Journalisterne på fagbladet Folkeskolen har med et slag mistet de fleste af deres kolleger. Bladet er nemlig formelt ikke længere en del af Danmarks Lærerforening, DLF's, sekretariat. Det er nu en selvstændig virksomhed, hvor DLF ganske vist stadig ejer 65 procent, mens 35 procent ejes af trykkeriet Stibo Graphics.
Beslutningen blev taget på DLF’s kongres i begyndelsen af september, og ifølge Folkeskolens chefredaktør Hanne Birgitte Jørgensen, er virksomhedsstiftelsen allerede sket. Det betyder, at hun nu også kan skrive administrerende direktør på sin byline.
Hun lægger ikke skjul på, at formålet er at få mulighed for at søge mediestøtte. Og hun fik faktisk selv ideen til at gøre det.
»Da man lavede loven om redaktionel produktionsstøtte, var det ikke meningen, at brancheblade skulle undtages, hvis der var uafhængighed. Man indførte så i al hast den betingelse, at man ikke måtte være 100 procent ejet af en brancheforening. Men inden blev Folkeskolen faktisk nævnt som et medie, der muligvis ville kunne få støtte« siger Hanne Birgitte Jørgensen med henvisning til Dyremose-rapporten om mediestøtte, der blev lavet i 2011.
Ingeniøren-modellen
I ’Lov om mediestøtte’ hedder betingelsen, at mediet ”ikke er ejet med to tredjedele eller mere af arbejdsgiver-, arbejdstager- eller brancheorganisationer”. Og med 65 procents DLF-ejerskab sniger Folkeskolen sig altså lige præcis under den bom.
Ordningen er magen til den, Ingeniøren foretog i slutningen af 2013, hvor en tredjedel af aktierne blev solgt til de medlemsejede pensionskasser ISP Pension og DIP. Ingeniøren får i år godt 4,4 millioner kroner i mediestøtte, og Hanne Birgitte Jørgensen satser på, at Folkeskolen nu kan stikke snablen i samme kasse.
»Man ved jo aldrig, men jeg tror, vi opfylder kravene. Vi har lavet en konstruktion magen til Ingeniørens, og jeg synes, vi ligner Ingeniøren – et brancheblad, der forholder sig til hele samfundet. Der er 87.000 medlemmer i DLF, men vi har 156.000 læsere og 134.000 unikke brugere om måneden på folkeskolen.dk. Så vi skriver ikke kun til medlemmer,« siger hun.
S: Mediestøtte også for fagblade
Mogens Jensen, der som socialdemokratisk ordfører var med til at lave forliget omkring mediestøtteloven, bekræfter, at et blad som Folkeskolen i sin nye konstruktion bør kunne søge støtten.
»Det at man har et særligt fokus i sit medie, skal ikke udelukke en fra at få mediestøtte. Man skal kunne leve op til de krav, andre medier også skal leve op til med hensyn til bredden i stoffet og samfundsrelevans. Men fagblade, som har generel samfundsrelevans og henvender sig til et generelt publikum, der synes jeg, det er helt relevant, at de kan opnå mediestøtte,« siger Mogens Jensen.
Socialdemokraterne støttede også kravet om at et fagblad skal have flere ejere for at få støtte.
»Vi har støttet konstruktionen for at sikre, at der er en bredde i ejerkredsen, der giver garant for en bredere interesse i pågældende medie,« siger Mogens Jensen.
Men at eksempelvis en tredjedel af Ingeniøren er ejet af to af ingeniørernes pensionskasser – er det ikke bare en ligegyldig formalitet?
»Det er det ikke. Grunden til, at ejerskabskriteriet blev indført, er, at man i ejerskabet vil manifestere og udtrykke, at der er forskellige interesser inde over. Og når du har andre ejere inde over, er det med til at konsolidere en bredde,« siger Mogens Jensen, men tilføjer, at der muligvis skal kigges på, om ordningen med ejerskabskriteriet fungerer efter hensigten.
Mulighed for Journalisten
Nyheden om Folkeskolens ejerskabsændring hilses velkommen af Jørn Albertus, der er formand for Organisationsgruppen i DJ.
»For det første vil det tilføre bladet flere resssourcer, hvis de får mediestøtte, men også mere uafhængighed. Jeg har hele tiden opfordret dem, jeg kender i fagbladsverdenen, til at undersøge de her muligheder. Det, mange siger, er imidlertid, at fagforeningerne ikke kan forestille sig at udskille deres blade,« fortæller han.
