search

Facebook på spansk, tysk og fransk

Det populære website for social networking, Facebook, lanceres nu på spansk. Det næste bliver Fransk og Tysk.

Det populære website for social networking, Facebook, lanceres nu på spansk. Det næste bliver Fransk og Tysk.

Facebook har i dag påbegyndt en internationalisering af dets website for at få endnu flere brugere. Fra og med i dag kan spansktalende vælge at gøre hele sitet spansk. Og siden følger andre sprog.

Allerede i dag kommer mere end 60 pct. af Facebooks brugere fra lande uden for USA, og heraf bor en stor del i lande, hvor engelsk ikke er hovedsproget.

»Vores mål har altid været, at folk skulle kunne bruge Facebook på deres eget sprog, så vi har tilføjet en applikation til Facebook, så brugere kan hjælpe til med oversættelsen af sitet til deres egne sprog og dialekter,« melder Facebooks grundlægger og adm. direktør, Mark Zuckerberg, i en officiel presseudtalelse.

Facebook anslår, at der allerede i dag er mere end 2,8 mio. brugere i Latinamerika og Spanien.

Her det nye Facebook en español.

Kommentarer
1
Helle Nissen Kruuse
11.02.08 14:29
Medier i Facebook

Hej, apropos Facebook så har eJour i dag startet en liste over medier, faglige organisationer og lignende steder af relevans for journalister, der har oprettet grupper i Facebook.

Vi  har allerede en lang stribe danske Facebook-steder, men vi samler også på andre landes medierelevante steder, så kom endelig med tips.

 Du finder listen nederst til højre på eJours forside.

http://www.djh.dk/ejour/ 

vh Helle Nissen Kruuse

eJour 

Fremhævet af Journalisten
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen