Facebook og Google slår os ikke ihjel

Det er spild af kræfter at skælde ud på Facebook og Google. Det er ikke tech-giganterne, der tager livet af medierne. For at overleve skal vi fokusere på at udvikle nye medieprodukter, skriver Anders Schäffner
25.09.2018 · 08:47
Anders Schäffners billede
Anders Schäffner
Digital produktchef
TV 2

Sommeren er traditionen tro tid til fordybelse. Denne sommer var ingen undtagelse, da mediebranchen igen i år fordybede sig i de fælles udfordringer, vi står over for. Om det var i kommentarer om medieaftalen, på Folkemødet eller i Mediawatchs Sommer7’er-serie, dukkede en underliggende bekymring ofte op:

Facebook og Google slår de danske medier ihjel.

Det er korrekt, at Facebook og Google spiller en meget stor rolle som informationskilde for danskerne og i distributionen af digitale nyheder. De sidder endda stadig hårdere på annoncemarkedet, hvor de globalt set står for 84 % af væksten på det digitale annoncemarked.

Når de traditionelle medier så samtidig kæmper med en faldende abonnementsforretning og i bedste fald lav annoncevækst – ja, så er det fristende at rette frustrationen mod teknologi-giganterne.

Men selv om det kan lyde meningsfuldt at sige “tech killed the media star”, så er den moderne medievirkelighed efter min opfattelse ikke så simpel, at eksempelvis Googles annoncevækst er hovedproblemet for de hjemlige mediers forretningsmodeller.

Avisernes rolle før nettet 

For at forstå mediernes udfordringer bør man se på flere faktorer end de sorte tal i teknologigiganternes regnskaber. Lad os for eksempel se på den rolle, avisen havde i mit barndomshjem lige omkring årtusindskiftet:

En ganske almindelig weekendmorgen startede med, at vi planlagde dagen ud fra vejrudsigten, som selvfølgelig stod i avisen og ikke på smartphonen. 

Min far ville muligvis gribe i erhvervssektionen for at se, om der var nogen spændende jobmuligheder — for før Jobindex og LinkedIn var avisen den store jobportal. 

Hen over middag ville min bror og jeg splitte hjemmet ad og efterlade legetøj overalt i den lille stue. I drømmen om aldrig at træde på en LEGO-klods igen ville min mor måske åbne avisen og se på boligannoncerne, for dengang fandtes Boliga ikke. 

I min brors og mine vilde lege røg der af og til lidt inventar. Her var annoncer i avisen – og ikke på DBA.dk – også bedste bud, hvis man manglede en brugt sofa. 

Og når min far drømte sig væk fra larmen, kiggede han på afbudsrejser i avisen og ikke på TakeOffer.dk. Savnede han lidt modent perspektiv på verdenssituationen, var det avisens debatsektion og ikke Facebook, han måtte åbne. 

Senere på aftenen, når hverken mor eller far kunne overskue at lave mad, kunne de tjekke avisen for restaurantanmeldelser. Der var ingen Yelp eller JustEat. 

Blev mine forældre børnetrætte, så var den bedste kur at kigge i tv-oversigten bagerst i avisen. Eller måske endda se, hvad der gik i biffen i kultursektionen. Det var nemlig før tjenester som tvtid og Kino.dk.

Selv hvis de blev partnertrætte, så var avisen og dens kontaktannoncer en mulighed for at starte et helt nyt liv. 

Hvor vil jeg hen med alt det her? Pointen er, at i min barndom var avisen internettet i den forstand, at det var avisen, der forbandt os til omverdenen og i særdeleshed lokalmiljøet. Det var igennem avisen, vi skabte forbindelser til andre mennesker i samfundet, og avisen var indgangen til kulturtilbud og kommercielle tjenester i lokalsamfundet. 

Avisen bestod ikke kun af journalistik

At tro, at vi historisk set købte aviser udelukkende for at læse kvalitetsjournalistik, er en romantisk forsimpling. Avisen var op igennem 80’erne og 90’erne en afgørende infrastruktur bag vores interaktion med omverdenen. Vores forbrug og køb var drevet mindst lige så meget af de mange praktiske og sociale hverdagsbehov, som mediet tilfredsstillede, som det var drevet af ønsket om kvalitetsjournalistik.

