Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
08:38 28.07.2021 Christian Lindhardt

Facebook begrænser målrettede reklamer mod brugere under 18

Facebook har løftet sløret for en række tiltag, som skal beskytte yngre brugere af dets platforme. Det skriver Ritzau.

Det indebærer blandt andet, at virksomheder ikke længere må målrette reklamer til brugere under 18 år baseret på deres interesser eller aktiviteter på andre hjemmesider.

Det gælder på alle Facebooks platforme, herunder det sociale medie Instagram. Det oplyser det sociale medie.

Ændringen betyder, at annoncørerne bliver mere begrænsede, når de skal ramme deres yngre målgrupper.

De kan dog fortsat målrette deres reklamer på Facebook og Instagram efter alder, køn og lokation.

Det nye tiltag kommer, efter at grupper har fremført argumenter om, at yngre brugere ikke er ordentligt rustede til at forholde sig til målrettede reklamer.

Der bliver ingen ændringer i, hvilke brugerdata Facebook indsamler. Det oplyser en talsmand for Facebook.

SENESTE NYT

Flere nyheder