search

»Facebook tager røven på journalister«

Journalister har travlt med at rette privatindstillinger, slette fangrupper og sortere i vennerne på Facebook.

Journalister har travlt med at rette privatindstillinger, slette fangrupper og sortere i vennerne på Facebook. Sagen om Ditte Okman har fået journalister til at indse, at Facebook ikke blot er en forlængelse af dagligstuen og værtshuset, men et halvoffentligt rum.

TROVÆRDIGHED. En journalist i Berlingske Media kunne pludselig se sit navn udstillet på Michael Jeppesens kritiske blogindlæg om Ditte Okman. Journalist Ulla Gunge Hansen havde skrevet i en kommentar til Ditte Okman, at hun kunne se, at den tidligere pressemedarbejder i Venstre havde løsnet op for sin "ellers opstrammede fb-status-politik. :-)".

Ulla Gunge Hansen sluttede kommentaren af med et "dejligt at have dig tilbage!"
Hvad der måske var ment som en ironisk kommentar til Ditte Okmans statusopdatering, om at kioskmedarbejderen var "fucked up medicineret psykisk syg", kunne lige så godt ligne en støtte til den omdiskuterede pressemedarbejder, som måtte sige sin stilling op.

I september skrev en DR-chef på sin profil, at TV 2 skulle have lov at vise alle landskampe, fordi "TV 2 er bedre til at lave landskampe – også bedre end DR". Souschef for TV Avisen og 21 Søndag Jacob Kwon Henriksen anså dengang Facebook for at være et privat sted, hvor han kunne skrive, hvad der faldt ham ind.

Siden er han og mange andre i branchen blevet klogere – og redaktørerne har fået øje på et område, hvor private meninger og spøjse udfald har fået lidt for vide rammer.

DET GÆLDER FOR EKSEMPEL BERLINGSKE TIDENDE, der har lavet guidelines for, hvad journalisterne kan tillade sig på sociale medier. Facebook er nemlig ikke et lukket forum, hvor man kan skrive hvad som helst.

»Vi har allerede set eksempler på, at det, man tror er en lukket, privat profil, viser sig ikke at være det, fordi en af vennerne er venner med andre, der lige fortæller, hvad der ligger på ens profil,« siger koncernchef i Berlingske Media Lisbeth Knudsen.

Som eksempel giver Lisbeth Knudsen, at TV 2 kontaktede hende, fordi en af hendes ansatte havde kritiseret Berlingskes nye råd til god opførsel for journalister på Facebook. Journalisten fra Berlingske blev end ikke ringet op, før hans statusopdatering blev bragt på TV 2 News, og chefen blev konfronteret med det.
»Det er en illusion, hvis man tror, at der er noget på Facebook, der er privat, og noget der er offentligt. Hvis det er tilstrækkeligt interessant, risikerer man, at det bliver brugt,« siger Lisbeth Knudsen.

Berlingske Tidendes guideline til Facebook er indtil videre gode råd, som blandt andet er inspireret af Reuters og Washington Post. Rådene er skrevet af Astrid Haug, der er online community manager for Berlingske Tidende. Hun siger, at de færreste har det fulde overblik over, hvor informationerne kan ende.

» Når du kommenterer din vens statusopdatering, så kan alle dine vens venner kigge med. Så selv om du kun har 50 venner, så kan din kommentar pludselig være ude hos hans 200 venner, og på den måde spredes budskaberne hurtigt,« siger Astrid Haug.

DERMED KAN EN ELLERS SOBER REPORTAGE fra et politisk landsmøde dukke op på nettet sammen med journalistens egne tilkendegivelser. En lille søgning på hadegrupper mod Pia Kjærsgaard på Facebook viser, at mindst to journalister og en fotografelev i skrivende stund er medlem af Facebook-gruppen: 'Kan det her marsvin få flere stemmer end Pia Kjærsgaard'.

Pressechef i Dansk Folkeparti Søren Søndergaard fortæller, at Pia Kjærsgaard ikke er nærtagende og kan leve med, at journalister privat har andre holdninger, hvis bare de kan optræde professionelt.
»Men jeg vil så sige, at jeg opfatter det som hamrende uprofessionelt, at journalister ikke kan nære sig for at lege pubertære og melde sig ind i alle mulige og nok især umulige Facebook-grupper. Det med marsvinet er jo latterligt,« lyder det fra Søren Søndergaard.

ALLE KAN HAVE BRUG for at tjekke deres internet-optræden ud. Selv Astrid Haug. Hun medgiver, at hun ikke til punkt og prikke levede op til sine egene guidelines, da hun sad og skrev dem. Hvis man skriver hendes navn i Google og søger på slettede sider, kan man se, at hun stod opført som "aktiv græsrod" på De Radikales hjemmeside så sent som 4. april 2010, mens hun var community manager i Berlingske Media.

»Jeg har også selv i forbindelse med, at jeg lavede vores guidelines, kigget på mine egne profiler og slettet i dem. Jeg har også meldt mig ud af en gruppe for bilfri Nørrebrogade,« forklarer Astrid Haug.

EN AFGØRENDE FORSKEL mellem at fyre en kæk bemærkning af på sin private profil på Facebook og til et middagsselskab er, at det foregår på skrift på Facebook. Og dermed er det meget let at sende videre og svært at løbe fra.

»Facebook tager røven på journalister. De er vant til, at det er dem, der bestemmer, hvornår noget er til citat, og hvornår det ikke er. Det har Facebook vendt op og ned på,« siger Anna Ebbesen.
Hun har skrevet bogen "Lyt til elefanterne" om online kommunikation, sammen med Astrid Haug. I dag er Anna Ebbesen kommunikationsrådgiver i Advice Digital.

Hvis man er i tvivl om, hvad man kan skrive på Facebook, skal man stille sig selv to spørgsmål, forklarer Anna Ebbesen. Kunne det lige så godt være skrevet af en politiker? Kan jeg tåle at se det på forsiden af Ekstra Bladet?
»Hvis man kan svare ja til det første og nej til det sidste, så skal man måske bare lade være,« siger kommunikationsrådgiver Anna Ebbesen.

Pressenævnets årsrapport udkom i april og slog fast, at man gerne må citere fra en åben profil uden at spørge om lov først. En lukket profil må man derimod kun citere fra, hvis brugerne giver lov, medmindre historien har en større samfundsmæssig interesse.

EN FLITTIG FACEBOOK-BRUGER og USA-korrespondent for Berlingske Tidende har ændret Facebook-strategi for et par måneder siden. Tidligere var David Trads mere kommenterende i sine opdateringer.

»Min redaktør gjorde mig opmærksom på, at det, jeg skrev, kunne blive opfattet politisk,« siger han. David Trads mener, at journalister må tage stilling til, hvilken type journalist de er og ønsker at være. Hvis man vil være en journalist, der udelukkende skriver reportager og nyheder, må man være påpasselig med politiske kommentarer og analyser. Han tillader sig stadig at være analyserende på Facebook, fordi han også er det i avisen. Derfor forventer læserne, at han også er det på andre medieplatforme.

TILLIDSREPRÆSENTANT PÅ EKSTRA BLADET og medlem af Dansk Journalistforbunds hovedbestyrelse Lars Werge er helt uenig i, at journalister skal afholde sig fra at skrive, hvad de mener, på Facebook. Læserne kan både se, hvor Lars Werge står politisk, og hvilket fodboldhold han holder med, hvis de ellers er venner med ham.
»Jeg bliver ikke en dårligere journalist af, at folk ved, at jeg stemmer på Socialdemokraterne. Så ved folk det og kan tage bestik af det,« siger han.

Lars Werges grænser går ved, hvad man skriver om sin arbejdsplads. Han har flere gange gjort kolleger opmærksomme på, at det måske ikke er så heldigt, at de sidder på arbejde og skriver om, hvor mange tømmermænd de har. For et er at sidde bagstive på arbejde. Noget helt andet er at forære chefen dokumentation for det.

