniske nyhedstjeneste NET-Redaktionen, der servicerer en lang række fagblade, blev overrasket over ministerens udspil.
»Vi står normalt ikke forrest, når der uddeles interview,« som han siger. NET-Redaktionens interview blev bragt i SID's Fagbladet – der med godt 300.000 i oplag sendt ud til EU-skeptiske arbejdere, er en af ministeriets største hittere. Men Erik Lorentz Larsen føler sig ikke misbrugt.
»Ministeren lægger da ikke skjul på, at det her skal bruges til at sikre et ja. Men jeg har ikke været der som PR-medarbejder, jeg gik til opgaven som journalist,« siger Erik Lorentz Larsen, der ikke tror, artiklerne har den store betydning for ja'et.

Kritik preller af
Kun ét enkelt blad skiller sig afgørende ud. HK's blad Delta ironiserer nærmest over Niels Helveg Petersen. I artiklens indledning fortælles, at »Udenrigsministeriet har oprettet et tværministerielt beredskab af topembedsmænd, der skal kunne gribe ind, hvis debatten drejer i retning af et nej til traktaten«. Og senere: »som et led i alt dette har Delta på ministeriets opfordring mødt udenrigsminister Niels Helveg Petersen.«
Midt i interviewet fremhæves ministerens ærinde, så læserne ikke kan være i tvivl om hans PR-strategi:
»Udenrigsministeren skæver ned i et par A-4 ark, som han har fået i hånden til formålet for at se hvilke dele af traktaten, der kunne være særlig HK-relevante …«.
Paradoksalt nok, er det netop dette interview udenrigsministeren egenhændigt fremhæver, når han skal vurdere, hvor vigtige fagbladene er i kampen for et ja.
»Det er klart, at jeg er meget interesseret i at forklare mine synspunkter over for HK's medlemmer,« siger Niels Helveg Petersen. »Vi ved fra alle opinionsmålinger – og det gælder også denne gang – at der er færre ja-stemmer blandt kvinderne. Og kvinder ansat i den offentlige sektor er den gruppe overhovedet, hvor tilslutningen til et ja er svagest.«
Som en ekstra fjer i ministerhatten, betød interviewet til Delta, at redaktionen på bladet Produktion – oplag 63.000 – opdagede, at ministeren kaldte til audiens. Bladet fik en kommentar fra Niels Helveg Petersen, der dog indledningsvist virker lidt ude af form: »Hvad betyder Amsterdam-traktaten for landbruget? Ikke noget – kunne man umiddelbart fristes til at si-ge.«
Senere kommer der dog mere strøm på ministerens argumentation:
»Amsterdamtraktaten er nøglen til EUs udvidelse og dermed til nye muligheder for dansk landbrug, som får øget sit »hjemmemarked« med 100 mio. flere forbrugere.«
Og rubrikken, der kunne favne hele fremstødet, lyder meget symptomatisk:
»Amsterdam-traktaten er god for alle« – med tilføjelsen: »også for landbruget«.

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen