Facebook ’bookazine’ på vej

Et nyt bookazine, en blanding af et magasin og en bog, der handler om sociale netværk på Facebook, udkommer nu på Dennis Publishing.

Et nyt bookazine, en blanding af et magasin og en bog, der handler om sociale netværk på Facebook, udkommer nu på Dennis Publishing.
Facebook magazine hedder det nye bookazine til dem, der bare ikke kan få nok af at poke hinanden eller sende fisk af sted gennem cyberspace.

Den 148 sider lange udgivelse beskriver blandt andet, hvordan man kan skabe en ‘Facebook event', hvor folk mødes fysisk, og hvordan man bliver berømt på Facebook. Men bookazinet henvender sig bredt og adresserer også nybegyndere i internettets sociale landskab, der skal have styr på grundlæggende færdigheder på internettet.

Dennis Publishing har specialiseret sig i de såkaldte bookaziner og har udviklet 15 af slagsen med emner som iPhone, iPod, og HDTV.

Facebook magazine udkommer i 20.000 eksemplarer og kommer til at koste i omegnen af 62 kroner. Bookazinet udkommer op til jul.

0 Kommentarer