Når man er ansat i et mediehus, må man acceptere, at der er visse begrænsninger, mener journalist på Berlingske Tidende Uffe Gardel. For som han siger det, »så er det ikke nogen grundlovssikret ret at være ansat i Berlingske Media«. Samtidig mener han, at ledelsen skal afholde sig fra at opstille regler, der er mere vidtrækkende end nødvendigt.

»Det er en uholdbar position, vores koncernledelse har taget, når den siger, at man ikke må udtale sig politisk i det offentlige rum, men det er lige så uholdbart, når kollegerne siger, at de kan tillade sig hvad som helst, når de er private,« siger Uffe Gardel.

For ham hænger det sammen med, hvilken skade ens kommentarer kan have for arbejdsgiveren, og han henviser også til, at det, man skriver på Facebook, lettere kan blive kopieret og sendt videre, end det man siger til et par venner.
»En arbejdsgiver har ret til at kræve loyalitet. Du må ikke tale dårligt om din arbejdsgiver, og du må ikke afsløre forretningshemmeligheder. Jeg må hverken skade min arbejdsgiver offentligt eller privat. Hvis man har det svært med det, må man finde et andet job,« siger Uffe Gardel.arbejderne visse ting, der kan skade journalisternes integritet. Arbejdsgiveren kan med rette forbyde Christiansborg-journalister at være medlemmer af et politisk parti. Det har til gengæld ingen indflydelse på sportsjournalistens arbejde, om han er politisk aktiv, og derfor skal chefredaktøren blande sig udenom i den sag, mener Christian Dølpher.

Reglerne for, hvordan man skal optræde som privatperson, er de samme på Facebook som ude i samfundet, mener Christian Dølpher. Derfor kan arbejdsgiveren ikke kræve, at du skal være særlig mådeholden på Facebook eller andre sociale medier. Du repræsenterer hverken din arbejdsgiver mere eller mindre i det digitale univers. Man skal bare huske, at ytringer på Facebook er skriftlige og dermed svære at løbe fra.

Et godt eksempel på retningslinjer, der går for vidt, er Berlingske Tidendes afsnit om venner på Facebook, mener Christian Dølpher.
Her står, at journalister gerne må være venner med kilder, men 'du skal i så fald være opmærksom på ikke at udelukke venskaber med kilder af en bestemt politisk observans eller fra bestemte virksomheder'.
»Arbejdsgiveren skal som udgangspunkt ikke blande sig i, hvem man er ven med på Facebook, når det er uden for stofområdet,« siger Christian Dølpher.

Jørn Mikkelsen påpeger, at der altid har været grænser for, hvad journalister må mene noget om, og hvordan de må udtrykke det. Udtryksformen betyder meget for Jørn Mikkelsens vurdering af, om ytringer strider mod loyalitetsprincippet, og han bryder sig som udgangspunkt ikke om, at hans journalister skriver læserbreve.
»Det må ikke være inden for journalistens eget stofområde, og det vil næppe blive optaget i egen avis. Der er en udtalt forståelse for, at det skal ske med stor varsomhed, og folk plejer at indhente tilladelse først,« siger Jørn Mikkelsen.
Efter henvendelse fra flere medarbejderforeninger arbejder Dansk Journalistforbund nu på en juridisk vejledning om sociale medier.

Læs temaet om guidelines til sociale medier på Journalisten.dk. Vi samler Facebook-politikker fra Reuters, Washington Post, Berlingske Tidende med flere.

EKSEMPLER PÅ OG KOMMENTARER TIL MEDIEFOLKS STATUSOPDATERINGER PÅ FACEBOOK

. Foto: Uffe Karlsson

. Foto: Uff Karlsson

. Foto: Uffe Karlsson

. Foto: Uffe Karlsson

. Foto: Uffe Karlsson

. Foto: Ufe Karlsson

. Foto: Uffe Karlsson

. Foto: Uffe Karlsson

. Foto: Uffe Karlsson

. Foto: Uffe Karlsson

. Foto: Uffe Karlsson

. Foto: Uffe Karlsson

. Foto: Uffe Karlsson

. Foto: Uffe Karlsson

. Foto: Uffe Karlsson

 

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen