search

Færre strejkekroner til højtlønnede

 

 

På generalforsamlingerne var efterspillet oven på DR-konflikten præget af kritiske skingre toner. Et af spørgsmålene var, om højtlønnede har lige så meget ret til fuld strejkestøtte under en konflikt som lavtlønnede. Et andet spørgsmål var, om det er rimeligt, at lavtlønnede skal betale lige så meget i kontingent som højtlønnede.

Som det er nu, betaler medlemmerne det samme til Sikringsfonden og i kontingent, uanset om de tjener 16.000 eller 70.000 kroner om måneden. Medlemmer, der tjener mindre end 16.000 om måneden, kan søge forbundet om kun at betale halvt kontingent. Under en lovlig konflikt får alle dækket deres løn 100 procent ind fra Sikringsfonden.

På delegeretmødet vil hovedbestyrelsen foreslå et gradueret kontingent-system, men forslaget bliver for øjeblikket heftigt diskuteret, og flere ændrings er tilsyneladende på vej.
Også på generalforsamlingerne fyldte diskussionen meget.

I Kreds 1 forsøgte Ekstra Bladets tillidsrepræsentant, Thomas Szlavik, at opfordre til ikke at blande diskussionen om gradueret kontingent sammen med diskussionen om fuld strejkestøtte. Men det argument trængte ikke igennem.

"Spørgsmålet om fuld konfliktstøtte eller ej kommer altid op, mens en konflikt pågår, og vi ikke kan diskutere det. Derfor må vi gøre det nu," sagde Kate Bluhme, der er ansat på Ekstra Bladet.

Diskussionen om strejkestøtte, og hvem, der skal betale hvor meget, havde høj prioritet på Kreds 1s generalforsamling, fordi Journalistforbundet om et lille års tid skal forny overenskomsterne for dagbladsjournalisterne.

Lars-Bo Larsen fra Politiken forudser en blodig og hård konflikt på dagbladsområdet. Han synes, det er vigtigt, at der ikke sidder nogen og stemmer ja til en overenskomst, bare fordi de ikke har råd til at stemme nej og fortsætte strejken.

Kate Bluhme, der er ansat på Ekstra Bladet, mener dog, at dagblads-journalister får så høj en løn, at der skulle være luft nok til at undvære "en tudse eller to".

Frede Vestergaard, Kreds 1, mener, at fuld strejkekompensation er uhensigtsmæssig. Hans argument er, at der skal være en risiko ved at stemme nej til et forslag. Det kaldte Uffe Gardel, fællestillidsrepræsentant i Det berlingske

Hus og medlem af Journalistforbundets hovedbestyrelse, for en heroisk holdning.

"Det er en bibelsk tankegang, at der skal være en smerte i at stemme imod," sagde han.

I Kreds 5 blev det graduerede kontingent også diskuteret. Kristian Melgaard, freelancer og medlem af hovedbestyrelsens forretningsudvalg, argumenterede for reformen. Den kommer ikke til at berøre de 8000 af forbundets 9000 betalende medlemmer, men den er en stor hjælp for dem, der ikke har guldalderoverenskomster. Dem ude i produktionsmiljøerne, på radio og tv, sagde han og tilføjede:

"Vi skal være konkurrencedygtige over for de andre fagforeninger."

 

Lavtlønnede kan slippe billigere
Begrebet solidaritet blev ofte brugt i debatten om gradueret kontingent.

"Det er ikke solidarisk at lade de ledige betale kontingent," sagde Torben Duch Holm fra Nordjyske Stiftstidende.

"Hvem skal være solidarisk med hvem? Skal de arbejdsløse ikke også være solidariske med resten af forbundet?" spurgte forbundets næstformand, Fred Jacobsen og fortalte, at Journalistforbundet bruger 9,6 millioner kroner på at servicere arbejdsløse og på at bekæmpe arbejdsløsheden. I 1995 var beløbet på fem millioner kroner.

Bliver hovedbestyrelsens forslag til nyt kontingentsystem vedtaget, så vil arbejdsløse komme til at bidrage med 700.000 kroner til forbundets store husholdningsregnskab.

"Og forbundet mangler penge," konstaterede Uffe Gardel.

"Jeg går ind for gradueret kontingent, men ikke den model, hovedbestyrelsen har fremlagt. Det er ikke solidaritet, når ordningen kommer til at betyde et merprovenue på 700.000 kroner, sagde kredsformand Rene Simmel.

Han fremhævede sin stolthed over at være medlem af et forbund, der siger, at der er råd til at betale for de arbejdsløse. Han tilføjede dog, at han gerne ser, at de højtlønnede fremover betaler mere til Sikringsfonden, fordi de får meget mere i strejkestøtte end de lavtlønnede.

På Kreds 1s generalforsamling gjorde forbundsformand Mogens Blicher Bjerregård opmærksom på, at forbundet allerede har gradueret kontingent. Dem, der ikke tjener ret meget, betaler kun halvt kontingent.

På Kreds 4 tilføjede han, at i øjeblikket betaler de studerende, der tjener langt mindre end arbejdsløse, kvart kontingent.

"Det skal man holde op imod den service, der bliver ydet til arbejdsløse kolleger," sagde han.

"Hvis Dansk Journalistforbund indførte enhedskontingent, så ville mange melde sig ind i Den Kristelige Fagforening," vurderede Steffen Lilmoës, men der var Kristian Pallesen, informationschef i Sønderjyllands Amt, uenig. Han mente, at enhedskontingent kan være det middel, der tvinger arbejdsløse på kurser.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen