Centralt problem
Det nyvalgte medlem af hovedbestyrelsen Uffe Gardel fra Berlingske Tidende luftede også sin utilfredshed.
»Løstansatte er et centralt problem, ikke bare i DR. Andre arbejdsgivere har også fået øjnene op for, hvor attraktivt det er at ansætte folk på tidsbegrænsede kontrakter. Der er jo ikke så meget vrøvl med en medarbejder, der skal stå ret for ledelsen hvert halve år og bede om at blive genansat,« sagde Uffe Gardel.
Han peger på tv-produktionsselskaberne som endnu et område, hvor mange journalister ikke kun er tidsbegrænset ansat, men også arbejder uden overenskomst.
»Altså, hvis jeg må være så fri at spørge. Hvorfor pokker finder vi os i det?« sagde Uffe Gardel.
Thomas Szlavik, tillidsmand på Ekstra Bladet, hev fat i et udsagn i den afgående formand Lars Poulsens beretning.
»Lars Poulsen siger, at vi er et stort og stærkt forbund. Hvordan hænger det sammen med, at folk kan være løst ansat i DR i årevis. Det hænger ikke sammen. Det kan kun skyldes, at man på Gammel Strand ikke har gjort nok for at opspore og løse disse problemer.«

Slut med enighed
Mens der fra mange sider var enighed om, at der ikke var gjort nok for at imødegå problemerne med de mange løstansatte, så var der mange bud på, hvordan det bedst skulle gøres.
Det nyvalgte hovedbestyrelsesmedlem, Carsten Lorenzen sagde, at det her var et område, hvor journalister kunne tage deres næste konflikt.
»Vi må bruge de faglige redskaber, vi har i stedet for kun at sætte os til forhandlingsbordet. Vi kan lave blokader på arbejdspladser, teknikere kan sige nej til at afvikle programmer, og vi kan køre faglig voldgift på sagerne fra DR. Og så mener jeg altså også godt, at vi kan tage en konflikt en gang i mellem,« sagde han.
Peter Bjørn Thomsen fra Aktuelt mente, at de store arbejdspladser i højere grad skulle gå ind og kæmpe de løstansattes sag.
»Tillidsmændene skal tage stilling til, hvad hver enkelt løse stilling skal bruges til. Og hvis de skal tillade brug af projektansatte, skal arbejdsgiverne også betale for det. Man kunne overveje en model, hvor de løstansatte fik en månedsløn mere, end de var ansat til. Og så minimum de samme løn- og arbejdsvilkår oven i.«
Morten Hansted fra TV 2 i København følte sig mere eller mindre magtesløs.
»Det er et pissesvært område. Hos os er omkring en tredjedel af journalisterne løstansat, og det er svært at håndtere for os som tillidsmænd. Og lad os så gribe i egen barm og forsøge at presse kvoten af fastansatte op.«
Og han var ikke den eneste, der ud over at kræve mere på området fra DJ, også forsøgte at opildne til mere faglig bevidsthed.

Blod på tanden
Thomas Szlavik fra Ekstra Bladet:
»Vi skal ikke give arbejdsgiverne lov til at ansætte løse i stedet for faste. Situationen på tv-området giver andre arbejdsgivere blod på tanden, så de drømmer om en fremtid uden forpligtelser. Der er ikke andre end os selv, der kan stoppe den udvikling. Og korttidsansættelser skal ikke i overenskomsterne, for så bliver det et must, hvilket situationen i DR tydeligt viser.«
Diskussionen mundede ud i en udtalelse, stillet af Peter Bjørn Thomsen fra Aktuelt. En udtalelse, som blev vedtaget med overvældende flertal.
»Journalistforbundet vil arbejde for, at medlemmer og tillidsrepræsentanter ude på arbejdspladserne forholder sig aktivt til brugen af midlertidigt ansatte. Forbundet opfordrer indtrængende til, at lokale medarbejderforeninger sikrer, at projektansatte medarbejdere og andre midlertidigt ansattes løn- og arbejdsvilkår ikke er ringere end de fastansattes. For at sikre dette bør tillidsrepræsentanten altid inddrages, før ledelsen ansætter de pågældende.«