Foto: Rasmus Kongsgaard
Kun tre ud af 50 af de mest citerede ekspertkilder i medierne er kvinder, viste en undersøgelse fra DM Akademikerbladet, der kom ud i starten af februar.
Resultatet får nu selv samme Akademikerbladet, fagbladet for medlemmer af den akademiske fagforening DM, til at ryste posen.
I hele marts måned vil bladet og søsterbladet, Forskerforum, kun bruge kvindelige kilder i deres artikler, fremgår det af en pressemeddelelse fra Akademikerbladet.
”Det kan ikke være rigtigt, at danske medier ikke er bedre til at vælge kilder, som bare nogenlunde repræsenterer samfundet omkring os,” siger Troels Kølln, asvarshavende redaktør på DM Akademikerbladet og Forskerforum, og tilføjer, at eksperimentet skal være med til at udfordre netop det.
Klogere på vaner
Selv om eksperimentet kan lyde kontroversielt, kan Troels Kølln ikke se det problematiske i at vende kønsbalancen på hovedet i en begrænset periode.
”Hvis vi som medie havde besluttet, at vi fremover altid kun talte med kvinder, ville det være et problem. Når vi gør det i en måned, og man i de sidste 100 år primært har snakket med mænd, mener jeg ikke, at det tager overhånd. Jeg tror bare, det kommer til at betyde, at vi overordnet bliver bedre til at bedrive nuanceret journalistik,” siger Troels Kølln.
Journalister på Akademikerbladet skal kun interviewe mandlige kilder i løbet af den næste måned i ét tilfælde. Det er, hvis en navngiven person er blevet kritiseret. I de tilfælde skal vedkommende have en mulighed for at komme til orde uanset køn.
Formålet med eksperimentet er ifølge chefredaktøren ”at blive klogere på egne vaner og fordomme” for på den måde at sikre, at de ”får et bredt kildevalg, der bedre repræsenterer den verden, vi beskriver”.
Troels Kølln, chefredaktør på Akademikerbladet og Forskerforum
Risikerer ikke at kunne dække vigtige sager
Chefredaktøren frygter ikke, at Akademikerbladets journalister vil få problemer med at finde kvindelige forskere og eksperter, der kan udtale sig i deres historier, nu hvor de ikke må bruge mandlige eksperter.
Han understreger også, at de fleste forskningsfelter både har dygtige mandlige og kvindelige forskere, der står på spring for at videreformidle deres viden.
”Vi ville aldrig vælge en ekspertkilde, der ikke er fagligt dygtig nok eller har de rigtige kompetencer, og der er masser af kompetente kvindelige forskere. Efter min mening handler det mere om, at vi som journalister skal lede grundigere efter forskellige eksperter,” siger Troels Kølln og pointerer, at de mandlige forskere, der optræder meget i medierne, ofte kan anbefale kvindelige kolleger inden for deres fagfelt.
Hvordan hjælper det på repræsentationen, at I skrotter at bruge mænd som kilder i en periode? Er det mere retvisende, end hvis I kun brugte mænd som kilder?
”Jeg forstår godt, hvis nogen synes, det er problematisk og kompromitterende, at vi udelukkende vender mikrofonen mod kvinderne hele marts, ligesom jeg kan forestille mig, at man kan blive provokeret af eksperimentet. Og hvis det var noget, vi altid gjorde, kunne vi diskutere, om det var smart at gøre,” siger Troels Kølln og uddyber:
”Som et eksperiment i en afgrænset periode synes jeg dog ikke, at den principielle kritik af forsøget passer ind. Vi gør det jo netop for at teste, hvilke erfaringer vi får, og så går vi tilbage til igen at lave journalistik uden deciderede kønsdogmer. Men måske er vi blevet klogere på den måde, vi plejer at bedrive journalistik på; hvad er det for nogle normer og usagte metoder, vi har?”
Nu er det jo meget belejligt for jer, at I har en kvindelig formand i DM. Hvis I havde haft en mandlig forperson, og der var en vigtig sag, I normalt ville dække, ville I så helt droppe at dække den i marts?
”Jeg ved det faktisk ikke med sikkerhed. Det her eksperiment er lidt ’learning by doing’. Umiddelbart tænker jeg, at vi så ville gå til nogen af de andre politiske stemmer i DM, som måske endda er tættere på medlemmernes hverdag. Det kunne måske være meget interessant at ryste bøtten på den måde.”
”Selvfølgelig kan vi være uheldige, at der sker noget vildt vigtigt, vi ikke kan dække, som vi plejer, fordi det handler om en mand, men den risiko er jeg villig til at løbe,” siger Troels Kølln.
Et udbredt problem
Den undersøgelse, der satte gang i Akademikerbladets projekt med at fokusere på de kvindelige kilder, er langtfra den eneste dokumentation, der viser, at der er stor forskel på, hvor hyppigt mænd og kvinder optræder i medierne.
En undersøgelse fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX) viser, at 22 procent af dagbladenes eksperter er kvinder. Dog oplyser Troels Kølln, at DM Akademikerbladet siden 2017 årligt har brugt mellem 35 og 48 procent kvindelige parts- og ekspertkilder i deres journalistik, men han mener stadig, at der er plads til forbedring.
Ikke desto mindre har mediet stadig en udfordring med, at de fleste kvindelige kilder er erfarings- og ikke ekspertkilder.
”Selv om kønsfordelingen af kilder ikke ser helt skæv ud hos os, synes jeg stadig, at det er bemærkelsesværdigt, at vi aldrig har haft en overvægt af kvindelige kilder,” siger Troels Kølln, der understreger, at det er på tide, journalisterne tager problematikken alvorligt.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.