Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right

Facebook straffer Pernille Vermund for to år gammelt opslag

Facebook straffer Pernille Vermund for to år gammelt opslag

Pernille Vermund kan ikke lave annoncer på Facebook eller sende live resten af valgkampen. Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Pernille Vermund fra Nye Borgerlige har fået begrænset sin Facebook-profil med under en uge til folketingsvalget.

Det skriver partilederen på sin profil på Instagram.

Begrænsningen betyder, at Pernille Vermund ikke kan lave annoncer eller gå live i 19 dage.

Vermund siger til Berlingske, at årsagen til begrænsningen af hendes profil skyldes et to år gammelt opslag, hvor hun har nævnt den kontroversielle britiske højrefløjsaktivist Tommy Robinson.

Men hendes opslag handlede ifølge hende selv om en kritik af DR, som havde lavet et interview med Robinson.

”Det synes jeg er skrupskørt. Det er en kritik af DR, og det skal man absolut ikke begrænse danskernes ytringsfrihed på. Jeg tror, at hvis Facebook selv gik ind og vurderede det, så ville de også sige, at det er en storm i et glas vand,” siger hun til Berlingske.

Pernille Vermund kan fortsat lave opslag og kommunikere med sine 133 tusind følgere på Facebook.

Martin Ruby, der er Metas politiske chef i Norden, bekræfter over for Berlingske, at Vermunds profil er blevet begrænset, og oplyser, at man er ved at undersøge sagen.

SENESTE NYT

Flere nyheder