Hospitalsfotograferne rammer mediebranchens løn- og prestigebund. Sår, psoriasis og solidt håndværk fylder en dagligdag, hvor fotopriser og fine fornemmelser hører en anden verden til.

"Pas nu endelig på med at røre det grønne klæde – det er sterilt," siger overlægen gennem larmen fra et bor, der går gennem en knogle.

Patienten har hovedtelefoner på, og fotografen har kameraet stillet skarpt. Gennem linsen er der frit udsyn til knogle, metalplade, skruer og rødt kød.

Blitz, klik og nogle stykker flere af dem, og arbejdet er gjort. Det tog fem minutter. Et par hurtige bemærkninger om, at overlægen kan få sine billeder på en CD, bliver fotografens udgangsreplik.

Han affører sig mundklædet og hårhætten med samme behændighed, som han iførte sig dem og haster videre i sin hvide kittel og lydløse træsko.

Det her er en hospitalsmand og en fotografmand gensplejset i én. Hvad laver sådan en hvidkitlet fotograf i et journalistforbund?

"Jeg er fotograf. Derfor føler jeg, at jeg hører til i et forbund med andre fotografer og ikke i et kæmpeforbund fyldt med eksempelvis offentligt ansatte, der laver alt muligt forskelligt," siger fotografen.

Han hedder Kim Emlington Darling, er ansat på Gentofte Amtssygehus' afdeling for klinisk foto, og så er han blandt Journalistforbundets uden sammenligning lavest lønnede.

Hospitalsfotografernes gennemsnitsløn ligger på 18-19.000 kroner om måneden. Til sammenligning er pressefotografernes gennemsnitligt 11-12.000 kroner højere.

Et prestigeproblem
Helene Ryttersgård er leder af afdelingen for klinisk foto på Gentofte Sygehus. Hun har været i afdelingen i 24 år. I hendes øjne er der to årsager til, at de kliniske fotografer er lavtlønnede. For det første er de offentligt ansatte, og dernæst er der spørgsmålet om prestige.

"En af grundene til, at vi er lavtlønnede, er, at der ikke er prestige om vores niche. Derfor er det vigtigt, at vi bliver bedre til at profilere os selv. Man får ikke noget ved at putte sig i glemslen," siger Helene Ryttersgård, der også er medlem af bestyrelsen for specialgruppen Fotograferne under DJ.

Efteruddannelse er en af de bedste måder at tydeliggøre faget på, mener hun. Der findes ingen efteruddannelse for kliniske fotografer i dag. Sammen med specialgruppen Fotograferne arbejder hun hårdt på at virkeliggøre sådan en efteruddannelse. Det kan nemlig hjælpe med at få lønnen op.

"Men det må også vægte i det offentlige, at vi er medlem af et medieforbund. DJ giver prestige i sig selv," siger Helene Ryttersgård.

Kim Emlington Darling er medlem af Journalistforbundet, men han er utilfreds.

"I mine øjne gør DJ ikke en skid for os. De giver os et pressekort og et tilbud om at gå på Louisiana gratis. Men det giver ikke smør på brødet. Der er skævheder i DJ, og dem skal vi ha' rettet op på."

Mens hospitalsfotograferne arbejder for efteruddannelse, diskuterer medlemmerne af DJ, om fotografering egentlig ikke bare er et spørgsmål om at trykke på knappen. Hvorfor skulle læger, sygeplejersker eller portører ikke kunne tage de kliniske fotos selv.

"Der vil da altid være enkelte læger, der er dygtige til at fotografere. Men hvad så, hvis den læge rejser?," spørger Helene Ryttersgård.

Hun fortæller, at det ind imellem sker, at en læge ringer og spørger, om han må låne et kamera.

"Ja, det må du gerne, men der følger en fotograf med," er Helene Ryttersgårds standardsvar.

"Vi står jo heller ikke derhjemme og opererer på køkkenbordet. Og så kræver det altså nogle særlige færdigheder at tage kliniske fotos," forsvarer Helene Ryttersgård sit fag.

Hun tager en stribe billeder frem fra et plasticchartek på hylden, bladrer lidt i dem og finder et close-up billede af en betændt storetå med en metalclipsagtig ting hen over neglen.

"Du kan godt se her, ikke? Der skal en særlig lyssætning til for at gøre betændelse og hud helt tydelig. Du skal virkelig kunne se, hvad der foregår i huden. Reklamefotografers arbejde er at skildre drømmen. Vores opgave er at skildre virkeligheden præcis, som den ser ud. Kunsten er ikke at forskønne tingene."

"Du kan heller ikke hente en reklamefotograf direkte ind fra gaden og lade ham lave vores arbejde," er Kim Emlington Darlings kommentar.

Ikke fuldgyldig fotograf
Afdelingens fotografelev Mette Møller Sørensen kom faktisk direkte ind fra gaden.

