search

Europæisk journalistforbund får ny generalsekretær

Engelske Stephen Pearse overtager ledelsen af EJF og bliver samtidig vicegeneralsekretær i International Federation of Journalists.

Engelske Stephen Pearse overtager ledelsen af EJF og bliver samtidig vicegeneralsekretær i International Federation of Journalists.

Stephen Pearse har skiftet Europaparlamentet ud med den internationale journalistorganisation IFJ. Englænderen bliver vicegeneralsekretær i organisationen og skal samtidig være daglig leder af IFJ's europæiske kontor, EFJ. Det skriver Journalistforbundet.dk.

Stephen Pearse bliver dermed en del af den nye ledelse i IFJ, der er blevet heftigt kritiseret af blandt andet de nordiske lande. Det norske journalistforbund truede tidligere i år med at melde sig helt ud af den internationale organisation, da forbundet mente, at den nye politiske ledelse havde kuppet sig til magten i IFJ.

Også Dansk Journalistforbund har været på kant med IFJ. DJ lukkede tidligere i år helt ned for indbetalingerne til den såkaldte Safety-fond, der skal hjælpe udsatte journalister over hele verden. Pengene blev ikke uddelt hurtigt nok, mente DJ. Der blev ikke taget endelig beslutning om at melde sig ud, men DJ ville prøve genoptage dialogen med den internationale journalistorganisation.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen