search

Fagblad ude i hampen

KILDEVALG. Det er en spændende debat, I rejser i jeres opslag i Journalisten nummer 13, "Politiken og erhvervsorganisation i win-win": Hvornår kan vi som journalister tillade os at spørge en klub, et netværk eller en organisation, om de kan hjælpe med at finde kilder eller cases? Men debatten er i dette tilfælde blæst helt ud af proportioner.

KILDEVALG. Det er en spændende debat, I rejser i jeres opslag i Journalisten nummer 13, "Politiken og erhvervsorganisation i win-win": Hvornår kan vi som journalister tillade os at spørge en klub, et netværk eller en organisation, om de kan hjælpe med at finde kilder eller cases? Men debatten er i dette tilfælde blæst helt ud af proportioner.

Jeg forstår godt jeres undren over, at udlandsdanskernetværket Dabgo påstår, at det havde eneret til at udvælge kilder til vores artikelserie om danskere i udlandet. Det er selvfølgelig også noget vrøvl. Vores aftale med Dabgo er, at de foreslår os eksempler på danskere, vi kan portrættere. Det indgår sammen med dem, vi selv finder. Og derefter er det os, der vælger, hvem vi vil portrættere. Alt andet ville være det glade vanvid.

Der er ingen faktuelle fejl i artiklen. Men først i sidste tredjedel får freelancejournalist Sune Sølund og jeg lov til at sige, at Dabgos udlægning er helt hen i vejret. Da har de to ekspertkilder – Mark Ørsten og Lisbeth Knudsen – allerede fået lov at kritisere Politiken på baggrund af påstanden. På mig virker det, som om det ikke var en god historie, at vi skød påstanden ned, så derfor får vores dementi lov til at ligge i bunden af artiklen.

Da vi kontaktede Dabgo, var det ikke, fordi vi ikke selv kunne finde kilder til artikelserien, for det kunne vi uden problemer. Men via dette nonprofit-netværk kunne vi få en liste, der var langt større end den, vi selv kunne skaffe. Fuldstændig som vi kunne have taget kontakt til en sportsklub, en menneskeretsorganisation eller en skole for at finde cases.

Så vidt jeg kan se, har Journalisten efter at have set Dabgos nyhedsbrev besluttet sig for, at vi har solgt totalt ud af journalistisk etik i desperation over, at vi ikke evnede eller havde råd til at finde kilder. Det er fuldstændigt ude i hampen. Men den vinkel stod ikke til at ændre af vores forklaring af, hvordan det hænger sammen. Det synes jeg er skuffende og langt under det niveau, jeg forventede af Journalisten.

– Adam Hannestad, redaktør af Økonomi, Politiken

SVAR. Kære Adam Hannestad. Du har ret i, at det ikke er verdens største sag. Men jeg har i snart 20 år beskæftiget mig med samspillet mellem aviser og organisationer, der gerne vil have redaktionel omtale. Politikens eksempel viser en for mig ny udvikling, hvor en organisation, der hjælper et medie med at finde kilder – samtlige brugte kilder er medlemmer af organisationen – samtidig høster redaktionel faktafremhævelse i avisen. Det sker, uden at avisen, der ellers vægter forbrugerbeskyttelse højt, varedeklarerer artiklen ved at nævne samarbejdet over for læserne.

Med venlig hilsen
– Øjvind Hesselager, journalist

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen