Efter det amerikanske præsidentvalg, hvor fake news, delvist orkestreret fra udlandet, blev en væsentlig faktor, har der været stigende fokus og bekymring for fake news-fænomenet.
Men i Europa har vi endnu ikke ramt amerikanske tilstande. Ved to af årets vigtige europæiske parlamentsvalg – det tyske og det hollandske – var omfanget og betydningen af fake news i hvert fald ikke særlig stor.
Det vurderer Pierre Collignon, tidligere chefredaktør på Jyllands-Posten og i dag fellow ved SDU, hvor han undersøger fænomenet fake news. Torsdag optrådte han ved et journalist-seminar om falske nyheder i Europahuset.
”Ved det amerikanske valg kom der en hel bølge af falske nyheder, – mange historier, der på sociale medier fuldstændig overhalede de rigtige historier, hvilket Buzzfeed efterfølgende kunne dokumentere. Men da mediet NRC efter det hollandske valg lavede en tilsvarende optælling over de 100 største valgkamp-historier på sociale medier, var der faktisk ikke rigtig nogen fake news,” sagde Collignon.
Hvor blev russerne af?
Det samme gjorde sig gældende ved det nyligt overståede tyske valg.
”Der var fake news, men egentlig ikke så mange. Og slet ikke en ’Pizzagate’, som man så i USA,” siger han med henvisning til en konspirationsteori om Det Demokratiske Parti, der florerede i USA under valgkampen.
Pierre Collignon konstaterede også i sit oplæg i Europahuset, at russisk indblanding i det tyske valg ikke skete. Rusland har ellers været kritiseret for at blande sig i det amerikanske valg.
”Efter valget spurgte man hinanden: Hvor blev russerne af? Men de viste sig ikke. Det var også tilfældet i den katalonske afstemning om uafhængighed. Man frygtede en masse russiske forsøg på at splitte Spanien ad, men det skete ikke. Nogle iagttagere tror, man fra russisk side har valgt at skrue lidt ned, måske fordi man ser en interesse i ikke gøre sig for meget uvenner med Spanien eller Angela Merkel," sagde han.
Collignon pegede selv på en række grunde til, at fake news ikke har haft den samme betydning ved europæiske valg.
”Den første grund er sproget. Mange af fake-nyhederne i USA blev lavet for at tjene penge fra trafikken. Det marked er meget mindre på hollandsk, og det gælder også med tysk og fransk. Så handler det også om politisk kultur. I USA kunne løgne og fake news skabe splittelse. Men Holland er et meget mere konsensuspræget samfund," vurderede Pierre Collignon.
Større tillid til medierne svækker fake news
Han nævnte også, at tilliden til gamle og etablerede medier er større i Holland – og for øvrigt også i Danmark – end i USA, hvor man ser et hav af alternative medier. Og endelig var der forud for valget i Holland kommet en større bevidsthed om risikoen for falske nyheder.
”Nogle af de hollændere, jeg talte med, kunne mærke forskellen på før og efter Trump. Folk var blevet klar over, at fake news måske kan være et omsiggribende fænomen.”
Undtagelsen i Europa er dog valget i Frankrig, hvor der ifølge Collignon var en meget udbredt brug af fake news og desinformation. Han forklarer det med, at Frankrig er et mere polariseret samfund med tradition for en hård, politisk tone.
”Valget i Frankrig har karakter af præsidentvalg, og man har tradition for mudderkastning. De sidste 5-6 præsidentvalg har været meget hårde og indeholdt kneb, der ikke er særlig kønne. Og så er den politiske situation meget mere polariseret end den hollandske, danske eller tyske. Endelig så man også tegn på, at valget blev forsøgt påvirket udefra, dels fra Rusland, men også højrekræfter i USA,” siger Collignon.
Overordnet advarer Pierre Collignon dog mod at lade sig gribe af fake news-panik:
”Det er vigtigt, at vi ikke konstant ser fake news i alarmistiske termer som noget, der bare bliver værre og værre. Der er enormt meget bullshit – små løgne og falske tal, der er blevet delt i aktivistiske kredse. Men vi må konstatere, at fake news ikke fik så stor udbredelse.”
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Endnu engang gentages konspirationsteorien om Rusland, selv om der ikke har været skyggen af bevis.
I stedet er det Journalisten, som i en enkildehistorie beskriver fake news ved ukritisk at holde mikrofonen for en konspirationsteoretiker