Fra nu af vil du se flere lokale nyheder i dit Facebook-feed.
Det oplyser Lead Agency, der repræsenterer Facebook i Danmark, i en mail til Journalisten.
Og i en blog post skriver Facebook:
"Med opdateringen hjælper vi lokale udgivere, der dækker flere nærliggende byer, med at nå publikum i disse byer."
Men hvornår er et medie "lokalt"?
Facebooks definition lyder sådan her:
"Vi betragter udgivere som lokale for flere byer, hvis folk i disse byer er mere tilbøjelige end folk uden for disse byer til at læse artikler fra udgiverens domæne."
Opdateringen sker, efter at algoritmerne er blevet testet i USA, oplyser Lead Agency. Testfasen blev annonceret i en blog-post hos Facebook i januar, hvor man kan læse mere om tankerne bag.
Her er, hvad Facebook-stifter Mark Zuckerberg skrev om initiativet i januar:
Algoritme-forandringen skal ses i det lys, at Facebook i januar annoncerede, at medier generelt vil få lavere reach på Facebook. Journalisten beskrev disse ændringer i januar.
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.