Medarbejderne på Berlingske Tidende, Urban og B.T. danner nu fælles front mod Pilestræde-projektet, hvor de tre aviser tvinges sammen, og flere redaktioner slås sammen. Medierne mister deres identitet, advarer de.
Selv om Det Berlingske Officin har fremlagt det som en mindre medierevolution, er medarbejderne ikke særlig begejstrede for, at medierne i koncernen flytter sammen i Pilestræde og fremover skal arbejde meget tættere sammen. Blandt andet bliver sportsredaktionerne lagt sammen, og de redigerende medarbejdere bliver placeret i et stort redigeringsrum.
I aftes aftalte medarbejderne fra de tre største aviser, Berlingske Tidende, Urban og B.T., at opfordre ledelsen til at genoverveje de nye planer. De mener nemlig, at projektet vil skade koncernen mere, end det vil gavne:
»Unikheden for de enkelte udgivelser bliver udvisket med indførelsen af fællesredaktioner for Berlingske Tidende, B.T. og Urban. Hvert enkelt medie/platform vil miste sin særegne profil,« skriver de i en fælles udtalelse, som Journalisten.dk er i besiddelse af. Videre hedder det:
»Yderligere frygter vi, at den enkelte medarbejder bliver "identitetsløs", når hun/han skal levere til flere medier/platforme. Det er ikke fremmende for den enkeltes arbejdsmoral.«
Et andet led i Pilestræde-projektet er, at medarbejderne hver bliver udstyret med en bærbar computer og en mobiltelefon. Til gengæld er der ikke noget, der hedder faste pladser i bygningen. Der er nemlig ikke pladser nok til, at alle kan få deres egen pind. Men det skaber både »utryghed og unødig frustration«, mener medarbejderne.
»Det vil uvilkårligt medføre mindre tilfredse medarbejdere og faldende produktivitet, fremkalde stressreaktioner og mere fravær. Resultatet bliver et dårligere arbejdsmiljø,« skriver de i den fælles udmelding.
Men medarbejderne skal ikke regne med, at deres kritik ændrer ret meget. Koncernchef Lisbeth Knudsen mener, at kritikken af det tættere samarbejde er forfejlet.
»Hele Pilestræde-projektet handler om, at de enkelte titler og koncepter er afgørende vigtige for os. Det er meningen at styrke titlerne med det her, og det er de tre avisers chefredaktioner, der i fællesskab har lavet den her plan,« siger hun til Journalisten.dk.
Lisbeth Knudsen mener, at medarbejdernes kritik af, at de ikke har faste pladser, og at der ikke er pladser nok, er misforstået.
»Alle mennesker har en naturlig bekymring, hvis man ændrer på den måde, de er vant til at arbejde på. Det her handler om at slippe nogle kræfter fri. Det handler om, at vi faktisk giver medarbejderne større fleksibilitet i den måde, der arbejdes på. Nu går alle indretningsgrupperne i gang, og så bliver der en afklaring af, hvordan man skal sidde helt på det nære niveau,« siger hun.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Jeg tænker for det første bare på, om Lisbeth Knudsen også indgår i den flexible model med ikke-faste pladser - eller om hun fortsat vil have et kontor?
Og så tænker jeg, at dette forløb for alle andre arbejdspladser/mediekoncerner om ikke andet er en opvisning i, at man skal tænke langsigtet, når man indgår aftaler. For det er jo ikke en gang et år siden, at Berlingske-koncernen indgik en lokal aftale om videreudnyttelse på koncernniveau, formedelst 3.000 kroner/år/medarbejder. Og der var vi nogle her i JP-Politikens Hus, der tænkte to ting: 1) Det var faneme billigt, og 2) Det her gør Lisbeth Knudsen og den øvrige ledelse ikke for de blå øjnes skyld, der vil komme mere.
Det er vel det, vi ser i dag? Og det er vel det, der er læren til os andre af det her...
Stor hilsen
Lars W.