Det var helt på sin plads, da den tidligere fængselsvagt Robert Norman blev idømt 20 måneders fængsel for at have lækket oplysninger om sin arbejdsplads til et britisk medie mod betaling.

Det har den europæiske menneskerettighedsdomstol slået fast i en appelsag, efter at Robert Norman tidligere har forsøgt sin sag hos den britiske appeldomstol.

Robert Norman blev dømt i 2015 for at have misbrugt sin position i fængslet og videregivet oplysninger til tabloidavisen Daily Mirror over en femårig periode, hvor han modtog over 10.000 pund fra avisen.

Gælder kildebeskyttelse?

Centralt i sagen er spørgsmålet om kildebeskyttelse. Robert Norman har hævdet, at afsløringen af hans identitet forbrød sig mod den historiske beskyttelse af kilder og var et resultat af et urimeligt pres på avisen fra statens side.

Men det har domstolen altså afvist, med henvisning til at mediet frivilligt valgte at udlevere Robert Normans identitet. Det skete i en tid, hvor News of the World-skandalen havde skabt et enormt fokus på de tabloide mediers brug af anonyme kilder, og hvor britisk politi havde arresteret en række journalister fra The Sun og deres kilder.

Det fik Trinity Mirror, den lokale underudgave af Daily Mirror, til selv at sætte gang i en undersøgelse af journalisternes praksis med at betale kilder. Det var i den proces, avisens ledelse blev opmærksom på Robert Norman og gennem en samarbejdsaftale med politiet udleverede hans navn.

Robert Norman og hans advokat har igennem hele processen hævdet, at der var et urimeligt pres på avisen, fordi miljøet omkring tabloide mediers kilder var så betændt i 2011 og 2012. Men domstolen fandt, at Trinity Mirror indgik i samarbejdsaftalen frivilligt og uden urimeligt pres.

Motiveret af penge og had

Der var flere skærpende omstændigheder i Robert Normans sag. Mest belastende var det, at han tog imod betaling for sine tips om historier. Den anonyme kilde fra Belmarsh-fængslet bidrog til i alt 41 historier i perioden fra 2006 til 2011. Den første fik han ikke betaling for, men det gjorde han for alle de følgende.

Yderligere skærpende var det, at Norman tilsyneladende var klar over det problematiske i, at han som offentlig ansat tog imod betaling for at fortælle om sin arbejdsplads. Det baserede domstolen på, at han i flere tilfælde fik checks udstedt i sin søns navn.

Og endelig konkluderede retten, at fængselsvagten ikke var motiveret af at lække historier i offentlighedens interesse, men var motiveret af penge og et had til fængslets ledelse. De historier, han bidrog til, fik fængslet til at se dårligt ledet ud – det drejede sig for eksempel om et seksuelt forhold mellem en vagt og en indsat, et selvmord i fængslet og fængselspræstens upassende opførsel over for de indsatte.

Robert Norman var tillidsmand for vagterne, og domstolen konkluderede, at han ville have haft rig mulighed for at offentliggøre forhold i fængslet på andre måder, hvis han var motiveret af offentlighedens interesse.

“Det virker ikke retfærdigt”

Robert Normans fængselsdom er for længst afsonet, men alligevel ville han altså have den efterprøvet ved den europæiske menneskeretsdomstol. Sammen med sin advokat har han gjort det til en kamp for kildebeskyttelse og bedre forhold for whistleblowers – og han understreger, at han ville gøre det samme igen for at skabe opmærksomhed omkring den effekt, besparelser har haft i det britiske fængselssystem.

“Den måde, jeg selv og andre whistleblowers bliver behandlet på, er ganske forfærdelig. De (Trinity Mirror, red.) solgte mig ud, så de selv kunne undgå en sag. Det virker ikke retfærdigt,” sagde Robert Norman i 2016 til Press Gazette.

Hans anholdelse skete som led i Operation Elveden, hvor han var blandt 35 offentligt ansatte, der blev dømt for at have misbrugt sin position igennem medierne. En bevægelse mod dårligere beskyttelse af kilder, som skal bekæmpes, har hans advokat erklæret.

“Det er ikke ret længe siden, at politiet måtte gå til domstolene for at få en kilde afsløret. Og i 99 ud af 100 tilfælde valgte domstolen at beskytte kildens anonymitet. Men det har alt sammen ændret sig med Operation Elveden,” sagde advokaten Keir Monteith i 2017.