I mellemtiden kom internettet. Google, Facebook, Netflix og Amazon kom også. Men før de store giganter var internettet først og fremmest drevet af lokale tjenester som Boliga, Kino, DBA, tvtid osv., der åd sig ind på de ydelser, som aviserne sad solidt på.

Det er samtidig med disse tjenesters fremkomst og konkurrencen på alt det uden om indholdet, at de trykte mediers oplag begyndte at falde.

Den nuance er dog nærmest glemt i dag. Frem for at tale om, hvordan et hav af både mindre og store aktører udkonkurrerede medierne på de små delydelser, som avisen leverede, har vi set os sure på de store giganter, der vandt flest af annoncekronerne. 

Hvad bliver mediernes fremtid?

Der er ingen tvivl om, at de store internet- og teknologigiganter sidder tungt på annoncemarkedet. Det er en udfordring, som skal adresseres. Men de er ikke den eneste årsag til mediernes kvaler, og det er efter min bedste overbevisning spild af kræfter, hvis man bruger al energien på at problematisere dem.

Nostalgien omkring dengang, alle velvilligt betalte for en skreven artikel, hjælper os heller ikke, fordi det aldrig kun var medieindholdet alene, danskerne betalte for.

I stedet skal vi fokusere kræfterne på at udvikle nyt, dansk kvalitetsindhold, som rammer mere end bare et oplysningsbehov. Medieprodukter, som er så gode og særlige, at brugerne vil betale penge for dem, og som annoncørerne finder mere interessante end en Facebook-annonce. Det kan lyde forenklet, men faktisk er der allerede en del eksempler på danske medier, der er ved at finde deres vej i denne retning:

Zetland har rundet 10.000 betalende kunder med et anderledes journalistisk produkt baseret på fællesskab og sammenhold.

Flere lokale og regionale medier har succes med at flytte journalistikken væk fra redaktionslokalet og skabe lokale arrangementer med live-journalistik. En formel, som også Weekendavisen har forsøgt sig med.

Mediano har skabt et nyt sportsmedie med fokus på fordybelsen i de mindre nicher frem for overblik og highlights.

Føljeton har skabt et overbliks- og kurateringsmedie, hvis journalistiske model adskiller sig markant fra andre danske medier.

Og i tv-verdenen, som jeg opererer i, udvikler og tester kommercielle tv-stationer løbende streaming-tjenester, og hvordan vores indhold kan pakketeres og sælges som et konkurrencedygtigt, attraktivt indholdstilbud til danskerne.

Som branche er vi altså godt på vej. Men hvis vi vil bevare de mange medievirksomheder i Danmark, skal vi blive ved med at fokusere på at udvikle unikke, danske indholdsprodukter i høj kvalitet.

Hvis vi udelukkende peger fingre ad to teknologivirksomheder, fordi internettet som helhed brød det informationsmonopol, vi medier engang sad på, hjælper vi i hvert fald ikke os selv.

Kommentar

25/09/2018 - 10:58

Jesper Bech Pedersen

Du skriver, at vi som branche er godt på vej. Godt på vej hvorhen?

Du henviser blandt andet til Zetland som en succes. Mig bekendt kan Zetland ikke - og har endnu aldrig kunnet - bære sig selv økonomisk.

De regionale dagblade? Vi holder fyringsrunder mindst en gang årligt for at kunne skabe et "overskud". Og vi er ikke i stand til at kapitalisere på de livesendinger, som du fremhæver som en redning.

Dine pointer i fht. de gamle avisers betydning som et datidens internet er spot on, synes jeg. Men i fht. at løsningen fremadrettet skulle være at skabe indhold, der er ekstraordinært? Tja, dem der forsøger på det, de tjener altså heller ingen penge...

I fraværet af faste abonnenter, forsøger vi at vride det sidste ud af annoncørerne. Men de lader sig nu vride hos facebook og google. Faktum.

Ikke at de dermed er "onde" eller at det nytter at bruge kræfter på at ærgre sig. Men vi kommer ikke uden om, at de nye internetgiganter er en stor del af forklaringen på, hvorfor indtjeningspotentialet for danske medier er forsvundet. Vi kan godt kalde det uagtsomt manddrab, men jo, udviklingen slår de gamle medier ihjel.

