Søndagsavisen vil hive den danske stat for EU-Domstolen, fordi avisen mener, at den danske mediestøtte er ulovlig. Det er særligt et krav om, at højst 50 procent af avisen må være annoncer, som Søndagsavisen mener er konkurrenceforvridende.
»Om en avis har stor eller lille annoncebelægning er irrelevant. Det er ikke et legitimt krav, fordi det ikke har noget at gøre med lovens formål om at fremme den demokratiske debat,« siger Søndagsavisens direktør, Arne Ullum.
Den nye mediestøtte blev indført 1. januar i år, og målet var ifølge regeringen at løfte den demokratiske debat og fremme mangfoldigheden i medierne. I det lys mener Søndagsavisen ikke, det spiller en rolle, om en avis har mange eller få annoncer, så længe resten af indholdet er godt.
Og det synspunkt støtter professor og medieforsker ved Aarhus Universitet Frands Mortensen.
»En stor, gratisomdelt lokalavis kan sagtens have tre skrivende medarbejdere ansat, og hvis de fik lov til at ansætte en mere, ville der komme mere debat og demokratisk deltagelse. Og så kan det ikke være noget argument, at de også tjener penge på annoncerne,« siger Frands Mortensen.
»Det er noget rod«
Han afgav selv et høringssvar om den nye lov sidste år, hvor han skrev, at netop kravet om højst 50 procent annoncer var ”unødigt diskriminerende og irrelevant i forhold til det overordnede formål med støtten om at fremme et alsidigt og mangfoldigt udbud af nyheder”.
Siden er loven blevet godkendt af Europa-Kommissionen.
Frands Mortensen tør ikke spå, om Søndagsavisen har en god sag ved EU-Domstolen. Men han ved, at en sag kan tage mindst et år. Og spørgsmålet er, hvad der skal ske med den offentlige mediestøtte i mellemtiden.
»Det er noget rod det her,« siger professoren.
Hvis staten fastholder den nuværende ordning, vil konkurrenter kunne gå til danske domstole og kræve pengene betalt tilbage, fordi loven ikke er godkendt ved en endelig beslutning, forklarer han.
Jelved: Ingen problemer
Kulturminister Marianne Jelved (R) siger til Journalisten, at der ikke er nogen problemer med loven.
»Det er Søndagsavisens gode ret at rejse den slags sager ved de domstole, som de mener er relevante for dem. Det er klart, at jeg ikke mener, der er noget problem i de kriterier. Ellers havde jeg jo ikke lavet dem. Man skal huske, at Europa-Kommissionen har notificeret vores mediestøtteordning – det vil sige, at de har godkendt den,« siger hun.
Mens ifølge professor Frands Mortensen er det for tidligt at kalde loven godkendt, så længe ankefristen ikke er udløbet.
»Kommissionen har godkendt loven, men ankefristen er ikke udløbet. Og nu er der anlagt en sag – og så må man ikke udbetale penge. Hvis man gør det, vil det være en ulovlig udbetaling. Og det kan få konsekvenser for de medier, der får mediestøtte – især hvis de begynder at bruge pengene. Og det vil de jo formodentlig. Det er en meget uheldig sag,« siger han.
»Hvis de ikke vil udbetale støtte efter den nye lov, vil dagblade, der fik støtte til distributionsstøtte under den gamle ordning, mangle pengene. Så vidt jeg ved, har Folketinget med vedtagelsen af den nye lov ophævet den gamle lov. Man bliver rodet ind i noget forfærdeligt juridisk miskmask.«
Hvor slemt er det?
»Det er slemt for aviserne, hvis de kommer til at mangle 400 millioner kroner. Berlingske og JP/Politikens Hus, som får mange af de her penge, vil mangle dem,« siger Frands Mortensen.
Ullum: Man har selv lagt op til det
Arne Ullum mener, de andre medier selv er ude om det, hvis de må undvære mediestøtte i en periode, mens Søndagsavisens sag kører ved EU-Domstolen.
»Vi har brugt de klageveje, vi har. I stedet for at klage til Kommissionen går vi direkte til EU-Domstolen, fordi vi mener, vi har en god sag. Vi gør det ikke for at genere resten af branchen. Men vi kan konstatere, at de frie og uafhængige gratisaviser – Søndagsavisen og Metroxpress – konsekvent er blevet holdt udenfor. Det virkede meget bevidst. Hvis det påfører resten af branchen smerte, så har man selv lagt op til det. Det er ikke formålet, men det er heller ikke noget, jeg vil lade mig påvirke af,« siger Arne Ullum.
Da EU-Kommissionen godkendte støtteordningen i november 2013, udtalte EU-kommissær Joaquin Almunia:
"Mediepluralisme og nyhedsindhold af høj kvalitet er afgørende for et demokratisk samfund. Den danske ordning er et perfekt eksempel på, hvordan disse grundlæggende værdier kan beskyttes på en måde, der tilgodeser det stigende behov for digital adgang til information."
Journalisten har forsøgt at få en kommentar fra Joaquin Almunias talsperson.
2 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Jesper Antoneliusen skrev: "@ Niels Riis Ebbesen : Du glemmer at stille det simple spørgsmål, om medierne og journalisterne i dag ønsker at være uafhængige af politikerne. For meget kunne tyde på, at de er meget tilfredse med tingenes tilstand så længe skatteydernes penge flyder i en lind strøm fra politisk hold."
Det er vel med mediestøtten som med andre sociale ydelser, modtagerne falder lynhurtigt til patten, og bliver afhængige af ydelsen. Og i dag er de danske medier blevet så afhængige af mediestøtten, at flere medier har proklameret, at de må lukke ned, hvis de mister støtten.
Derfor vil det naturligvis gøre meget ondt på mediebranchen, hvis den mistede mediestøtten, men på lidt længere sigt, der vil det være sundt for branchen, da den ikke længere vil være nødt til at ta' hensyn til de politikere som bevilger mediestøtten.
Med venlig hilsen
Niels Riis Ebbesen
@ Jesper Antoneliusen
Ja, den samlede journaliststand og alle de store medier må naturligvis lægge maksimalt pres på polikerne, for det vil jo medføre en betragtelig nedgang i levestandarden for alle landets bladsmører, hvis de ikke får deres månedlige check med supplerende bistandshjælp fra staten.
Min personlige holdning er dog, at jeg faktisk håber på, at sagen vil trække i langdrag, for det vil være en øjenåbner for medierne og journalisterne, som vil opdage hvor afhængige de er blevet af mediestøtten.
Men medierne og journalisterne ka' jo ta' det som en "kold tyrker", og hvis de kan overleve i et par år uden mediestøtte, så står de rent faktisk i den situation, at de igen kan sige, at de er en fri og uafhængig presse, som nådesløst vil kunne konfrontere magthaverne, uden at de har grund til at frygte for økonomiske repressalier.
Med venlig hilsen
Niels Riis Ebbesen