search

Facebook-revolutionen 2011

Udenrigsminister Lene Espersen mente ikke at de sociale medier var en afgørende faktor for demokratibevægelsen i Egypten og øvrige Mellemøsten.

Udenrigsminister Lene Espersen mente ikke at de sociale medier var en afgørende faktor for demokratibevægelsen i Egypten og øvrige Mellemøsten. Hun mente at den indsats, Vesten havde gjort for at gøde jordbunden – støtte  demokratiske bevægelser og foreninger og demokratisk dialog – var mere afgørende. Det er svært at sige om formelt eller uformelt demokrati tager stikket hjem her. Under alle omstændigheder tror jeg kun, vi har set begyndelsen af hvad sociale medier kan i en samfundsomvæltning: Omfanget, voldsomheden – udbredelsen og hastigheden – har været enorm. En snebold, der ruller hurtigere og hurtigere og vokser sig til en respektindgydende kolos. Startet med et lille, tilsyneladende tilfældigt snefnug. På Facebook.

Man kan ikke lade være med at tænke på, hvordan Gutenberg og bogtrykkunstens opfindelse og udbredelse også gjorde folkelige revolutioner mulige. Fra at skriftsproget var en lille, lærd elites privilegium – mest på latin og græsk – blev skriftsproget allemandseje og nationalt. Den, der lærte at læse, havde mulighed for at øve kvalificeret indflydelse på magten. Demokratiet kunne indføres.

I 2011 betyder adgangen til alverdens elektronisk publiceret indhold – og endnu vigtigere: muligheden for selv at producere indhold – en enorm udvidelse af mulighederne for magt til folket. For massernes deltagelse. På godt og ondt. Jeg tror på de gode, men er klar over de onde, populistiske muligheder og farer. Vi så under tegning-krisen hvordan regimer, der ønskede at aflede opmærksomheden fra egne problemer, sammen med islamistiske bevægelser, der ville kaste brænde på bålet, rekrutterede masserne til had via nettet og tv. Vi ser det med udbredelsen af terror.

Men nu rejser de samme befolkninger sig – tilsyneladende uden traditionelt organiseret lederskab, men med en mangfoldighed af organisering – med et krav om demokrati og fornyelse. Og udvikling, der kan føre til bedre vilkår. Det er ikke sikkert, deres krav udvikler sig i en retning, vi i Vesten synes om. Det vigtigste må være, at deres oplevelse af håb og empowerment bliver imødekommet. At de bliver taget alvorligt. Dels fordi deres krav er rimelige. Men også fordi deres magt i og med at de er så mange, er reel.

I så fald bliver Mellemøsten 2011 den første egentlige samfundsrevolution startet i cyberspace. Facebook-revolutionen.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen