search

Færre kvindelige kilder

  Kvinderne taber terræn i medierne. Når de endelig er der, optræder de som almindelige mennesker, ikke som eksperter.  TILBAGETOG. Først var de langt bagefter, så halede de lidt ind på mændene, men nu sakker de igen agterud.Sådan ser kurven ud for antallet af kvindelige kilder, der optræder i Sveriges Televisions (SVT) nyheder.

 

Kvinderne taber terræn i medierne. Når de endelig er der, optræder de som almindelige mennesker, ikke som eksperter.

 

 

TILBAGETOG. Først var de langt bagefter, så halede de lidt ind på mændene, men nu sakker de igen agterud.

Sådan ser kurven ud for antallet af kvindelige kilder, der optræder i Sveriges Televisions (SVT) nyheder.

I et nyt svensk projekt analyserer to forskere fra Göteborgs Universitet, Monica Löfgren Nilsson og Monika Djerf-Pierre, SVTs nyheders brug af mænd og kvinder i perioden fra 1958 frem til 2003. I den forbindelse har de blandt andet gransket 12.228 indslag og foretaget 40 lange interview med journalister.

Det viser sig, at i SVTs første leveår – frem til midten af 1970erne – var omkring 10 procent af kilderne kvinder. I 1995 var antallet af kvindelige kilder steget til knap 30 procent. Siden har kvinderne tabt terræn – de seneste tal viser, at i 2003 var kun 25 procent af kilderne i SVTs nyhedsudsendelser kvinder.

»Faldet hænger sandsynligvis sammen med, at journalister i dag har fokus på, at de skal sikre sig at få fat i kilder med en anden etnisk baggrund og derfor er mindre opmærksomme at huske at bruge kvinder som kilder,« siger Monica Löfgren Nilsson.

Det svenske forskningsprojekt viser desuden, at når kvinder er i nyhederne, så er det primært i rollen som almindelige mennesker eller som kendisser, hvorimod de sjældent optræder som ekspert-kilder eller som repræsentanter for det private erhvervsliv.

Journalist-forklaringer som »mænd sidder på magten, og journalister bliver nødt til at interviewe magthavere« giver Monica Löfgren Nilsson ikke meget for.

»Tidligere undersøgelser viser, at SVT ikke formår at skildre den magt, de svenske kvinder faktisk sidder med,« siger Monica Löfgren Nilsson.

Som tegn på, at kvindekønnet er underrepræsenteret i forhold til den reelle position i samfundet, peger de to forskere på, at kvinder udgør halvdelen af de såkaldt »almindelige mennesker«, journalister kan interviewe. Alligevel udgjorde kvinderne fra 2000-03 kun 43 procent af de »almindelige mennesker«, der optrådte i SVTs nyheder.

Birgitte Tufte, professor på Center for Marketing Communication ved Handelshøjskolen i København, lavede i efteråret 2003 en mini-analyse af en nyhedsudsendelse på henholdsvis DR og TV 2.

Analysen viste, at i DRs TV-avis blev der i løbet af ti indslag interviewet 18 mandlige og to kvindelige ekspert- og partskilder, mens der i TV2/NYHEDERNE var 13 indslag med i alt 20 mandlige og tre kvindelige ekspert- og partskilder. I interviewene med de almindelige mennesker var begge køn repræsenteret, dog med en lille overvægt af mænd, observerede Birgitte Tufte. Hendes ønske er at få finansieret en mere omfattende dansk undersøgelse af mediernes brug af mænd og kvinder som kilder.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen