EU-parlamentarikerne beholder retten til mørklagte budgetter

I går slog EU-Domstolen fast, at offentligheden ikke har ret til indsigt i, hvad EU-parlamentarikere bruger de såkaldte ”blyantspenge” på. Sagen er startet af 29 journalister. En af dem er Nils Mulvad. Han mener, at EU's nye regler om persondata bærer en del af skylden for nederlaget
  • Foto: Yves Herman/Ritzau Scanpix
26.09.2018 · 15:53

”Vi tabte.”

Det erkender den danske journalist Nils Mulvad, som er en af 29 kolleger, som på tværs af EU har ført en sag for øget åbenhed i Europa-Parlamentet.

Journalisterne ville gerne have indblik i, hvad medlemmer af Europa-Parlamentet bruger de såkaldte ”blyantspenge” på. Men i går slog EU-Domstolen fast, at det ikke er noget, journalister skal have adgang til.

Nils Mulvad er skuffet over nederlaget ved EU-Domstolen.

”Det er ikke særlig godt, for forskellige kontrolinstanser er ikke nok til at afsløre magtmisbrug. Det ses for eksempel med hvidvaskskandalen i Danske Bank. Det er journalisternes opgave af afsløre magtmisbrug,” siger han.

Ud over deres løn modtager hvert medlem af Europa-Parlamentet månedligt omkring 33.000 skattefri kroner til dækning af blandt andet kontorhold, rejser og måltider. Det er disse såkaldte blyantspenge, der fik Nils Mulvad og 28 andre journalister til at forlange åbenhed i regnskaberne.

”Det er udemokratisk, at de får et fast beløb af skatteborgernes penge til kontorhold uden at skulle aflægge regnskab. Vi må have at vide, hvad pengene bliver brugt til,” sagde han til Journalisten, da en høring fandt sted i 2017.

Persondataforordningen er en hindring

Ifølge Nils Mulvad har den nye persondataforordning været en modspiller for journalisterne. Han mener, at hensynet til persondatabeskyttelsen har vejet for tungt i forhold til hensynet til offentlighedens interesse.

”Det største tilbageslag er i virkeligheden nok vedtagelsen af personbeskyttelsesdirektivet, som rider samfundet som en mare, fordi myndigheder vil bruge det til at undlade at offentliggøre oplysninger eller undlade at udlevere dem, som i denne sag,” siger han.

”Og i dommen tager de ikke stilling til vores hovedargument, som er, at oplysninger om parlamentsmedlemmernes udgifter til rejser, kontorophold osv. slet ikke er persondata,” fortsætter han.

Har ikke mistet håbet

Sidste år sagde Nils Mulvad til Journalisten, at han ikke var i tvivl om, at oplysningerne om politikernes kontobevægelser på sigt ville blive offentlige:

”Det vil blive lavet om. Jeg kan ikke forestille mig, at man, hvis man ser nogle år frem, fortsat vil insistere på, at politikere kan få penge til at rejse og holde kontor for, uden at de skal aflægge regnskab,” sagde han.

Hvad betyder gårsdagens afgørelse for det håb?

”Håbet og troen er uforandret. Det kommer bare til at tage lidt længere tid, fordi vi ikke får hjælp fra domstolen. Jeg er stadig ikke i tvivl om, at man ikke kan forestille sig et langsigtet system, hvor politikere uden kontrol kan bruge så mange penge,” siger han.

Han mener, at journalisterne ligesom hidtil kan blive ved med at prøve at finde og dokumentere oplysninger om politikernes regnskaber, og så er det op til civilsamfundet – for eksempel vælgere og NGO’er – at reagere på de oplysninger.

EU-parlamentariker Christel Schaldemose fra Socialdemokratiet bakker i et Ritzau-telegram op om, at kontrollen med politikernes forbrug er vigtig. Men:

”Vi mener ikke, at den kontrol skal foretages af medierne eller andre udenforstående,” siger Christel Schaldemose.

”Den kontrol skal foretages af fagprofessionelle, altså en revision, og der skal være ens regler for alle. Det har vi arbejdet for i mange år,” siger hun.

Vil måske appellere dommen

Det er nu op til de 29 journalister at vurdere, om de vil appellere dommen, fortæller Nils Mulvad.

”Men vi kan også vælge at sige, at det ikke giver mening at fortsætte i det juridiske system, hvis vi vurderer, at der ingen chance er for at vinde en appel,” siger han.

Og hvad mener Nils Mulvad, at sammenslutningen af journalister har fået ud af den efterhånden tre år lange proces, som altså i går endte med et nederlag?

”Vi har fået dokumenteret, at politikerne ikke vil offentliggøre oplysningerne. Afgørelsen kan populistiske partier bruge til at pege fingre ad de politikere, som kan sidde og skovle penge ind uden kontrol,” siger han.

Kommentar

Seneste jobopslag

JA, DU SKAL ARBEJDE HÅRDT HER!

TV 2
Ansøgningsfrist: 10.03

Digital avisredaktion søger to barselsvikarer

Kristeligt Dagblad
Ansøgningsfrist: 18.03

Pressemedarbejder

Dansk Flygtningehjælp
Ansøgningsfrist: 25.02

Pressechef til pædagogernes fagforening

BUPL - BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND
Ansøgningsfrist: 08.03

Er du DR’s nye digitale madjournalist?

DR
Ansøgningsfrist: 24.02

Kommunikationschef

Økologisk Landsforening
Ansøgningsfrist: 06.03

Kommunikationschef

VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
Ansøgningsfrist: 04.03

Adjunkt til Kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)
Ansøgningsfrist: 01.03

Pressechef med blik for et af Danmarks vigtigste erhverv

Landbrugsstyrelsen
Ansøgningsfrist: 03.03

Kommunikationsmedarbejder

Diabetesforeningen
Ansøgningsfrist: 22.02

Redaktør til Roskilde Festivals mediehus

Roskilde Festival
Ansøgningsfrist: 03.03

Kommunikationsmedarbejder til Bibliotekerne

Hillerød Kommune
Ansøgningsfrist: 20.02

Webredaktør (Barselsvikar) til Kommunikation på Københavns Universitet

Københavns Universitet
Ansøgningsfrist: 04.03

Kommunikationsmedarbejder

Region Hovedstaden
Ansøgningsfrist: 20.02

Skrivende redaktør til nyt magasin

Efterskoleforeningen
Ansøgningsfrist: 24.02

Marketing- og kommunikationsmedarbejder

Naturhistorisk Museum Aarhus
Ansøgningsfrist: 22.02