Faldende indtægter fra spil og reklamer er en del af forklaringen på, at op mod hver tredje af 84 medarbejdere i Færøernes svar på DR risikerer at blive sagt op

»Hvis vi kommer så langt ned, at vi må sige farvel til 25 eller flere medarbejdere, så må vi prioritere, for som det er nu med 84 mennesker, så har vi allerede problemer med at opfylde public service-aftalen,« siger Dia Midjord, der er direktør i Kringvarpið – Færøernes svar på DR.

Frygten for et fald i kvaliteten af public service genfindes hos Ingrid Bjarnastein, forkvinde for det færøske journalistforbund, og selv om hun endnu ikke ved, hvordan besparelserne præcis vil udmønte sig, så finder hun udsigten entydig.

»En ting er i hvert fald 100 procent sikkert, og det er, at uanset hvad der sker, så vil det være et stort tilbageskridt for public service, som vi kender det her på Færøerne. Det kan vi som land ikke leve med, og derfor må landet på en eller anden måde være med til at få Kringvarpið op at køre igen,« siger Ingrid Bjarnastein til journalisten.dk.

Men Færøernes minister for uddannelse, forskning og kultur, Bjørn Kalsø, mener ikke, at det er muligt for staten at afsætte penge til Kringvarpið på kort sigt.

»Der er kommet et forslag om, at man fra politisk side skal afsætte flere penge via finansloven, men det er ikke noget, jeg som minister kan gøre her i november måned, for det tager tid i den politiske proces,« siger Bjørn Kalsø.

Han forklarer, at Kringvarpið er en selvstændig offentlig institution, hvor bestyrelsen har det endelige ansvar.

»Vi har stort underskud på de offentlige finanser, og nedskæringer foretages på alle områder. En merbevilling er derfor ikke noget, som jeg på nuværende tidspunkt kan give tilsagn om. Det er vigtigt at holde fast i, at jeg som minister ikke kan gå ned og bestyre butikken i Kringvarpið. Der er et armslængdeprincip, der giver bestyrelsen det fulde ansvar, og derfor er det bestyrelsens opgave at få det til at hænge sammen økonomisk,« siger Bjørn Kalsø.

Sorte udsigter en overraskelse

Ingrid Bjarnastein fortæller, at Kringvarpið har kørt med underskud i flere år, og hun mener, at de burde have handlet tidligere.

»Uanset hvad de ville have gjort, så kunne en tidligere reaktion i hvert fald have mindsket omfanget af det, der sker nu. For der arbejder 80 mennesker lige nu, så 15 til 30 mennesker er jo et kæmpe indhug i staben, så det er meget uprofessionelt håndteret af ledelse og bestyrelse.«

Bjørn Kalsø siger, at han først er blevet orienteret om, hvor sort det så ud, den 8. november, og at situationen derfor kommer som en overraskelse.

Det billede kan man dog ikke genkende i Kringvarpið.

»Det kommer lidt bag på mig, at ministeren siger, at det kommer som en overraskelse, for vi giver vores resultat hver måned. Vi har siden juni givet besked om, at vi kommer ud med et stort underskud,« siger Dia Midjord.

Han fortæller, at Kringvarpið har kørt med underskud, siden radio og tv blev lagt sammen i 2005, og at underskuddet hidtil er blevet finansieret med en egenkapital.

»Men der er tomt på kistebunden, så nu må regeringen betale,« siger Dia Midjord.

Men ministeren siger, at han ikke kan afsætte pengene på nuværende tidspunkt?

»Den færøske finanslov er på over 3 milliarder, så mon ikke der kan blive plads til det?« siger Dia Midjord.

Dia Midjord forklarer, at de seneste års underskud skyldes, at indtægter fra spil og annoncer er faldet støt fra 22 millioner i 2006-2007 til 9 millioner i 2012.

Burde man ikke have omlagt strategien i takt med den faldende omsætning?

»Jo, det burde man selvfølgelig,« siger Dia Midjord.

Hvorfor har man ikke gjort det tidligere?

»Det kan jeg ikke svare på,« siger Dia Midjord.

Burde du ikke det, når nu du er direktør?

