Selskabet Meta, der ejer Facebook, er blevet straffet af EU med en bøde på cirka ni milliarder kroner.
Det skriver flere nyhedsbureauer.
Bøden er blevet udstedt, fordi Meta har forbrudt sig mod europæisk lovgivning ved at sende brugerdata til USA.
Ifølge nyhedsbureauerne Reuters og AFP har selskabet tænkt sig at appellere beslutningen.
Det er tilsynet Ireland’s Data Protection Commission (DPC), som har afgjort sagen. Tilsynet handler på vegne af EU.