Europæiske tv-stationer: Journalister skal beskyttes som redningspersonale

Vold og trusler mod journalister er steget de seneste år, men arbejdsgiverne oplever ikke, at sagerne bliver prioriteret

Journalister bør beskyttes bedre mod vold og trusler.

Sådan lyder det i et opråb fra foreningen The European Broadcasting Union (EBU), der er en alliance af 113 public service-organisationer på tværs af Europa.

Ifølge organisationen har en stigning i antallet af sager om vold og trusler mod journalister betydet, at flere er blevet nødt til at hyre sikkerhedsfolk, hegne kontorer ind, skjule medarbejdernes identitet i offentligheden – og sågar at udelade at dække nogle begivenheder for at kunne værne om journalisternes sikkerhed.

”Vi taler om, at vold og trusler mod public service-journalister har været tiltagende de seneste år,” siger Liz Corbin, der er head of news i EBU, til Prezz Gazette.

Hun tilføjer, at det er samtlige medlemmer af EBU, der er bekymrede over udviklingen.

”Vi kan melde alle sagerne til myndighederne. Men de retslige reaktioner er ofte ikke særlig effektive, enten fordi man ikke kan identificere personen, eller fordi sagen ikke bliver prioriteret højt nok,” siger Liz Corbin.

”Præcis ligesom beredskabspersonale bliver prioriteret højere, burde vi som journalister blive betragtet som en del af den gruppe,” tilføjer hun.

Sætter hegn op og fjerner klistermærker

I Irland har RTÉ sat hegn op og øget sikkerheden omkring sit hovedkvarterer for at beskytte journalisterne. I Østrig har journalisterne på ORF fået træning i konfliktnedtrapning efter flere tilfælde med fysiske konfrontationer, og den hollandske tv-station NOS har tidligere oplyst, at man har fjernet klistermærker med referencer til tv-stationen fra køretøjer og kameraer.

”Det her sker i Irland, Tyskland og Østrig, i Georgien, Litauen, Sverige og Spanien – i hele kredsen af medlemmer,” siger Liz Corbin.

Også herhjemme har brancheorganisationer opmærksomheden rettet mod trusler og chikane rettet mod journalister.

Danske Medier har i forbindelse med regeringens lovforslag om at hæve straffen for trusler fremsat i forbindelse med den offentlige debat opfordret til, at journalister skal skrives eksplicit ind i loven.

”Vi har desværre med stigende intensitet set, at journalister, der arbejder for nyhedsmedier og andre, bliver udsat for trusler. Det er oftest noget, der starter med meget grov tone på sociale medier og ofte omsætter sig til direkte trusler direkte til den enkelte journalist,” sagde Mads Brandstrup, direktør i Danske Medier, til Journalisten sidste år:

Journalister er taget med i lovforslaget, men formuleringen fremstår på en måde, der skabte bekymring hos Danske Medier:

”Vi er en smule bekymrede for, at den formulering, der er lagt op til fra regeringens side, kun vil dække, når journalister deltager i debatten som privatpersoner. Når man laver ny lovgivning, er det vigtigt, at vi eksplicit får gjort klart, at journalister i deres virke som journalister er omfattet af det her. Det er ikke kun, når de ytrer sig på sociale medier eller i debatindlæg,” lød det fra Mads Brandstrup.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage
chevron_left
chevron_right