EU har erobret indlandssiderne, men de kritiske artikler mangler, vurderer forsker Mark Ørsten, der står bag en ny undersøgelse af mediernes dækning af EU-formandskabet. »Det svarer lidt til at kritisere et vindende fodboldlandshold,« svarer Berlingskes korrespondent.

Der er gode takter, men der er også grundlæggende problemer i de danske mediers dækning af EU.

Et væsentligt problem er, at de danske medier overser alle de politiske ubehageligheder, som EU kan sætte Danmark i, vurderer Mark Ørsten fra Roskilde Universitetscenter.

I kølvandet på det danske EU-formandskab har Mark Ørsten i et nyt forskningsprojekt gransket avisernes dækning af EU-formandskabet. Resultaterne af undersøgelsen bliver først offentliggjort senere i år, men journalisten.dk har fået lov at se undersøgelsen på forhånd.

Medierne overser de politiske ubehageligheder

Hvordan har medierne dækket EU-formandskabet?

»Det har de gjort, som man kunne forvente. Medierne har lagt stor vægt på det, der har særlig dansk interesse og foregår på dansk grund. Men man har underspillet alt andet end de danske vinkler. Så når møderne foregår i Bruxelles, så bliver de mindre dækket – også selv om de er vigtigere,« siger Mark Ørsten.

Han mener, at medierne har et kildeproblem. De vælger i alt for høj grad at tale med danske kilder frem for udenlandske, og det giver et snævert blik på EU – og en fattigere debat.

»Vi kan se, at medierne i høj grad dækker det, de danske politikere siger om EU. Men det, de danske politikere ikke har lyst til at tale om, dækker medierne ikke. Man spejler i høj grad de synspunkter, som det store flertal i Folketinget har på EU.«

Hvorfor er det et problem?

»Medierne overser alle de politiske ubehageligheder, som EU kan sætte Danmark i. For eksempel hele debatten om EU og finanspolitik. Her står vi i et skelsættende vadested – skal EU have mere magt over dansk finanspolitik? Men den debat skal du næsten læse International Herald Tribune for at høre om. De mere vidtrækkende konsekvenser, som kræver store europapolitiske visioner, er vi ikke ret glade for i Danmark.«

Medierne er kritiske fordi regeringen er det

Mark Ørsten mener, at debatten om skat på finansielle transaktioner er et godt eksempel på, at der mangler indspark fra udenlandske kilder.

»I Danmark er regeringen imod sådan en skat, på trods af at man andre steder i Europa er langt mere positive over for ideen. Men de danske medier er meget kritiske over for ideen, fordi det er vores regering.«

Men der er jo også EU-kritiske røster i den danske debat. Holder det vand, at nuancerne mangler?

»Det er rigtigt, at der er kritikere blandt danske kilder, men de taler meget om det, de er imod. Der er jo ingen, der forestiller sig, at vi melder os ud af EU, selv om kritikerne står og råber det. De forholder sig ikke ret meget til det realpolitiske projekt: Hvordan får vi EU ud af krisen?«

EU har erobret indlandssiderne

Undersøgelsen dækker tre udvalgte uger – den første uge af formandskabet, en uge hvor Danmark er vært for et Rådsmøde i København i januar, og en uge hvor Danmark er vært for et Rådsmøde i Bruxelles.

Tallene viser, at mødet i Danmark har fået markant mere opmærksomhed end mødet i Bruxelles. 33 procent af de 120 artikler, Ørstens team har fundet om formandskabet i de tre uger, dækker mødet i København, mens kun 16 procent dækker mødet i Bruxelles. De resterende 52 procent dækker ugen, hvor Danmark overtog formandskabet.

Tallene viser også, at EU-stoffet har fået klart mere plads på indlandssiderne, end det plejer. Hele 48 procent af de analyserede artikler var i indlandssektionen, selv om tidligere forskningsprojekter ifølge Ørsten har vist, at de fleste EU-artikler plejer at ligge under Udland eller Erhverv.

Til gengæld har historierne under formandskabet i høj grad haft en dansk vinkel og danske kilder.

Hvorfor er der flere EU-historier på indlandssiderne under formandskabet?

»Medierne kan give EU en klar national vinkel, når Danmark sidder for bordenden. Det betyder, at man kan få det til at se ud, som om Danmark bestemmer, og derfor får det større opmærksomhed. Også selv om Danmark måske i virkeligheden bare er mødeleder og får lov at lave kaffen.«

Mangler kritiske artikler om formandskabet

Mark Ørsten har også opdelt de artikler, der er blevet analyseret i hans undersøgelse, i tre kategorier: Opbakkende over for det danske formandskab, afspejlende/refererende og kritiske.

Kun 15 procent af artiklerne var kritiske – hvilket ofte betyder, at en kilde udtaler sig kritisk om det danske formandskab i artiklen. 28 procent var afspejlende, imens 43 procent var opbakkende og altså gav formandskabet en positivt ladet dækning.

Det lave antal kritiske artikler er i sidste ende et problem for læserne, mener Mark Ørsten.

»Det bunder netop i, at de danske journalister er så afhængige af danske kilder. Det skaber en iltfattig debat, hvor vi mangler det modspil, der kun kan komme fra udenlandske kilder. Problemet er, at hvis man kun lytter til, hvad de danske politikere mener, så mister man den kritiske vinkel, som journalisterne også har pligt til at levere,« siger han.