25/09/2018 - 11:40

Camilla Bjerre

Som jeg ser det, så er Facebook og Google både ven og fjende. Det er nyttige redskaber i markedsføring og og eksponering, men når man først har vænnet brugerne til gratis informationer, fordi det er lokkemad til de platforme, de tjener penge på, så tror brugerne, at al journalistik er lige så hurtigt og potentielt ikke gennemarbejdet, som de hurtige nyheder på Facebook, og derfor er det heller ikke attraktivt at betale for.

Så for at bruge det mest klichefyldte ord i verden, så kræver det en holdningsændring fra brugerne. Det kræver, at de får øjnene op for, at kvalitet koster. Ligesom alt andet.

Men det er nyhedsmediernes ansvar netop at nyudvikle og finde ud af, hvordan de så gør det. Det kræver at overbevise brugerne om, at de er nødt til at informere sig, hvis de skal være ordentligt klædt på til at sætte et kryds til et valg. Og at det bliver de ikke nødvendigvis ved at læse artikler om trebenede katte på Facebook.

Jeg tror også, det kræver langt mere gennemsigtighed fra nyhedsmediernes side. Langt flere fakta om, hvorfor brugeren skal læse artiklen, ligesom de gør hos POV International m.fl., og langt flere fakta om, hvorfor kilderne er valgt, som de er, hvor den øvrige information stammer fra osv.

Jeg tror ikke på sensationsjournalistik eller breaking. Eller nødvendigvis ekslusivitetskriteriet. Jeg tror ikke på "først med det nyeste".

Jeg tror på, at gennemarbejdet og gennemsigtig journalistik, uanset om det er korte eller lange formater, er en god måde at arbejde på.

Og så synes jeg som journalist, det kunne være superfedt at lave kampagnejournalistik om journalistik. Bag om arbejdet. Invitere folk ind i redaktionerne og være journalist for en dag, fordi det i den offentlige debat driver af mistillid til hele faget.

Jeg siger ikke, det er løsningen. Men jeg tror, det er tid til at stoppe og lade være med at være for travle og så læg det stykke arbejde i opgaverne, der kræves, frem for at skulle overgå hinanden. Det er for synligt, når det udkommer, og det ødelægger branchen indefra.

Som bruger vil jeg i hvert fald sætte pris på at få svar på mine spørgsmål, som "hvorfor har I talt med den politiker", eller "hvorfor har I valgt den vinkel?" eller "Hvorfor er det en nyhed?" (hvilket det ofte ikke er, men folk kender ikke forskel på nyheder og features jo...) Som journalist kan jeg selvfølgelig godt gennemskue det, men det brok, der kommer i den offentlige debat, er i hvert fald præget af, at folk ikke forstår præmisserne for det, de læser.

Jeg vil i hver fald hellere læse nyheder, der leverer det bagvedliggende, end efterlader mig med en masse spørgsmål, der ofte får mig til at søge efter samme nyhed, men på et andet medie, som forklarer det bedre.

25/09/2018 - 12:25

Anders Schäffner

Kære Jesper Bech Pedersen
Tak for din kommentar. Jeg er for så vidt enig i det meste du skriver.
Det er netop min pointe at store tech-giganter er en konkurrent, der udfordrer medierne fordi vi kæmper om de samme annoncekroner. Men – og det er vigtigt at understrege – de er samtidig blot symptomerne på en strukturel ændring i vores forbrug af medier og informationers tilgængelighed. Og at såfremt Facebook og Google i morgen valgte at lukke deres respektive bikse ned, ville medierne ikke pludselig være "reddet".

I stedet må vi se på hvad vi kan gøre anderledes for at tilpasse os i denne nye virkelighed. Jeg forstår din pointe om, at ikke alle eksempler måske leverer sorte tal på bundlinien. Det kan der være mange årsager til, som jeg ikke skal gøre mig klog på, Men jeg synes dog at de alle er eksempler på danske medier, der formår at udvikle deres produkter og indhold for at tilpasse sig den nye konkurrence. Og det er i min optik det vi som medier skal kunne gøre, hvis vi på sigt skal finde en plads i et marked, hvor der altid vil være "en Facebook" og "en Google"..... og tusindvis af andre mindre tjenester at konkurrere med

25/09/2018 - 16:13

Anders Schäffner

Hej Camilla Bjerre
Jeg er helt enig; der ligger en opgave hos os medier om at gøre opmærksom på at kvalitet koster – både over for brugerene men også over for annoncørerne, som jo også sagtens kan være med til at "betale gildet" for indholdsproduktionen.
Om de eksempler du nævner så er de rigtige virkemidler, det må tiden vise. Men jeg synes da det er nogle gode bud du kommer med til hvordan vi kan videreudvikle og vores indhold og medier

25/09/2018 - 16:59

Steen Ole Rasmussen

Google og facebook er ikke primært skabere af indhold, men netop kun fremføringsmedier, mangevejs fremføringsmedier, hvor de klassiske demokratistøttede medier laver det indhold, som de fylder brugerfladen med.

