Siden Aller-sagen blev afgjort i 2010 har det ikke været muligt for DJ at lave kollektive aftaler på vegne af selvstændige freelancere. Men nu har en vedtagelse i Europarådet tændt et lys for enden af tunnelen.
Europarådets Ministerkomité har fastslået, at ansattes ret til at indgå kollektive aftaler, som er beskrevet i Det Europæiske Sociale Charter, også gælder for selvstændige – ”self-employed” – herunder skuespillere, freelance journalister og musikere. I samme vedtagelse hedder det, at begrænsninger af disse rettigheder på grund af konkurrence- og forretningsmæssige love, hverken er legitime eller nødvendige i et demokratisk samfund.

Den vedtagelse bliver modtaget med begejstring i DJ.

”Det er en meget glædelig beslutning. Europarådets beslutning peger direkte på, at for eksempel konkurrencelovgivningen skal tilpasses det nuværende og fremtidige arbejdsmarked, som er helt anderledes end dengang, da den lov oprindeligt blev lavet. Men nu skal politikerne i det danske Folketing se at få kigget nærmere på rammevilkårene for freelancere og selvstændige,” siger DJ-formand Lars Werge.

Prisaftaler er karteldannelse

DJ’s konflikt med Aller-koncernen handlede om retten til at have en fælles prisaftale for freelancere og fotografer, der arbejder for Aller-koncernen.
Dengang afgjorde en voldgiftssag, at fotografer og freelancere, der betragtes som selvstændige i skattemæssig forstand – typisk fordi de har CVR-nummer – ikke er omfattet af overenskomsten. Konkurrenceloven siger nemlig, at virksomheder ikke må lave fælles prisaftaler, da det svarer til ulovlig karteldannelse.

Siden har DJ løbende haft diskussioner med arbejdsgiverne, blandt andet om hvor vidt DJ må rådgive med vejledende timetakster for freelancearbejde.

Arbejdsgivere ser ingen forskel

Spørger man Danske Mediers Arbejdsgiverforening, peger Europarådets beslutning imidlertid ikke i andre retninger end der, vi står i dag. Næstformand Thomas Rønnow mener nemlig ikke, at begrebet ”self-employed” handler om fotografer og skribenter med CVR-nummer.

”Der findes allerede en række afgørelser fra arbejdsretten, der siger, at har man en person, der reelt laver det samme som en ansat, så kan man argumentere for, at man har lønmodtager-lignende forhold. Og så har man konfliktret. Men reelt selvstændige freelancere har ikke konfliktret, de er selvstændige virksomheder. På den måde er der ingen forskel på selvstændige fotografer og journalister og en selvstændig tømrer.”

Så det handler om, hvordan man definerer ”selv-employed”?

”Ja, og mit bud er, at det har vi allerede et begreb for: en lønmodtagerlignende freelancer. Og de har konfliktret. Så jeg mener egentlig ikke, Europarådets beslutning ændrer noget i forhold til, hvad vi har i dag,” siger Thomas Rønnow.

Pres på danske politikere

Den holdning deles dog ikke i DJ.

”Jeg er slet ikke i tvivl om, Europarådet med deres udtalelser mener, at ”self-emploed” skal forstås bredere end ’lønmodtagerlignende freelancer’, og at journalister og fotografer med CVR-numre også hører med i den kategori,” siger politiske konsulent i DJ Hans Jørgen Dybro.

DJ vil nu bruge Europarådets beslutning til at lægge pres på danske politikere for at få ændret dansk lovgivning.

”Konkurrencelovgivningen skaber stor hindring i forhold til generelle forbedringer for freelancere og selvstændige. For vi er forhindret i at kunne rådgive tæt og i at lave kollektive aftaler. Men der er også anden lovgivning, der forskelsbehandler små freelancere og selvstændige. For eksempel har arbejdsløshedslovgivningen stadig forskelsbehandling omkring sygepenge og barselspenge,” siger Hans Jørgen Dybro.

EFJ vil bruge beslutning i EU

I European Federation of Journalists glæder man sig også over Europarådet, og formand Mogens Blicher Bjerregård vil bruge det til at påvirke reglerne på EU-niveau.

”Jeg beder EU-kommissionen handle i forhold til den her afgørelse, der siger, at det er vigtigt, at man giver bedre muligheder og fjerner restriktionerne for at kunne lave kollektive aftaler for selvstændige freelancere. Så nu må EU tage fat i den her beslutning, og bede om at medlemslande får implementeret det i national lovgivning,” siger han.

Europarådet er ikke et EU-organ og har ingen lovgivningsmæssige kompetencer. Men rådets afgørelser har alligevel en vis tyngde, vurderer Bjerregård.

”Når Europarådet og ministerkomiteen træffer en beslutning, så skal medlemsstaterne følge op. Det er ikke et direktiv eller lovgivning som EU kan beslutte. Men der er nogle anbefalinger, som Europarådets medlemslande er forpligtet til at støtte op om.”

Mogens Blicher Bjerregård vurderer, at der i øjeblikket er et vigtigt momentum omkring diskussionen om selvstændige og freelanceres rettigheder.

”Der har været et enormt fokus på freelancere og prekariatet i de sidste to-tre år, blandt andet i forbindelse med diskussionen om EU's ’social pillar’. Og det her er et klart signal: Hallo medlemsstater – I er nødt til at se på det her.”