Hendes praktikplads på afdelingen for klinisk foto er ikke selvvalgt. Faktisk har hun allerede gennemgået to-tredjedel af praktiktiden hos en reklamefotograf. Men hun trivedes ikke, så hun sprang fra og fortsatte på Gentofte.

"Som reklamefotograf lagde jeg blødt lys på tre koteletter og tog billeder af dem. Her har jeg med mennesker at gøre, og det kan jeg godt lide," siger hun.

På den anden side mener hun ikke, at en praktikplads inden for klinisk foto er nok til at uddanne en fuldgyldig fotograf. Hun ville mangle en masse erfaring med kreativ lyssætning og filter.

"Havde jeg ikke været hos en reklamefotograf også, så ville jeg aldrig bestå min svendeprøve," siger Mette Møller Sørensen.

Inde i afdelingens fotoatelier er hun i gang med at fotografere en psoriasispatient, der får taget billeder hver tredje uge. Fotografierne indgår i hans journal som dokumentation for sygdommens udvikling.

Hun placerer psoriasispatienten midt i atelieret og sænker fire store lamper, der hænger ned fra skinner i loftet. Der går lidt tid med at sætte lyset, så de røde sår på patientens albue står klarest i linsen. Et standardpapir med tegninger af menneskekroppen fra forskellige vinkler fortæller med tydelige cirkler hvilke dele af patientens krop, Mette Møller Sørensen skal "skyde" – og fra hvilken vinkel og hvor tæt, hun skal på.

Fare for at uddø
Lidt over klokken et har afdelingen haft tre fotoopgaver. En patient har fået sin næse fotograferet, så fulgte fotoopgaven på _operationsstuen, og lige over middag kom så psoriasispatienten. Mellem fotoopgaverne arbejder afdelingen med efterbehandling af billederne, som foregår ved computere.

Der kan også opstå akutte fotoopgaver i løbet af en dag; læger, der har fundet "spændende" tumorer under en operation, eller børn, der er blevet mishandlet, hvor billeder skal bruges som dokumentation. Men dem er der ingen af i dag.

"Nu er vi jo også lidt uden for undervisningssæsonen, og så er der ikke så mange læger, der har brug for billeder til deres undervisning af de medicinstuderende. Men normalt er der masser af liv her," forsvarer Helene Ryttersgård hullerne i aftalekalenderen.

Hun er bevidst om, at hendes niche nemt kan uddø, hvis ikke hun og hendes kolleger sørger for at tage opgaver til sig.

"Det gælder om at være meget servicemindede. Vi smider simpelthen alt, hvad vi har i hænderne, når lægerne ringer og bestiller foto," siger Helene Ryttersgård, der bruger ordet kvalitetssikring om afdelingens fremtid.

"Kvalitetssikring er det store modeord, men det er den vej, vi skal. Vi skal profilere os selv på kvaliteten. Hvis vi forfiner vores håndværk, så kan vi virkelig gøre en forskel. Mit mål er, at vi bliver et fast led i behandlingsforløbet på linie med radiograferne på røntgen," siger lederen af afdelingen for klinisk foto.

En afdeling, hvis fotos ikke altid begrænser sig til intern brug på hospitalets hvide gange. Da nogle grønlandske mumier blev bragt til undersøgelse på Gentofte Sygehus, stod afdelingen for klinisk foto for billeddokumentationen. Fotoserien endte med at blive trykt i National Geographic.

FAKTA OM FOTOGRAFERNE
– Der er 86 hospitalsfotografer i Dansk Journalistforbund.

– De blev medlem af DJ i 2000, da Grafisk Forbund nedlagde sig selv. Dengang mente mange, at fagfotograferne var at sammenligne med "cykelsmede" i et medieforbund.

– Hospitalsfotograferne er medlem af DJs specialgruppe Fotograferne, der også omfatter reklamefotografer, videofotografer og museumsfotografer. Fotografer, der arbejder med journalistisk fotografi, er medlem af en anden specialgruppe under DJ, nemlig Pressefotograf Forbundet.

– Hospitalsfotografer er uddannet på Teknisk Skole. Uddannelsen tager fire år og er en kombination af skolegang og praktik.

– Hospitalsfotograferne fotograferer patienter, operationer, mishandlede børn og dødfødte. Men de fotograferer også til tidsskrifter, videnskabelige værker og undervisning i hospitalets regi.

Hospitalsfotograferne har en gennemsnitsløn på omkring 19.000 kroner om måneden. Pressefotografernes gennemsnitsløn er 31.000.

– Der er tre fotografer, en fotografelev og en tegner/grafiker ansat på afdelingen for klinisk foto på Gentofte Amtssygehus.

FORBUNDETS BENJAMINER
I de følgende numre bringer JOURNALISTEN en artikelserie om de nyeste medlemmer af Journalistforbundet. Vi tager en tur rundt i medielandskabet og besøger hospitalsfotograferne, billedmedieoversætterne og grafikerne. Fælles for dem er, at de er forbundets benjaminer – få i antal og sidstankomne. Vi spørger dem: Hvad laver I egentlig i et journalistforbund?