»Jo, men jeg tiltrådte i august. Men set i bakspejlet burde man have gjort det,« siger Dia Midjord.
Dia Midjord foreslår en ny budgetstrategi.

»En måde, hvorpå vi kan håndtere situationen lige nu, er, at vi den kommende tid driver virksomheden for det, vi får ind i licenspenge, og så medproducerer vi løbende for det, vi får ind fra spil- og annoncepenge, dvs. løbende fastlægger vores budgetter for de kommende kvartaler på baggrund af indtjeningen fra de forrige,« siger Dia Midjord.

Han understreger dog, at situationen ikke kun skyldes fejlslagen filosofi og strategi, men også brudte løfter fra regeringen.

Hvad lovede de jer?

»At når vi skulle lave tv og radio sammen, så skulle vi have nogle nye fysiske rammer, så alle kunne arbejde i samme bygning. Vi blev desuden lovet, at vi ville få 3 millioner til at dække udgifterne til sammenlægningen,« forklarer Dia Midjord.

Som det er nu, så har radio og tv ikke til huse samme sted, og en sammenlægning er netop en af løsningsmodellerne fra minister Bjørn Kalsøs side.

»Radio og tv blev sammenlagt i 2005, og de har stadig ikke fælles lokaler, der kunne give en vis besparelse. Desuden er opkrævningen af licensindbetalingerne meget arbejdskrævende, og den kunne muligvis forenkles, og der er en del restancer. Man kunne muligvis kombinere opkrævningen til Kringvarpið, især restancerne, med skatteopkrævningssystemerne og på den måde udnytte ressourcerne, som Kringvarpið har til public service i stedet,« siger Bjørn Kalsø.

»Det er vigtigt at holde fast i, at jeg som minister ikke kan overtage styringen af Kringvarpið.«

Manglende kompensation

Bestyrelsesformand Rune Heinesen mener dog, at ejeren har en stor del af ansvaret.
»Vi har prøvet alt, hvad vi kan, for at lave licensreglerne om, men vi har ikke mødt forståelse. Vi kunne tænke os, at vi fik kompensation for lønstigninger, ligesom de øvrige offentlige institutioner har fået,« siger Rune Heinesen.

»Der står også i bemærkningerne til vores medielovgivning, at vi skal mindske indtægterne fra annoncer for ikke at forvride konkurrencen, og at vi så i stedet skal have en kompensation. Men den kompensation har der aldrig været forståelse for.«

Hvad kunne I have gjort anderledes?

»Vi kunnet have fyret fem mennesker hvert år, men det synes jeg ville have været fuldstændigt hul i hovedet. Det gjorde vi i 2009, hvor vi fyrede ni, og det var ubehageligt,« siger Rune Heinesen.

Nu fyrer I 15 til 30 medarbejdere på en gang. Hvorfor har I ikke skåret ned tidligere?

»Jeg tror ikke, vi havde mødt forståelse for fyringerne, så længe vi havde penge på kistebunden,« siger Rune Heinesen.

Ingen andre har fået lige så meget

Bjørn Kalsø skriver i en kommentar til kritikken, at lovgivningen omkring licensindbetalinger hos husstande og virksomheder blev ændret i 2009. Det betød en merindtægt til Kringvarpið på lidt over 6 mio. kr. om året fra 2010.

"Der er ingen anden offentlig institution på Færøerne, som forholdsvis har fået en så stor merbevilling i disse svære økonomiske tider," skriver Bjørn Kalsø.

"Derfor står jeg spørgende over for både bestyrelsesformandens og direktørens (der er tidligere bestyrelsesmedlem) heftige kritik af det politiske system, i forhold til den akutte og meget dårlige økonomiske situation hos Kringvarpið."

"Ingen burde være bedre i stand til at forudse, at problemerne ville opstå end netop bestyrelsesformanden og direktøren. De har begge to været med i ledelsen i forholdsvis lang tid.  Derfor håber jeg, at de to fremover vil bruge deres kræfter på at lægge en gennemførlig og fornuftig slagplan for, hvordan Kringvarpið, som de er ansvarlige for, kan komme ud af den økonomiske krise hurtigst muligt."