Ex-redaktørens efterskrift

ANMELDELSE. "Flemming Rose har stadig principperne på plads – men er proportionerne og perspektiverne også de rigtige?" spørger anmelder Johs Lynge
09.11.2016 · 09:58

Af: Johs Lynge

Bog: De besatte
Forfatter: Flemming Rose
Forlag: People's Press (352 sider, 300 kroner)

Anmelder: Johs Lynge, freelancejournalist

Da Flemming Rose i 2011 blev præsenteret for en ”håndfæstning”, hans bestyrelsesformand havde udformet, forsøgte hans sagtmodige chefredaktør, Jørn Mikkelsen, at komme med et konstruktivt indspark. Det var nemlig nu desværre slut med at være til stede i offentligheden – og i det omfang, redaktør Rose skulle skrive i sin egen avis, var der en lang række religiøst relaterede emner, han skulle holde sig fra. Men til gengæld opfordrede Mikkelsen ham til at blande sig mere i redaktionsledelsens diskussioner om opbygningen af en ny forbruger- og livsstilssektion med navnet Puls.

”Det var imidlertid ikke her, min ekspertise lå,” konstaterer Rose tørt i sit forsvars- og angrebsskrift 'De besatte', som unægtelig har antændt debatten om ytringsfriheden igen, i ekkoet fra den 11 år gamle Muhammed-sag, og hvad deraf fulgte af uhyrligheder.

En række forpurrede/forfejlede attentater mod JP/Politikens Hus' ansatte og ejendom fik bestyrelsesbossen Jørgen Ejbøl til at lægge en dæmper-strategi for redaktør Rose, som han trak ned over hovedet på sin ellers indtil da, efter denne bog at dømme, højt skattede medarbejder. At den personalepolitik var problematisk, og måtte medføre et brud, står vist de fleste klart i dag, som sagen er oplyst i pressen og i udførlige detaljer i denne bog; der dog stadig er partsindlæg, uanset Roses oprigtighed og skriftlige dokumentation.

Presseetiske principper og historiske paralleller til Nazi-Tyskland og Østblokken bringes i spil i rigt mål. Men proportionerne halter måske lidt for Flemming Rose, når han for eksempel skriver:

”Jyllands-Posten havde besluttet at publicere nogle harmløse tegninger, der ikke overskred grænserne for gængs religiøs satire i Danmark.”

Ja, såmænd bare alle muslimers profet afbildet som ædende ond selvmordsbomber – samt andre ledsagende narrestreger. Men har man en indlysende interesse i ikke at vippe balancen mellem liberale, moderate og radikale muslimer til fordel for sidstnævnte, kan den slags offensiver vel være risikable

Ansvaret for aggressionerne, der fulgte, er selvfølgelig aggressorernes. At det analytiske jugement imidlertid svigtede på JP i sin tid, i den forstand at man utilsigtet svækkede liberale muslimske kræfter og ytringsfriheden, er en kendsgerning, som Rose ikke rigtigt forholder sig til i sine ellers udførlige analyser i denne alligevel læseværdige bog.

 

Kommentar

16/11/2016 - 14:45

claus kragh

Dette citat dokumenterer, at anmelderen dybest set ikke har fattet en bjælde af, hvad hele Muhammed-sagen handler om.

"Ja, såmænd bare alle muslimers profet afbildet som ædende ond selvmordsbomber – samt andre ledsagende narrestreger. Men har man en indlysende interesse i ikke at vippe balancen mellem liberale, moderate og radikale muslimer til fordel for sidstnævnte, kan den slags offensiver vel være risikable."

Tegninger er i sig selv pr. definition harmløse.De kan være sårende, spottende og hånende og hvad ved jeg. I 300 år har vi her i Europa møjsommeligt tilkæmpet os retten til at ytre os frit, uanset hvad religiøse og politiske magthavere måtte mene. Journalisten kan ikke være bekendt at bringe så ringe en anmeldelse af Roses fremragende bog.

CAPTCHA
This question is for testing whether or not you are a human visitor and to prevent automated spam submissions.

Seneste jobopslag

Kommunikations- og mediemedarbejder

EUC Lillebælt
Ansøgningsfrist: 07.10

Ekstra Bladet søger reportere til Jylland

Ekstra Bladet
Ansøgningsfrist: 21.10

Pressechef til DMI

DMI
Ansøgningsfrist: 05.10

Rektor til Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)
Ansøgningsfrist: 30.09

Kommunikationsmedarbejder til sociale medier og presse

Odense ZOO
Ansøgningsfrist: 07.10

Studentermedhjælper

LIF - Lægemiddelindustriforeningen
Ansøgningsfrist: 01.10

FOA søger digital kommunikationskonsulent

FOA
Ansøgningsfrist: 08.10

TV2 ØSTJYLLAND søger redaktør for journalistiske satsninger

TV2 Østjylland
Ansøgningsfrist: 12.10

Kommunikationskonsulent

Socialpædagogerne
Ansøgningsfrist: 07.10

Danskskrivende journalist til Slesvig

Flensborg Avis AG
Ansøgningsfrist: 27.09

Forlagsredaktør

Bibelselskabet
Ansøgningsfrist: 04.10

Pressechef til Danmarks Lærerforening

Danmarks Lærerforening
Ansøgningsfrist: 01.10

Kommunikationskonsulent

Patienterstatningen
Ansøgningsfrist: 04.10

SOME- OG CONTENT MANAGER

Roskilde Festival
Ansøgningsfrist: 30.09

Reporter til TV2 Nord

TV 2 Nord (Vi lukker annoncen ned, når vi har den rette ansøger)
Ansøgningsfrist: 28.09

Studiejob i FN Byen

Unicef Danmark
Ansøgningsfrist: 07.10