Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
09:52 14.12.2021 Ritzau

Facebook får kritik for lånereklamer rettet mod gamblere

Facebooks annoncesystem er i strid med god markedsføringsskik.

Sådan lyder det fra Forbrugerombudsmanden i en pressemeddelelse. Kritikken går på, at virksomheder, der udlåner penge, har kunnet målrette deres annoncer til personer, der har vist interesse for spil.

Tilbage i starten af 2020 var der fokus på problemstillingen, da Forbrugerombudsmanden slog ned på, at virksomheden Sky Connect havde overtrådt god markedsføringsskik.

Sky Connect stod bag låneportalen Favoritlån og målrettede via Facebook lånereklamer mod spillefugle. Det blev af ombudsmanden kaldt i strid med reglerne.

Efterfølgende blev selskabets konto på Facebook lukket. Det sociale medie får nu alligevel kritik for sin annoncesystem. Sådan lyder det fra forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen.

Hun peger på, at spillegæld siden 1683 ikke har været juridisk bindende:

“Hensynet bag bestemmelsen er, at det er uetisk og samfundsmæssigt skadeligt, hvis der drives forretning på at lade folk gældsætte sig ved hasardspil”

SENESTE NYT

Flere nyheder