Annoncørbetalt indhold er blevet en del af de fleste større danske medier, men en artikel i Politiken fra 11. juli har alligevel vakt opsigt.

Artiklen handler om klimapolitik i EU med særligt fokus på to danske medlemmer af parlamentet – SF’s Margrete Auken og Venstres Linea Søgaard-Lidell.

Det er tydeligt markeret, at der er tale om betalt indhold, men det opsigtsvækkende er, hvem der har betalt for den. Det er nemlig Europaparlmentet selv.

Skidt for troværdigheden

I en artikel i Berlingske kritiserer en række tidligere danske parlamentsmedlemmer, at et offentligt politisk organ betaler medierne for at bringe interview med folkevalgte politikere.

De har flere forskellige årsager. Enhedslistens Søren Søndergaard er bekymret for, hvad det kan gøre ved konkurrencen blandt parlamentarikerne, da de politikere, der beskæftiger sig med betændte sager som klima vil få mere omtale.

Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt kritiserer, at parlamentet finansierer medieoptrædender, som altså kommer oveni partistøtten.

Og Kristendemokraternes Jens Rohde, som modsat de to førnævnte er stor tilhænger af EU, frygter for parlamentets troværdighed, når man betaler for at få bragt artikler med bestemte vinkler.

Tegn på afmagt

Selv fortæller både Margrete Auken og Linea Søgaard-Lidell til Politiken, at de er fint tilfredse med projektet, fordi artiklen i Politiken fremstår informativ og grundig. Og Jens Rohde understreger da også, at det her ikke er politikernes problem.

Det er i stedet institutionen selv, som vil markedsføre sine medlemmer, og det er et resultat af mediedækningen i Bruxelles, som sammenlignet med dækningen af dansk politik er meget sparsom.

“I virkeligheden er det jo lidt en demaskering af den afmagt, man både som institution, Europaparlamentet og som europaparlamentariker står med: At der ikke er nogen, der kan høre dig skrige i Bruxelles,” siger Jens Rohde.

Det afviser Anne Mette Vestergaard, kontorchef for Europaparlamentets danske kontor, imidlertid. Til Berlingske siger hun, at dansk presse dækker EU godt, og at de betalte artikler blot er for “at forsøge noget nyt.”