29 journalister har lagt sag an mod Europa-Parlamentet.

Journalisterne, som tilsammen dækker EU-stof i samtlige 28 medlemslande, mener, at parlamentets afslag på at offentliggøre, hvad EU-parlamentarikerne bruger de såkaldte blyantspenge på, er i strid med reglerne.

I dag fandt høringen sted ved EU-Domstolen i Luxembourg.

Svagt forsvar fra EU-parlamentet

Den slovenske journalist Anuška Delić fra dagbladet Delo var journalisternes repræsentant ved høringen, som varede tre timer.

”Jeg fandt Europa-Parlamentets forsvar en smule svagt. De hævder, at dokumenterne indeholder MEP’ernes personlige data,” siger hun.

Det er journalisterne ikke enige i.

”Vores anmodning drejer sig kun om dokumenter fra deres professionelle sfære. Vi spørger dem ikke om, hvordan de bruger deres løn, men hvordan de bruger det udgiftstilskud, de får oven i lønnen – en godtgørelse, som udelukkende er til deres professionelle udgifter,” forklarer hun.

Ud over deres løn har hvert medlem af Europa-Parlamentet månedligt omkring en kvart million kroner til dækning af kontorhold, rejser, diæter og aflønning af medarbejdere.

Dette beløb kaldes ”blyantspenge”, men regnskaber for brugen af blyantspenge er ikke offentligt tilgængelige. Det vil de 29 journalister, som samarbejder i det fælles ”MEP’s Project”, gerne ændre, så de kan fortælle, hvad pengene bruges på.

“Vi mener, at oplysningerne er offentlige, fordi det drejer sig om offentlige udgifter. Vi kræver at få adgang til oplysningerne, fordi vi gerne vil analysere dokumenterne og vurdere, hvorvidt MEP’erne udfører deres funktioner på en ansvarlig måde,” siger Anuška Delić.

Parlamentet bør revidere

Sagen om EU-parlamentarikernes blyantspenge har tidligere været dækket af danske medier.

I december sidste år skrev blandt andet Berlingske om blyantspengene, da Rina Ronja Kari fra Folkebevægelsen mod EU valgte at lægge sine bilag frem for avisen.

Dengang sagde EU-parlamentariker Jens Rohde fra De Radikale, at han mener, at blyantspengene skal revideres – men at det bør være Europa-Parlamentets administration, som står for revisionen.

“Hvis jeg kunne få lov til at få et regnskab revideret af en kompetent myndighed, nemlig parlamentet, så ville jeg gøre det, og derfor stemmer vi for, hver gang vi har revision på regnskabet. Med al respekt for journalisterne i Danmark, så er man jo retsløs, hvis man lægger det frem for et medie,“ sagde Jens Rohde til Berlingske.

Pengene bruges på pension

EU-parlamentarikernes udgiftstilskud skal blandt andet dække udgifter forbundet med at drive kontor i hjemlandene. Men for et halvt år siden offentliggjorde ”MEP’s Project” en undersøgelse, som viser, at op mod hver tredje af parlamentarikerne ikke har kontor i EU-landene.

En anden af de 29 journalister, danske Nils Mulvad, fortæller, at undersøgelsen også viste, at selv om en del af EU-parlamentarikerne bruger tilskuddet, som de skal, så bruger nogle pengene til at leve for, til pensionsopsparing, eller som donationer til andre.

”Det er udemokratisk, at de får et fast beløb af skatteborgernes penge til kontorhold uden at skulle aflægge regnskab. Vi må have at vide, hvad pengene bliver brugt til,” siger han.

Anuška Delić siger også, at ikke alle parlamentsmedlemmer bruger pengene helt efter bogen. Og det er det, journalisterne gerne vil kunne undersøge.

”Jeg tror ikke, at en national, overnational eller international organisation kan analysere de dokumentbunker med samme kvalitet og klarhed, som journalister kan,” siger hun.

Grænserne skal rykkes

Hverken Anuška Delić eller Nils Mulvad ønsker at kommentere, om de tror, at EU-Domstolen vil forlange åbenhed og annullere parlamentets beslutning.

”Jeg kan ikke kommentere, hvordan dommerne vil dømme. Men mit personlige håb er, at domstolen anerkender vores argumenter som valide, og at denne sag vil rykke grænserne for, hvad der er offentlige oplysninger i EU,” siger Anuska Delic.

Hvornår dommerne kommer med en beslutning i sagen, vides endnu ikke. Og selv hvis domstolen dømmer, som journalisterne bag ”MEP’s Project” håber, og kræver åbenhed fra Europa-Parlamentet, er det ikke sikkert, at sagen vil være afsluttet.

”Man kan aldrig være sikker på, at man ender med at få oplysningerne, bare fordi man vinder ved én instans,” siger Nils Mulvad.

”Jeg har kørt enormt mange aktindsigtsager, og myndighedernes fantasi er stort set ubegrænset for at slippe for at efterkomme helt klare afgørelser om aktindsigt. Så jeg kan også blive overrasket i denne sag.”

Ekstra dommere vidner om principiel sag

Nils Mulvad er dog ikke i tvivl om, at oplysningerne på sigt vil blive offentlige. Dommerholdet ved EU-Domstolen er udvidet med to ekstra dommere – fra tre til fem, fortæller Nils Mulvad. Det ser både han og Anuška Delić som et tegn på, at EU-Domstolen betragter det som en principiel sag.

”Når man sætter ekstra dommere på en sag, er det, fordi man vil være helt sikker på at få en dom, der kan stå fast. Det er et udtryk for en generel tendens til åbenhed om, hvad man bruger borgernes penge til,” siger Nils Mulvad.

”Det vil blive lavet om. Jeg kan ikke forestille mig, at man, hvis man ser nogle år frem, fortsat vil insistere på, at politikere kan få penge til at rejse og holde kontor for, uden at de skal aflægge regnskab,” fortsætter han.