Eventyret om det globale gadekær

"The Facebook Effect" fortæller Facebooks historie, fra det begyndte på et kollegieværelse på Harvard, til det seks år senere havde samlet en halv milliard brugere. 
10.09.2010 · 13:28

Af: Vinh Prag, sociale medier-reporter på DR2 Udland

"The Facebook Effect" fortæller Facebooks historie, fra det begyndte på et kollegieværelse på Harvard, til det seks år senere havde samlet en halv milliard brugere. 

ANMELDELSE. Hvorfor læse en hel bog om Facebook?
For det første er Facebook på få år vokset fra at være "endnu et socialt netværk" til at være et helt internet i sig selv, og et så uundgåeligt fænomen bør vække nysgerrigheden i alle medieprofessionelle, som vil forstå den globaliserede medieverden i dag og i fremtiden.
For det andet er den et eventyr, som enhver håbefuld web-innovatør, nørd eller storbruger af sociale medier vil være fascineret af.
"The Facebook Effect" fortæller detaljeret Facebooks historie, fra det begyndte på en nørdet teenagers kollegieværelse på Harvard, til det seks år senere havde samlet en halv milliard brugere i hele verden.
Det er eventyret om en teenager, som indser, at hans kald er at gøre verden til et mere gennemskueligt sted. Hvis en bruger ikke hedder PartyChick67, men bruger sit eget navn på nettet, opfører hun sig bedre, og verden bliver et bedre sted. Drengens hele liv drejer sig pludselig om at få dette sociale netværk til at vokse og vokse, på trods af at hans omgivelser konstant tænker på at sælge firmaet for så mange penge som muligt.
Det er ikke bogen, der ligger til grund for Facebook-filmen "The Social Network", som snart kommer til landet. Bogen er stort set blottet for intriger, og for en bog om "radical transparency" er der ganske lidt fokus på hovedaktørernes personligheder.
Forfatteren David Kirkpatrick, som er tech-klummeskribent på Fortune, er dog på alle andre planer utroligt grundig, og det journalistiske benarbejde er overvældende. Vi lærer både, hvilken farve T-shirt Facebook-stifteren Mark Zuckerberg havde på til et møde, og hvor mange procent aktier hver af hans venner sidder på. Kirkpatrick har i flere år fulgt Zuckerberg og hans medarbejdere tæt og har interviewet et væld af forskellige kilder. De hårde facts er tilpas krydret med konkrete eksempler og reportageelementer.
Sproget i bogen er rimelig letlæst, og de mest indforståede teknologiske og økonomiske begreber bliver venligt forklaret og eksemplificeret uden at tale ned til den forudsætningsløse læser.
Historien er fortalt både som en kronologisk saga, men også delvist som et opslagsværk. Læsere, der kun er interesseret i forretningsaspektet eller Zuckerbergs fremtidsvisioner, kan belejligt springe meget over og læse de relevante kapitler.

"The Facebook Effect"
David Kirkpatrick
Virgin Books
372 sider


RETTELSE: I Journalisten nr. 14 har vi fejlagtigt skrevet, at Vinh Prag er "Leder af Center for Kreativitet" og "ekstern" sociale medier-reporter. Det er ikke tilfældet, han er sociale medier-reporter på DR2 Udland. Vi beklager fejlen!
 

 

Kommentar

CAPTCHA
Dette er en test for at sikre at du ikke er en robot der blot spammer kommentarsporet.

Seneste nyheder

13.12.2018 · 11:22

Medlemmer reagerer på skrantende Publicistklub

Lasse Højsgaard
13.12.2018 · 09:33

Henrik Bo Nielsen bliver direktør i DR

Andreas Marckmann Andreassen
12.12.2018 · 15:03

Å-pressechef om 2018: Grimt at opleve, når blodhunden glammer

Kerstin Bruun-Hansen

Seneste jobopslag

Kommunikationschef

Gribskov Kommune
Ansøgningsfrist: 13.01

Journalist til digitalt fagmedie i vækst

Kristeligt Dagblad
Ansøgningsfrist: 04.01

Reporter til DR Nyheder på Messenger

DR
Ansøgningsfrist: 07.01

Digital Storyteller

Dansk Flygtningehjælp
Ansøgningsfrist: 17.12

Kommunikationsmedarbejder/ journalist til Danske Erhvervsakademier

Danske Erhvervsakademier
Ansøgningsfrist: 20.01

Ugeskrift for Læger søger erfaren og ambitiøs journalist

Lægeforeningen
Ansøgningsfrist: 07.01

Bliv pressekonsulent på Københavns Professionshøjskole

Københavns Professionshøjskole
Ansøgningsfrist: 21.12

Initiativrig presserådgiver til Ejendomsforeningen Danmark

Ejendomsforeningen Danmark
Ansøgningsfrist: 06.01

Områdechef for Forskning og Viden på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)
Ansøgningsfrist: 02.01

SoMe-stærk kommunikatør med talent for video

ARKIL HOLDING A/S
Ansøgningsfrist: 02.01

Fordelingsansvarlig til Dansk Journalistforbund

Dansk Journalistforbund
Ansøgningsfrist: 10.01

Content specialist

Zoologisk Have København
Ansøgningsfrist: 13.01

Bladredaktør søges til barselsvikariat

Astma-Allergi Danmark
Ansøgningsfrist: 02.01

Journalist

SOS International
Ansøgningsfrist: 14.12

Samvirke søger Danmarks bedste madredaktør

COOP
Ansøgningsfrist: 28.12

P3 Nyheder søger nyhedsvært

DR
Ansøgningsfrist: 14.12