Lovpakken Digital Services Act (DSA) er her til morgen blevet vedtaget af Europa-Parlaments udvalg for Indre Marked.
Det skriver markedsforing.dk.
Lovpakken retter sig mod digitale markedsførere, techgiganter og medier, og den vil have betydning for den måde, internettet bliver reguleret på. Christel Shaldemose (S) er en af hovedkræfterne bag DSA og kalder vedtagelsen med 36 stemmer for og syv imod for en stor sejr i forhold til at tøjle techgiganterne.
”Der er mange ting i forslaget, jeg er glad for. Jeg er glad for, at vi sikrer bedre forbrugerbeskyttelse, at vi gør op med målrettede reklamer mod mindreårige, og at vi tager et opgør med dark patterns,” skriver hun i en mail til Markedsføring.