»Det er allerede svært at få informationer fra virksomheder, som de ikke ønsker skal offentliggøres i medierne. Hvis denne lovgivning kommer igennem, risikerer vi, at det bliver noget nær umuligt,« siger Edouard Perrin i forbindelse med, at Europa-Kommissionen vil vedtage et nyt direktiv.

Edouard Perrin var primus motor bag Luxleaks; mediestormen i november 2014, der viste, at Luxembourg har hjulpet multinationale virksomheder til skatteunddragelse. Han er efterfølgende blevet anklaget ved domstolen i Luxembourg efter en klage fra PricewaterhouseCoopers, hvor de lækkede informationer kom fra.

Direktivet er godkendt i Europa-Parlamentet, og i september starter forhandlingerne mellem Parlamentet, Rådet og Kommissionen bag lukkede døre.

»Det mest foruroligende er for mig at se, at man ikke engang skal publicere noget for at blive anklaget. Journalister, der alene er i besiddelse af lækkede informationer, som betegnes 'forretningshemmeligheder', kan også blive anklaget med det nye direktiv. For at undgå det skal journalisten først have rettens ord for, at vedkommende må bruge informationerne,« siger Perrin.

Problematisk, hvis bevisbyrden havner hos journalisten

Mogens Blicher Bjerregård, præsident i Den Europæiske Journalistføderation, er mødtes med EU-repræsentanter for at få ændret ordlyden. Han understreger, at der er sket forbedringer, men at kampen langtfra er færdig.

»Jeg synes ikke, det er tydeligt nok, at direktivet ikke kan få konsekvenser for journalister,« siger han og understreger, at det er problematisk, hvis bevisbyrden havner hos journalisten.

»Så kan konsekvensen være, at journalister opgiver på forhånd, og at medier ikke vil bruge ressourcer på at gå ind i den her type sager,« siger Mogens Blicher Bjerregård.

Også John Hansen, graverchef hos Politiken, er bekymret:

»I løbet af de seneste fem år har de store journalistiske sager i verden baseret sig på lækager. Og der kan man, så vidt jeg kan se, bruge den her lovgivning til at komme efter dels whistlebloweren, dels journalister, som har skrevet på baggrund af materialet.«

Kommissionen: Direktivet beskytter journalister

Kommissionen forklarer, at direktivet skal hjælpe små og mellemstore virksomheder med at hemmeligholde vigtig forretningsinformation – og ikke gøre livet vanskeligere for journalister:

»Direktivet giver bedre beskyttelse af journalister, end den man ser i mange medlemslande,« siger talsperson i Kommissionen Lucia Caudet til Journalisten.

Men er EU ikke i færd med at give ressourcestærke virksomheder et meget konkret juridisk redskab til blandt andet at ramme undersøgende journalister? 

»Direktivet rammer ikke journalister, som arbejder inden for lovens rammer. Direktivet omhandler kun ulovlige handlinger, hvor personer erhverver sig eller afslører forretningshemmeligheder uden at have bemyndigelse til det og ved brug af ulovlige midler.«

Men undersøgende journalister er ofte nødt til at bevæge sig på kanten af loven. Det har vi set i Luxleaks-sagen. Vil direktivet ikke forhindre den slags afsløringer? 

»Jeg kan ikke kommentere på igangværende sager. Edouard Perrin er sigtet for overtrædelse af straffeloven ved retten i Luxembourg. Nu er det op til retten at afgøre, om skatteforhold er en forretningshemmelighed,« siger Lucia Caudet. 

Det er uvist, hvornår der falder dom mod Edouard Perrin. En sag, han kalder en kæmpe udfordring:

»Specielt når kommissær Vestager (Margrethe Vestager, konkurrencekommissær, red.) bekræfter, at de informationer, som vi afslørede, er i samfundets tjeneste. Det er som to parallelverdener, hvor den ene ikke har noget som helst at gøre med den anden.«

Margrethe Vestager udtalte kort efter offentliggørelsen, at hun anså "de lækkede dokumenter for markedsinformation" – dokumenterne har dannet grundlag for en stor undersøgelse af skatteunddragelse i EU.