Da DR i går offentliggjorde den senere berygtede exit-prognose, der viste markant tilbagegang for Socialdemokraterne, blev den citeret bredt i andre medier – deriblandt af Berlingske. Fire timer senere kan man finde en leder på Berlingske’s hjemmeside, hvor der står, at exit-polls ”er en skidt demokratisk fornyelse”.

Den leder undrede DR’s politiske redaktør, Uffe Tang, der i en Facebook-kommentar på Berlingskes chefredaktør Tom Jensens væg påpeger, at Berlingske for en uge siden har spurgt, om de kunne få DR’s exit-prognoser udleveret.

Ansvarshavende chefredaktør på Berlingske Lisbeth Knudsen forklarer, at de ikke har noget valg:

»Det er sådan på en valgaften, at meget af samtalen foregår på nettet og sociale medier, og når en stor institution som DR lægger en exit-prognose ud, så bliver det en del af den samtale, som vi er nødt til at være en del af. Det er klart, at vi næste gang skal overveje, om vi slet ikke skal omtale exit-polls, inden valgstederne er lukket, men det ville være virkelighedsfjernt,« siger Lisbeth Knudsen.

Hun forklarer, at Berlingske udtrykte interesse for DR’s exit-prognoser for en uge siden, som en del af forberedelserne til valgkampsdækningen, hvor det handler om at være forberedt på, hvad der kommer af forberedelser og meningsmålinger.

DR selv har dog også tidligere været kritisk over for offentliggørelsen af exit-polls, før valgstederne lukker. Ved folketingsvalget i 2007 forsøgte nyhedsdirektør Ulrik Haagerup at lave en aftale med TV 2 om, at hverken DR eller TV 2 skulle offentliggøre exit-polls.

»Vi ville gerne tage initiativ til, at den skærpede konkurrence ikke fører til en dårlig spiral, hvor de her exit-polls bliver offentliggjort tidligere og tidligere. Vi var bekymrede for, at det kunne få en uheldig påvirkning af den demokratiske proces,« sagde Ulrik Haagerup dengang til avisen.dk.

Da TV 2 ikke ville lave en aftale, endte DR alligevel med at offentliggøre en exit-poll, men de ventede til klokken 19, fordi »vi har talt med eksperter, der siger, at så er skaden ikke så stor«, forklarede Ulrik Haagerup dengang.

De eksperter har dog ikke længere så meget at skulle have sagt på DR.

Jakob Kwon var redaktør på valgaftenen, og han ser intet demokratisk problem i at offentliggøre exit-polls, før valgstederne lukker:

»Der er ikke noget videnskabeligt belæg for at sige, at exit-polls eller exit-prognoser skulle påvirke et valg,« siger Jakob Kwon, der ikke vil kommentere Ulrik Haagerups tidligere udtalelser, og Ulrik Haagerup er ikke selv vendt tilbage på Journalistens henvendelser.

DR’s exit-prognoser fra i går viste sig at skyde væsentligt forbi det endelige resultat, når det kom til Socialdemokraterne. Exit-prognoserne gav statsminister-partiet en lav tilslutning, som viste sig at være fejlagtig. Selv om Berlingske bragte dem videre, står Lisbeth Knudsen ved sin kritik af dem:

»Exit-polls kan man godt lave, men man skal ikke offentliggøre dem, før valghandlingen er slut. Fordi de kan påvirke massivt, og fordi de frister studieværter til at stille spørgsmål på basis af disse exit-prognoser, som om valget allerede var gennemført,« siger Lisbeth Knudsen, der mener, at det var tilfældet med DR’s værter i går:

»Med al respekt for værter, som jeg sætter meget pris på som Kim Bildsøe Lassen og Ask Rostrup, så gik de over stregen i går i de interviews, de lavede på basis af exit-prognoserne. De stillede nogle spørgsmål til både Socialdemokraterne og De Konservative, at nu var valget afgjort, og det var ikke til diskussion, fordi nu havde man de her exit-polls. Det er problematisk, og jeg tror ikke, at statsministeren i sin tale havde sagt så skarpt, at der var tale om et valgnederlag, hvis hun havde vidst, hvor meget ved siden af skiven deres exit-polls viste sig at være,« siger Lisbeth Knudsen.

Hun er modsat Jakob Kwon bekymret for, at målingerne kan påvirke stemmeresultatet:

»Man ved aldrig, om det influerer, fordi man kan ikke måle det konkret. Men det er klart, at når politikerne bliver spurgt til disse resultater på et tidspunkt, hvor valghandlingen ikke er slut, så bruger de situationen til at forsøge at påvirke vælgerne,« siger Lisbeth Knudsen.

DR’s valgvært Ask Rostrup fortæller, at han er rigtig ked af, at den exit-prognose ramte så meget ved siden af, men han kan ikke genkende billedet af, at ham og Kim Bildsøe Lassen ikke tog de nødvendige forbehold.

»Jeg tror ikke, at jeg nogensinde på en valgaften har taget så mange forbehold for exit-polls eller-prognoser, som vi gjorde i går. Både omkring, at det var prognoser, den måde, de var talt sammen på, og den statistiske usikkerhed. Jeg ved ikke, hvor mange gange vi sagde det, men vi sagde det i hvert fald rigtig mange gange. Det var underlægningsmusikken i alle de interviews, vi lavede. Om vi så ikke har taget forbeholdene hver eneste gang, vi stillede spørgsmålene, det tør jeg ikke sige, men tanken har i hvert fald været, at der var en underlægningsmusik af forbehold for prognosen,« siger Ask Rostrup.

Lisbeth Knudsen mener, at løsningen er fælles regler om brug af exit-polls:

»Jeg synes, der burde være nogle fælles spilleregler om exitprognoserne, som klarlægger, hvornår de kan offentliggøres, og stiller nogle kvalitetskrav om, at der skal være en tilstrækkelig stor base af mennesker, der bliver spurgt,« siger Lisbeth Knudsen, som efter interviewet har sagt til b.dk, at Berlingske ikke længere vil bruge exit-polls i deres valgdækning i avisen. De vil dog stadig blive brugt i journalistikken på nettet.