Efter at Venstres Ditte Okman måtte gå, må det vist være slået fast: Facebook er ikke et privat forum, men et offentligt. Så tænk dig om, før du skriver noget, som kan bruges mod dig i dit arbejde.

Ditte Okman, en af Venstres kommunikationsmedarbejdere, har været mildt sagt åbenmundet i sin omtale af andre mennesker på en åben Facebook-side. Hun havde blandt andet hængt en servicemedarbejder på Christiansborg ud for at være psykisk syg.
Konsekvensen blev i sidste ende, at hun trak sig fra sit job i Venstre, oplyser Søs Marie Serup, der er leder af partiets Center for kommunikation og politik ifølge TV2.

»Ditte har valgt at forlade sin stilling i Venstre for ikke at ligge partiet eller andre til last – og derfor har vi indgået en frivillig aftrædelsesaftale med Ditte«, sagde Søs Marie Serup til TV 2 Nyhederne.

Det var Politikens blogger Michael Jeppesen, som først tog sagen op. Uanset om man mener, at den aldrig burde have været sag, så viser den med stor tydelighed, at Facebook i praksis ikke et privat forum.

Heller ikke selv om  man selv måtte mene, at det bare er et sted, hvor man hygger sig med vennerne. Det faktum er kommunikationsfolk, journalister og deres arbejdsgivere selvfølgelig nødt til at forholde sig til.

Søs Marie Serup forsøgte først at lukke sagen ved at henvise til Ditte Okmans ytringsfrihed med følgende citat til Ritzau: "Ligesom jeg går ud fra, at Ritzau ikke censurerer, hvad medarbejderne skriver på Facebook, så gør vi det heller ikke i Venstre."

Problemet er bare, at man ikke kan sige, hvad som helst i det offentlige rum, uden at det giver problemer. Hvis man for eksempel sætter et mærkat på bilruden eller siger i radioen, at Københavns borgmester "altid ser liderlig ud på den virkelig klamme måde", så kan man med god grund også få problemer, hvilket Søs Marie Serup måtte sande i en bemærkelsesværdig kovending:

"Venstre udøver ikke censur, men vi må erkende, at der er behov for, at vi udarbejder en politik for medarbejdernes brug af sociale medier, og det vil nu ske."

Berlingske fik i sidste uge en Facebook-politik. Det har man for længe siden måttet indføre på en del engelsksprogede medier. For eksempel har New York Times en restriktiv politik om sociale medier, hvor der står, at Facebook er et fantastisk researchværktøj.

Men… der er nogle ting man skal passe. Personlige opdateringer på Facebook, tweets og blogindlæg 'repræsenterer dig i lige så høj grad overfor omverdenen som en 800-ords artikel gør'.

New York Times råder sine medarbejdere til:
– At lade være med at give udtryk for politiske holdninger, hvis man er nyhedsjournalist.
– At lade være med at skrive noget, man ikke ville have kunnet skrive i avisen.
– At lade være med at gå med i grupper, der viser dit politiske tilhørsforhold, fordi det kan kaste en skygge over din journalistik.
– At ekskludere venner, som skriver kompromiterende ting på din profil.

'Husk: Det vi gør, kommer altid under forstørrelsesglasset….Spørg dig selv, om det, du skriver, kan bruges til bevidst at misforstå dig af brugere, som kan have interesse i at fremstille dig i et dårligt lys.'

Overdriver de på New York Times? Pålægger du dig selv restriktioner på Facebook? Hvilke guidelines burde gælde for journalister og kommunikationsmedarbejderes brug af Facebook? Skal din arbejdsgiver blande sig i, hvordan du bruger Facebook? Skriv din kommentar her, så vil vi bruge det som inspiration til en artikel i magasinet Journalisten om guidelines for brugen af Facebook.