Begge typer medier er afhængige af brugere. Men overførselsindkomst tilfalder udelukkende de gamle som også har tradition for at stå på bestemte typer budskaber, skrædersyede bestemte segmenter af brugere, hvor de nye medier ikke har de samme traditioner for behov for at bekræfte bestemte brugeres tilgang til sig selv og verden.

Det, som interesserer os brugere, er om man forstærker sin eksistensberettigelse i kampen for overlevelse. Vi bestemmer på mere end en måde, hvem der skal overleve. Men i diskussionen om, hvorvidt de skal overleve, er det deres eksistensberettigelse, ret til statsstøtte, som er værd at forholde sig til.

Det sidste er nok for abstrakt at forholde sig til. Den ideologi, som præger både nye og gamle mediers selvforståelse, handler primært om, at markedet er garanten for udviklingen mod den bedste af alle verdener.

Kun public service kan hævde retten til at overleve på andet end markedets betingelser. Men den køber de gamle kommercielle ikke, uanset hvor ideologiske de er i deres tilbedelse af markedet som eneste sande dommer over ret til overlevelse eller ej.

27/09/2018 - 04:18

John Strand

Kære Anders

Dit indlæg viser at du har en naiv tilgang til tingene og det ikke er gået op for dig hvordan Google, Facebook og en række andre virksomheder fra Silicon Valley har haft succes med at få politikere rundt om i verden til at lave regulering der minimere deres omkostninger og cementere deres markedsposition.

Lad mig nævne nogle ting - Net neutralitets regulering (minimere transmisionsomkostningerne) og så er der Retransmissions afgiften som kabel TV udbydere betaler men som OTT aktører som eks. Apple TV ikke betaler. Listen over regulering som favorisere virksomhederne i Silicon Valley er meget lang.

Jeg kan fortælle jer at Google og Facebook ifølge Kulturministeren sælger annoncer for 3,8 milliarder kroner i Danmark. Jeg kan også fortælle at Google betalte 3,9 millioner kroner i selskabsskat i 2016 – Facebook betaler ikke skat i Danmark. Årsagen til at Google og Facebook betaler så lidt i skat skyldes at de helt lovligt har kanaliseret deres profit fra Danmark til Irland hvor de har en markant lavere skat.

Hvis man ser på de danske medievirksomheder så så betaler de alle sammen fuld skat af de penge de tjener i Danmark. Jeg kan fortælle dig at Jyllands Posten / Politikens Hus i 2016 betalte 47 millioner kroner i selskabsskat.

Den lavere selskabs skat giver også virksomheder som Google og Facebook en konkurrencemæssig fordel i forhold til deres danske konkurrenter.

Du er sikkert en sød mand omvendt så har du en naiv tilgang til Googel og Facebook samt hvordan de arbejder når de manipulere med det politiske system.

Du må endelig sige til hvis der er nogle faktuelle fejl i det jeg skriver.

Hilsen


John Strand

02/10/2018 - 06:50

Anders Schäffner

Kære John Strand

Jeg er faktisk enig i alt det du skriver. Det er i min optik et problem at store techgiganter ikke er strammere reguleret. Det er et problem, at de dominerer annoncemarkedet. Og det er et problem at de ikke betaler den skat, som man måtte forvente i de markeder de opererer i.
Det er også derfor jeg i mit indlæg skriver, at problemerne med techgiganterne skal adresseres.

Det der er hele min pointe er dog, at selv hvis vi fik løst alle disse ovenstående problemer du skitserer, og selv hvis Facebook, Google og alle de andre skulle lukke, så ville vi medier stadigvæk være enormt udfordrede på vores forretningsmodeller og produkter.

Derfor synes jeg heller ikke det er "naivt", at påpege, at Facebook og Google ikke er hovedudfordringen. De er et symptom på en større strukturel udfordring. Vi skal selvfølgelig påpege og løse de konkrete problemer som disse firmaer skaber, men jeg kan ikke se hvordan det ville hjælpe os medier i Danmark, hvis Google i morgen hævede deres skatteprocent til et respektabelt beløb?

Vi er tvunget til selv at udvikle vores medier og de produkter vi sælger til brugere og annoncører. Og techgiganterne skal reguleres i et passende omfang. De to ting er ikke modstridende

08/10/2018 - 06:27

Michael Jensen

Jeg har skrevet en længere kommentar, der læses bedst ved at følge linket:

http://kortlink.dk/va8x

Her er starten:
Indsparket fra Anders Schäffner er bare alletiders - og kommentarerne super.
Rigtig flot.. vigtigt. Lige på kornet.

Lige før sommerferien sidste år besluttede jeg at starte projektet "Ud og forstå" som du kan læse om her: http://kortlink.dk/v9zb

Der er to grupper: en facebookgruppe og en GPlus gruppe.

Jeg startede med facebook, der nu er afløst af GPlus. Så "arbejdet" kan nu følges på GPlus, mens de første 1 1/2 års opdateringer kan ses på Facebook.

Jeg bruger altså de to giganters tilbud - og de er gratis.

Hele mit afsæt for arbejdet er journalistisk indhold og den tilknyttede så vigtige finansiering.
Indholdet skal være noget andet end i dag - og finansieringen af de ting, der kommer ud af de ideer jeg nu får, skal kunne finansiere professionelle og være langtidsholbare.

Mit projekt startede lidt som en protest mod Ulrik Haagerups projekt, der adresserer de store medieudbydere. Også Journalistforbundets projekt med Myhlenberg og Søren Schulz duede ikke.

Jeg tror nemlig ikke på, de er de store medier - jeg tror på nichemedierne. Forbundet er optaget af fagenes udvikling, hvor status er, at fotojournalister i dag ikke kan få arbejde, så selv om faget forbedres med 500% bliver det stadig NUL. Mit projekt tager ud og taler med de mennesker som journalisten skal forstå - og senere levere til. Kvaliteten ved mit projekt er netop at forstå mennesker.

Jeg har en baggrund med højskoletænkningen; fra Handelshøjskolen i Aarhus. I dag er der gået videnskab i uddannelsen.

Jeg startede karrieren som freelancer og er nu efterlønner, hvor jeg kan bruge tiden i ro og mag - med tanker og de mange ideer, der kommer i projektet. Dengang startede jeg med at forstå (30 år siden) hvilket lykkedes fint og der var dengang et behov hos medierne med den viden jeg kom med (excel-tankegangen)

Jeg mener, at jeg har gjort det helt rigtige med at komme ud igen. Ud af de varme lokaler. Ud til borgerne. Ud til den store verden, der lever og ånder hver eneste dag med sine mange livgivende historier, hvor man møder mennesker helt tæt på. Og kommer helt ind under huden på dem, der hvor livet har betydning. Der hvor Anders Schäffner henter sine eksempler fra at bruge avisen i gamle dage.

På den måde opdaterer jeg “de gamle dage” og behovene fra dengang til nu, år 2018.

Det, der desværre slår mig, er, at det er ret svært at få fat i borgernes ønsker, der jo gerne skulle fodres med journalistisk indhold.

Problemet er excel-tankegangen, hvor alt i vores samfund styres med excel - der nu er blevet et vilkår for borgerne. De dygtige excel-administratorer styrer borgerne. Men desværre uden tanke for mennesket, empatien, omsorgen, nærværet.

Politikerne og administratorerne kører los med excel-tankegangen, når befolkningen reagerer - og det gør befolkningerne med civil ulydighed og når det går værst til: med terror. Det er de stærke i samfundet, der repræsenterer terror. Den almindelige borger dukker nakken. I frygtsomhed.

I dag fylder terror-frygt. Indvandringen betyder ligeledes meget på frygt-siden.
Terror: bliver vi slået ned, dør vi, i morgen? Ændrer indvandrerne vores kultur så det danske er truet - stjæler de vores penge?

Dette frygt-lag var der ikke i Anders Schäffner afsæt fra sin barndom. Den tid var præget af solidaritet og at vi talte sammen. Der var vilje til at samarbejde - og man samarbejdede på arbejdspladser og i fritiden. Med tale. med følelser, med vrede, med glæde.. med alle følelserne i fuldt flor.

