search

EU-korrespondenter kræver at få pressemeddelelser før alle andre

Verdens største internationale korrespondentkorps beder nu om at få positiv særbehandling. Fremover skal de akkrediterede korrespondenter i Bruxelles blandt andet modtage pressemeddelelser en time eller to før kollegaerne hjemme i København, London eller Madrid.

Verdens største internationale korrespondentkorps beder nu om at få positiv særbehandling. Fremover skal de akkrediterede korrespondenter i Bruxelles blandt andet modtage pressemeddelelser en time eller to før kollegaerne hjemme i København, London eller Madrid.

Forslaget er et krav fra korrespondenternes egen fælles forening i Bruxelles, API/IPA. Og foruden ekstraordinær tidlig adgang til nyhederne – før alle andre – ønsker korrespondenterne tillige at få adgang til langt mere baggrundsinformation end andre journalister.

Måden det skal ske på kunne eventuelt være via et særligt forum på nettet, hvor der kun er adgang via password.

»Vores hovedmål er at sikre, at EU-institutionerne garanterer de journalister, der bor og arbejder her i Bruxelles, en form for merværdi,« siger Lorenzo Consoli, EU-korrespondent gennem de seneste 24 år og formand for API/IPA til det seneste nummer af fagbladet Journalisten, der udkommer i dag.

Ønskerne til den positive særbehandling stopper i øvrigt ikke her.

Blandt korrespondenterne i API/IPA (Association de la Presse Internationale – International Press Association) har det også været på tale, at få slukket for live-streaming af pressemøder og briefinger via det såkaldte Europe by Satellite. Men det bliver ikke en del af de endelige krav.

»Det er et stort problem, at alverdens journalister kan sidde og følge med fra Rom, Paris og London. Hvis jeg stiller et godt spørgsmål, kan de have offentliggjort det såvel som svaret, inden jeg overhovedet er nået ud fra pressemødet. Det er simpelthen ikke fair. Men det bliver for omfattende at kræve live-streamingen slukket. Og der er også mange korrespondenter, der hellere vil følge med fra deres kontor, så det er næppe praktisk muligt,« siger Lorenzo Consoli til fagbladet Journalisten.

Ikke alle korrespondenter støtter forslaget. Heriblandt Politikens EU-korrespondent, Thomas Lauritzen, der slår en skraldlatter op.

»Det er jo fuldstændig tosset,« siger han.

Læs her hele artiklen fra det seneste nummer af fagbladet: Korrespondenter kræver positiv særbehandling.

Kommentarer
1
Filip Schwartz Kirkegaard
10.03.10 14:15
Stakkels Lorenzo Consoli
Det er pinligt for Lorenzo Consoli. En korrespondent i Bruxelles, der skulle basere sin merværdi ved at være i Bruxelles, på at gøre systemet mere lukket (end det i forvejen er) og gøre livet vanskeligere for andre journalister rundt om i verden er en stor falliterklæring. En dygtig journalist i Bruxelles burde kunne give sig selv en merværdi på andre måder: Eksempelvis ved at opbygge et omfattende kildenetværk og en bred viden om EU - foruden at have adgangen til de flere og alternative kilder, som Bruxelles trods alt byder på. Hvis Lorenzo Consoli har en institutionsvæltende solohistorie, som han gerne selv ønsker at breake, behøver han ikke at spørge talsmanden, mens alle de andre journalister kan følge med. Han kan vælge at ringe og få en respons. Og Lorenzo Consoli kan jo - hvis han gider - tage sin computer med ned i presserummet og skrive svaret ned i samme hastighed som kollegerne rundt omkring i verden. Medmindre Lorenzo Consoli er en af de journalister, der ikke har lært at taste hurtigt endnu, fordi han ikke er fulgt med tiden. Det kunne lyde sådan.
Fremhævet af Journalisten
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen