Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
07:58 01.03.2022 Anna Sol Jørgensen

Facebook og TikTok lukker for russiske statsmedier i Europa

Brugere af Facebook og TikTok i Europa vil fremover ikke støde på nyheder fra de russiske statsmedier Russia Today og Sputnik News i deres newsfeeds.

Begge platforme har nemlig besluttet at lukke ned for de russiske statsmediers adgang, efter at EU har meldt ud, at unionen vil forbyde medierne.

”Vi har modtaget henvendelser fra en række regeringer og EU om at tage yderligere skridt i forhold til russiske statskontrollerede medier. I lyset af den exceptionelle situation vil vi begrænse adgangen til Russia Today og Sputnik på tværs af EU,” skriver Nick Clegg, der er vicepræsident for globale affærer hos Meta, der står bag Facebook, på Twitter.

TikTok har over for Washington Post bekræftet, at platformen også følger den linje.

Twitter lukker ikke på samme måde ned for medierne, men begynder at markere tweets med links fra de statskontrollerede medier med et label med et orange udråbstegn automatisk, ligesom firmaet ikke vil promovere tweets fra de konti som foreslåede tweets, ligesom at de også bliver udelukket fra top-søgeresultater.

SENESTE NYT

Flere nyheder