I dag er der også stress - i et omfang, der ikke er sundt. Faktisk så usundt, at unge har svært ved at finde ud af, hvem de er. De voksne er forvirrede med jagten på penge og lykke, men med mor på arbejde borte fra hjemmet, børnene giver det ulykkelige og usikre børn med skilsmisser til følge. Seniorerne, “nyder” den rigdom de har erhvervet tilbagetrukkede - og fjerner sig fra alt det forfærdelige med stress og frygt, de oplever.

Med internettet er den personlige kontakt røget på gulvet i den tid vi har levet med mulighederne. Og her skal vi så huske på, at Facebook ikke er mere 10 år https://meremobil.dk/2014/02/facebook-runder-10-aar-men-ikke-danmark/ Så der er nogle meget store kræfter i spil - og med internettet, der er fremmedgørende hvis man ikke bruger mulighederne klogt.

Kloge - det kan man ikke sige medierne er dag. For her ser man google og facebook som noget, der skal have kamp - og det foregår med tællinger af kliks. Journalisterne er ved at gå ud af deres gode skind.

Vi bliver altså nødt til at finde på noget nyt og andet - hvad jeg så forsøger at nå frem til i mit projekt “Ud og forstå” Jeg er ude. Og jeg forstår en helt masse. Så - er der det med løsningerne:

Løsningerne ligger - for mig at se - på to felter:
Freelancerne skal ind i produktionskæden igen, for journalistik, der tæller, kan ikke produceres på et fint kontor, hvor små hurtige historier uden stor research er dagligdagen. Freelancerne er derude - og de kan hurtigt sende deres historier fra mobiler og små-udstyr.
Der skal nye produkter til, der understøtter langsommelighed. I stil med Poeten og Lillemor. Måske tegneserier - måske nye former med brug af de nye teknikker. Måske teatre og foredrag med. Måske at mediestøtten gentænkes, så de små fagblade får en renæssance. (prøv at tænk tanken, at der kommer et krav til information og ny-professionelle produkter i de lokale kirke-blade, så kirken. Også andre fællesskaber som tennisklubber, Ældresagen, mv.

Følg gerne med “Ud og forstå” - jeg kommer gerne og holder oplæg; mail enjourninglife@gmail.com





CAPTCHA
Dette er en test for at sikre at du ikke er en robot der blot spammer kommentarsporet.

Seneste jobopslag

Kommunikationschef

Gribskov Kommune
Ansøgningsfrist: 13.01

Journalist til digitalt fagmedie i vækst

Kristeligt Dagblad
Ansøgningsfrist: 04.01

Reporter til DR Nyheder på Messenger

DR
Ansøgningsfrist: 07.01

Digital Storyteller

Dansk Flygtningehjælp
Ansøgningsfrist: 17.12

Kommunikationsmedarbejder/ journalist til Danske Erhvervsakademier

Danske Erhvervsakademier
Ansøgningsfrist: 20.01

Ugeskrift for Læger søger erfaren og ambitiøs journalist

Lægeforeningen
Ansøgningsfrist: 07.01

Bliv pressekonsulent på Københavns Professionshøjskole

Københavns Professionshøjskole
Ansøgningsfrist: 21.12

Initiativrig presserådgiver til Ejendomsforeningen Danmark

Ejendomsforeningen Danmark
Ansøgningsfrist: 06.01

Områdechef for Forskning og Viden på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)
Ansøgningsfrist: 02.01

SoMe-stærk kommunikatør med talent for video

ARKIL HOLDING A/S
Ansøgningsfrist: 02.01

Fordelingsansvarlig til Dansk Journalistforbund

Dansk Journalistforbund
Ansøgningsfrist: 10.01

Content specialist

Zoologisk Have København
Ansøgningsfrist: 13.01

Bladredaktør søges til barselsvikariat

Astma-Allergi Danmark
Ansøgningsfrist: 02.01

Journalist

SOS International
Ansøgningsfrist: 14.12

Samvirke søger Danmarks bedste madredaktør

COOP
Ansøgningsfrist: 28.12

P3 Nyheder søger nyhedsvært

DR
Ansøgningsfrist: 14.12

Presse- og kommunikationsrådgiver til Finans Danmark

Finans Danmark
Ansøgningsfrist: 13.12

Pressechef til Finans Danmark

Finans Danmark
Ansøgningsfrist: 13.12