200 millioner til folk i udkantsområderne.

45 millioner til fertilitetsbehandling.

1,8 milliarder til domstolene og 150 millioner kroner til at redde regnskoven.

De seneste uger har det føget med millioner og milliarder til forbedret velfærd, som alt sammen har været lunser fra det finanslovsudspil, som regeringen har fremlagt i dag.

Og det er helt rituelt, at regeringen løfter sløret for dele af sit udspil, inden den præsenterer det, mener Henrik Kjerrumgaard, tidligere pressechef for De Radikale og særlig rådgiver for Margrethe Vestager. Men det er alligevel opsigtsvækkende, at regeringen har luftet op mod 16 såkaldte ’slices’ af finansloven, inden den er præsenteret, mener han.

”Jeg tror, de har lavet danmarksrekord i slicing,” siger han i podcasten ’Budskab’.

Han er ikke i tvivl om, at regeringen på den måde har opnået ’shine’ for flere historier, end de ellers kunne have fået. Ligesom slicingen også betyder, at visse kritiske spørgsmål bliver sparket til hjørne.

”Der er altid en bagside ved sådan en historie. Den får vi ikke i det her hug. Ud over at vi ved, at der er et større økonomisk råderum, så ved vi ikke helt, hvor pengene kommer fra. Der er jo nok også nogle steder, der skal spares,” siger Henrik Kjerrumgaard.

’Budskab’ blev optaget, inden finanslovsudspillet var fremlagt.

Som sukker og kulhydrater

Trine Kromann-Mikkelsen, kommunikationsdirektør i Demant, mener, at regeringens strategi virker til at tække både vælgere og andre parters interesser.

”I starten fik de en masse god opmærksomhed på spændende initiativer og en ganske veldrejet strategi for at komme ud og sige noget godt og virke overskudsbehæftede,” siger hun.

Begge eksperter er dog i tvivl om, om den mulige danmarksrekord i slicing gavner regeringen på den lange bane. For måske drukner den store fortælling lidt i de mange lunser.

”Den store plan er utroligt svær at se med denne her regering,” mener Trine Kromann-Mikkelsen.

”Vi kan ikke helt følge med, og det er måske heller ikke pointen, at vi skal følge med. Vi skal nok bare høre, at der er penge til det og det. Det er lidt som sukker og kulhydrater, det er quick fix, vi får noget sukker, og så er vi glade et par sekunder,” siger Henrik Kjerrumgaard.

Rettet 31.august kl. 16.05: Det fremgik tidligere at regeringen vil bevilge 500 millioner kroner til at redde regnskoven. Det korrekte tal er 150 millioner kroner, og tallet er derfor rettet.