Facebook køber nyt cool medie

Det har længe været vildt hypet. Allerede tilbage i foråret blev FriendFeed udråbt som det næste nye sociale medie efter Twitter. Og det har Facebook nu luret og valgt at købe FriendFeed. Målet er at fastholde føringen.

Det har længe været vildt hypet. Allerede tilbage i foråret blev FriendFeed udråbt som det næste nye sociale medie efter Twitter. Og det har Facebook nu luret og valgt at købe FriendFeed. Målet er at fastholde føringen.

Verdens største sociale medienetværk, Facebook, udvider nu butikken. Selskabet valgte i går aftes at købe sin nært beslægtede Sillicon Valley-makker, FriendFeed.com, som på rekordtid har slået sit navn fast som det nye sociale medie.

Som tidligere beskrevet på Journalisten.dk blev FriendFeed tilbage i foråret omtalt som "the hottest social networking application" af Andrew Keen, forfatter til den web 2.0-kritiske bog "The Cult of the Amateur".

Den opfattelse var han ikke ene om. Derfor strømmede amerikanske brugere til – og nu også Facebooks ejere.

Ifølge TechCrunch får FriendFeed lov til at fortsætte sit eget liv, men vil givet blive integreret i Facebook. Eller rettere: Nogle af de velfungerende elementer fra FriendFeed vil blive overført til Facebook:

“The basic idea is that Facebook doesn't want to disrupt the product…they'll take a lot of ideas that work well on Friendfeed and see how they apply to Facebook, and over time they’ll look at how to integrate the products,” udtaler den ene af Facebooks grundlægger, Bret Taylor, til TechCrunch.

Ifølge the Guardian handler overtagelsen desuden om, at Facebook vil gøre alt for at fastholde sin førerposition i forhold til både Twitter og MySpace.

Finessen ved FriendFeed er, at det automatisk indarbejder alle opdatering fra både Twitter, Facebook, Flickr, YouTube og alt andet online-indhold, som publiceres med RSS-feeds. Fra fotos og video, til blogindlæg og artikler. Det giver dermed brugerne mulighed for at følge med i, hvad alle venner foretager sig online – lige nu og her. 

Har du ikke en konto hos FriendFeed, så kan den oprettes her

Læs også Bret Taylors egen blog om overtagelsen:  FriendFeed accepts Facebook friend request

0 Kommentarer