Jørn Albertus er medlem af den arbejdsgruppe, der skal se på Journalistens fremtid i forhold til struktur og forhold til Journalistforbundet. Og den mulighed for mediestøtte, som Folkeskolen griber ud efter, ser han også for Journalisten.
»Folkeskolen har – helt som Journalisten har – et stof med bredere interesse end bare blandt organisationens egne medlemmer. Og så er det helt oplagt at sådan et magasin og website skal have mediestøtte,« siger Albertus.
Han frygter umiddelbart ikke for, at medarbejderne på udskilte fagblade vil stå på jobmæssigt mere usikker grund.
»De kan ikke give dem evig jobsikkerhed, men det er der jo ingen, der kan.«
Større uafhængighed
Og præcis sådan lyder det også fra Hanne Birgitte Jørgensen om medarbejdernes forhold fremefter.
»Jobsikkerheden er den samme. Og det vil sige, at man altid er under risiko for, at der skal skæres, og at der bliver færre medarbejdere. Der er allerede blevet en del færre i DLF. Så der er ingen garantier for nedskæringer,« siger hun og tilføjer, at medarbejderne i den nye virksomhed fortsætter på samme ansættelsesmæssige vilkår, som de hidtil har haft.
Det koster i dag 26 millioner at producere Folkeskolen. Halvdelen kommer hjem i form af annoncebetalinger, og den anden halvdel betales af DLF. Hanne Birgitte Jørgensen lægger ikke skjul på, at annoncemarkedet er usikkert.
»Der et skiftende marked. Mængden af tekstside-annoncer er konstant, men det kører op og ned med jobannoncer. Men jeg er ikke mere bekymret, end jeg var før, for jeg tror, DLF stadig vi købe et blad til deres medlemmer,« siger hun.
I den nye konstruktion vil Hanne Birgitte Jørgensen referere til en bestyrelse. Men de redaktionelle beslutninger ligger stadig hos hende.
»Vi har hele tiden haft armslænge, men nu bliver armen længere. Nu får jeg mulighed for at samarbejde og sparre med andre, der har forstand på medier, så det ser jeg frem til.«
Præciseret, kl. 12.19: Der er tilføjet et 'muligvis' i Hanne Birgitte Jørgensens første citat. I Dyremose-rapporten om mediestøtte blev Folkeskolen nævnt som et medie, der muligvis ville kunne få støtte.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Nu da jeg efter denne artikel får mails fra venner og bekendte om, at vi har dannet et udgiverselskab med det formål at stikke snabelen i statskassen, vil jeg gerne præcisere: Foruden den redaktionelle selvstændighed er der andre betingelser for at kunne søge på linje med alle andre medier, som stikker snabelen i statskassen for at få støtte til at bidrage til den demokratiske debat i samfundet ( I vores tilfælde debatten om folkeskolen).
Betingelserne er i punktform: 1.Nyhedsmediet er et selvstændigt medie
2.Nyhedsmediet har en ansvarshavende redaktør
3.De redaktionelle medarbejdere på nyhedsmediets redaktion udgør sammen med den ansvarshavende redaktør minimum tre årsværk
4.Nyhedsmediet henvender sig til en bred kreds af brugere, og er ikke alene rettet mod bestemte erhvervs- og faggrupper, medlemmer af arbejdsgiver-, arbejdstager- eller brancheorganisationer, politiske partier eller ansatte i offentlige institutioner m.v.
5.Nyhedsmediet leveres og stilles til rådighed i hele landet på ens vilkår for brugerne og er tilgængelig for alle, evt. mod betaling
6.Mindst halvdelen af nyhedsmediets indhold er redaktionelt stof i form af artikler m.v. inden for et bredt emneområde og med behandling af aktuelt nyhedsstof
7.Nyhedsmediets redaktionelle stof behandler primært politiske, samfundsrelaterede og kulturelle temaer
8.Mindst en sjettedel af nyhedsmediets samlede indhold er selvstændigt journalistisk bearbejdet med henblik på offentliggørelse i det pågældende nyhedsmedie
9.Nyhedsmediet udkommer med minimum ti udgaver eller versioner om året
Støtten afgøres så af et uafhængigt nævn.
Med venlig hilsen Hanne Birgitte Jørgensen, chefredaktør