I april bliver størstedelen af de offentligt ansatte lockoutet fra deres arbejdspladser, hvis overenskomstforhandlingerne mellem de store faglige organisationer og stat, kommuner og regioner bryder sammen. Cirka 800 medlemmer af Dansk Journalistforbund (DJ) bliver ramt, hvis lockouten bliver en realitet.

Det er komplekst stof. Derfor har Journalisten samlet de mest centrale pointer til dig, der savner et overblik over situationen.

(Obs: Konfliktdatoerne blev udskudt onsdag 28/3 af Forligsinstitutionen. Journalisten har publiceret en artikel med de nye datoer her.)

1. Årsagen til det hele er

… at staten, regionerne og kommunerne forhandler med en række store faglige organisationer om nye overenskomstaftaler. Det handler ikke mindst om løn og arbejdstid.

Forhandlingerne går ikke så godt. Derfor har fagbevægelsen varslet, at cirka 100.000 medarbejdere i det offentlige vil strejke, hvis forhandlingerne bryder sammen. Og som Journalisten skrev i sidste uge, har DJ varslet, at cirka 200 af forbundets medlemmer kan strejke fra 7. april.

De offentlige arbejdsgivere svarede igen på strejkevarslerne med lockout-varsler: Staten, kommunerne og regionerne vil sende størstedelen af de offentligt ansatte hjem fra arbejde til april – uden løn – hvis forhandlingerne ikke går i orden.

2. En lockout er formelt en fyring 

Hvis du bliver lockoutet, må du ikke arbejde. Du får ingen løn, og din arbejdsgiver har ret til at tage telefon og nøgle fra dig. Du kan også få frataget adgangen til din arbejdsmail.

Men selv om lockouten bliver en realitet, forventes det, at alle genansættes, når lockouten slutter.

3. Tre lockout-varsler sendt til DJ

Dansk Journalistforbund har modtaget tre lockout-varsler:

1. Moderniseringsstyrelsen har varslet lockout af størstedelen af de statsansatte fra 10. april, hvis forhandlingerne ikke bærer frugt.

2. Danske Regioner har varslet lockout fra 13. april.

3. Kommunernes Landsforening har varslet lockout fra 16. april.

Forligsinstitutionen, der er mægler mellem de offentlige arbejdsgivere og de offentligt ansatte, har dog bemyndigelse til at udsætte både lockout og strejke i 2 gange 14 dage, hvis institutionen vurderer, at ekstra tid kan føre til en aftale. 

4. Cirka 800 medlemmer kan blive ramt – primært k-folk

Mens forbundets strejkevarsel gælder cirka 200 medlemmer, så vil en lockout ramme i alt cirka 800 medlemmer, der er ansat på DJ-overenskomster i stat, regioner og kommuner.

De 800 DJ-medlemmer arbejder primært med kommunikation.

Nogle grupper er dog undtaget. Listerne kan du se her.

DJ-medlemmer, der er ansat på AC-overenskomster og andre overenskomster, bliver ikke omfattet af en lockout.

5. De lockoutede får 90 procent af lønnen

Alle DJ-medlemmer, der bliver lockoutet, vil få 90 procent af den løn og pensionsudbetaling, de normalt får. Pengene kommer fra forbundets sikringsfond, der understøtter medlemmer i tilfælde af strejke og lockout.

Tine Johansen, næstformand i DJ, oplyser, at forbundet er klar til at udbetale konfliktstøtte til medlemmerne, så længe det er nødvendigt.

Selv om en lockout vil få konsekvenser for forbundets økonomi, bliver forbundets øvrige aktiviteter ikke påvirket, forsikrer Tine Johansen:

 ”Det er ikke sådan, at der bliver skruet ned for andre aktiviteter. Ikke økonomisk i hvert fald. Men selvfølgelig er der en masse personale-ressourcer i DJ, der går til den her konflikt,” siger hun.

6. Der er koks i kontakt-informationerne

Forbundet er i gang med at orientere medlemmerne om, hvad en lockout vil betyde for dem. Men forbundet mangler en del kontakt-informationer, forklarer Tine Johansen.

”Vi ved ikke mere om vores medlemmer end det, de fortæller os. Så hvis ikke de har opdateret deres medlemsoplysninger hos os, er det ikke sikkert, vi har dem,” siger hun.

Og det gør det ikke mindre problematisk, at arbejdsgiverne kan fjerne adgangen til de lockoutedes arbejdstelefon og arbejdsmail.

”Et vigtigt budskab er: Man skal sikre sig, at vi har de rigtige oplysninger. Man skal kontakte DJ og fortælle, hvordan man får fat i én,” siger Tine Johansen.

7. Ingen ved, hvor længe en konflikt vil vare

Tine Johansen, kan man sige noget kvalificeret om, hvor længe sådan en lockout typisk varer?

”Vi kan overhovedet ikke sige noget om, hvad der er typisk, for vi står i en atypisk situation.”

”Men lockouten omfatter stort set alle offentligt ansatte, så der er nok grænser for, hvor længe samfundet kan hænge sammen under en lockout,” siger Tine Johansen.

8. Dialogen fortsætter efter en lockout

Strejke og lockout er udtryk for, at alle andre muligheder for forhandlingsløsning er opbrugt. Men reelt fortsætter dialogen, selv hvis det ender i lockout, fortæller faglig konsulent i DJ Per Sørensen.

”Formelt er forhandlingen stoppet. Principielt er man frigjort fra hinanden. Og det er set, men yderst sjældent, i Danmark, at arbejdsgivere efter en konflikt, eller midt under en konflikt, slet ikke ønsker at få de pågældende medarbejdere tilbage,” siger han og fortsætter:

”Men det, der sker, er, at parterne, som jo ønsker et resultat, indimellem stikker en finger i jorden hos modparten for at afprøve løsninger, i stedet for kun at stå og råbe på hver sin side af vejen. For et resultat skal jo opnås.”

9. Her kan du få mere at vide 

DJ har samlet en række praktiske oplysninger for dem, der risikerer at blive lockoutet, i en konflikt-guide, der kan findes her. 

Forbundets eksperter er også klart til at tage imod opkald, lover Tine Johansen. På grund af stor telefon-aktivitet har forbundet også oprettet en mail-adresse til formålet. Adressen er: ok18[at]journalistforbundet.dk.

”Hvis man oplever, at der er meget stort pres på telefonen, kan man skrive sit spørgsmål på mail, og så vil man blev kontaktet,” siger Tine Johansen.

Opdateret 29/3 kl. 13.37 med henvisning til nyere artikel med udskudte datoer.