Men hvad mener EU-journalisterne selv?

Korrespondent: Dansk vinkel er naturlig

Berlingskes korrespondent Morten Crone har været i Bruxelles i to år. Han kan godt genkende Mark Ørstens konklusion om, at formandskabet har flyttet mere EU-stof fra Udland til Indland i avisen.

»Ja, og det er noget, jeg har glædet mig over at se. Jeg mener også, at indlandssiderne er et meget naturligt sted til EU-stoffet. Medmindre der er tale om storpolitik, er EU-stof jo det, der regulerer og påvirker danskernes hverdag – på samme måde som folketingsbeslutninger eller regionale beslutninger,« siger han til journalisten.dk.

Ørsten kritiserer, at den danske vinkel dominerer så kraftigt, at det overskygger kilder og vinkler fra andre lande. Er du enig?

»Pointen er rigtig nok, men der tager Ørsten også fat på en diskussion, der er meget større: Findes der en europæisk offentlighed? Det er meget få medier, der ikke er det mindste nationale i deres vinkling. Især nu, hvor Europa er i dyb krise. Spørgsmålet er hele tiden: Hvad betyder det for os? Derfor er det naturligt, at den danske vinkel fylder så meget,« siger Morten Crone.

"Vrøvl" at vi ikke taler med udenlandske kilder

EU-kollegaen Ole Ryborg har over 20 års erfaring som EU-korrespondent og er i dag DR's udsendte i Bruxelles. Han kan ikke genkende billedet af, at EU-journalisterne er afhængige af de danske kilder og ikke taler nok med eller får modspil fra udenlandske kilder.

Han afviser eksemplet med skat på finansielle transaktioner, som Mark Ørsten henviser til.

»Det er altså lidt noget vrøvl. Hvis du kigger helt konkret på eksemplet med skat på finansielle transaktioner, så var vi altså alle sammen til stede, da sagen blev diskuteret i Rådet. Her ytrede stort set samtlige lande deres holdninger. Jeg vil skyde på, at du kan tage fat i næsten hvem som helst af mine kolleger, der var der, og så kan de fortælle dig, hvem der er for og imod,« siger Ole Ryborg og fortsætter:

»Det kan så godt være, at de udenlandske kilder ikke fyldte meget i de artikler og indslag, der kom ud af det. Det ved jeg ikke. Men så handler det altså om en journalistisk prioritering, det er ikke, fordi EU-journalisterne ikke taler med udenlandske kilder. Det minder lidt om en åbningsdebat i Folketinget: Du skriver jo det vigtigste, men det betyder ikke, at du ikke har hørt det hele.«

Mark Ørsten mener også, at de danske medier mangler at dække den store principielle diskussion om EU's fremtid. Men det er Morten Crone ikke enig med ham i.

»Det handler nok om, hvilket øje man sætter kikkerten for. Personligt har jeg oplevet kæmpestor læserinteresse, hver gang jeg har taget fat på nogle af de spørgsmål. Efterhånden som krisen har sat kniven for struben på EU's regeringschefer, så har det været tiltagende interessant for os at spørge – også statsministeren – hvor meget Danmark skal gå med til. Med hvor store tigerspring vil vi lade Europa integrere sig, "bare" fordi der er krise? Så der er jeg nok ikke enig,« siger Crone.

Kritik ville svare til at kritisere et vindende landshold

Til gengæld kan både Morten Crone og Ole Ryborg genkende billedet af, at der har været relativt få artikler om EU-formandskabet, der har været kritiske. Men det er der en naturlig forklaring på, lyder det.

Mark Ørstens undersøgelse viser, at der har været relativt få artikler om EU-formandskabet, der har været kritiske. Kan du genkende det billede?

»Ja, det kan jeg godt. Det skyldes, at formandskabet har klaret sig ret godt. Det har været meget vanskeligt at finde stærke kritikere, når det handler om, hvordan Danmark har håndteret formandskabet, og her taler vi om alt fra ministerniveau til diplomater,« siger Morten Crone.

»Det svarer lidt til at kritisere et vindende fodboldlandshold,« tilføjer han.

Ole Ryborg er enig.

»Jeg vil sige, at jeg kan ikke umiddelbart pege på nogen sag, hvor en dansk minister har dummet sig, så det var en stor historie værd. Det er klart, at vi har kunnet gå kritisk til formandskabet på for eksempel grøn vækst. Hvad har de opnået? Men vi ved jo godt, at det er polakkerne, der i virkeligheden har blokeret for hele klimadelen. Så skulle vi gå kritisk til Polen i stedet,« siger Ryborg.

Crone nævner nogle enkelte sager, hvor formandskabet faktisk blev grillet.

»Vi havde en statsminister, der ikke helt kunne huske, hvad finanspagten var for noget – og der fik hun jo sandt for dyden også omtale af det, der blev virkelig trukket blankt. Og så var der en krise lige inden formandskabets afslutning. Den førte til en institutionel strid mellem Parlamentet og Rådet, hvor der i første omgang blev rettet hård kritik mod Danmark, men striden endte som et opgør mellem parlamentet og samtlige 27 medlemslande.«